Sygdomsangst (hypokondri / helbredsangst)

100+ anbefalinger

❝
Jeg har allerede anbefalet jer til en ven. Mest pga. kort ventetid og unge psykologer der forstår unge mennesker.

❝
Det er en fin klinik. Smilende sted. Gode psykologer.

❝
Godt koncept, gode priser, gode omgivelser, og stort udvalg af psykologer.

❝
Jeg har oplevet UngTerapi, som et rigtig godt og velkommende sted at begynde til terapi for første gang.

❝
Det er nemt og hurtigt at komme i kontakt med en autoriseret psykolog, hvilket før UngTerapi meget unikt.

❝
Jeg kan godt lide stedet, det er et afslappet sted at komme, selvom tingene kan være svære.

❝
Jeg synes det er rart at snakke med nogen som er nogenlunde samme alder som mig selv.

❝
Min psykolog har virkelig hjulpet mig mentalt med fremskridt i mit liv.

Årsager, symptomer og behandling

Har du nogensinde mærket en prikken i armen eller opdaget en ny skønhedsplet og straks tænkt det værste? Måske googlet symptomerne og hurtigt overbevist dig selv om, at det kunne være noget alvorligt? For nogle bliver denne frygt for sygdom en altoverskyggende del af livet – en konstant bekymring, der aldrig helt slipper sit greb.

Hvad er det, og hvordan opleves det?

Sygdomsangst, også kaldet hypokondri eller helbredsangst, er en psykisk tilstand, hvor man oplever en vedvarende frygt for at have en alvorlig sygdom, f.eks. kræft eller defekt i hjertet eller hjernen. Ofte uden at der er grund til bekymringen og til trods for, at undersøgelser hos en læge ikke viser tegn på sygdom. Denne frygt kan blive så dominerende, at den påvirker ens dagligdag og står i vejen for, at man kan gøre ting, man egentlig har lyst til (eks. være social, dyrke fritidsaktiviteter, tage til koncerter).

For personer med sygdomsangst kan mindre fysiske fornemmelser som hovedpine og træthed blive tolket som et tegn på en alvorlig sygdom. F.eks. kan en person med sygdomsangst opdage en lille knude i huden eller en ny skønhedsplet og overbevise sig selv om, at det er kræft, blive angst og søge yderligere tegn på symptomer og/eller søge behandling. Angst og bekymring kan føre til, at personen hyppigt søger information om sygdomme online eller opsøger læger og undersøgelser, selv om ingen problemer bliver fundet. Dette skaber ofte en ond cirkel, hvor angsten for sygdom bliver selvforstærkende.

Hvordan er det at være pårørende?

At være pårørende til en person med sygdomsangst kan være udfordrende. Det kan være svært at forstå den konstante frygt for og bekymring om sygdom, især når ingen fysisk lidelse kan påvises. Pårørende kan føle sig magtesløse og frustrerede, da de ofte ser personen lide, men ikke kan finde en direkte løsning. Det er vigtigt at udvise tålmodighed og støtte, samtidig med at man opfordrer til at søge professionel hjælp.

Hvad kan man selv gøre?

Det er helt normalt at have bekymringer om sit helbred, men hvis du oplever, at disse bekymringer påvirker dit liv negativt, kan du ud over at søge hjælp gøre disse ting selv:

Søg fakta, ikke frygt: Det kan være fristende at søge på nettet for at finde svar, men ofte kan det føre til flere spørgsmål og bekymringer. Prøv i stedet at tale med en sundhedsfaglig person. De kan give dig et klart billede og hjælpe med at berolige dine bekymringer.
Del dine tanker: At tale med venner eller familie om dine bekymringer kan være en stor lettelse. Det kan hjælpe dig med at se tingene fra en anden vinkel og minde dig om, at du ikke er alene i dine tanker.
Sæt grænser: Overvej at begrænse din tid brugt på sociale medier eller sundhedsrelaterede søgninger. I stedet kan du finde sunde aktiviteter, der bringer glæde og distraktion – om det er sport, kreative projekter eller at tilbringe tid med venner.
Tag dine følelser alvorligt: Det er vigtigt at anerkende dine bekymringer og følelser. De er reelle for dig, og det er okay at føle sig overvældet. At tale med en professionel, som en psykolog eller rådgiver, kan være en god idé, hvis du føler, at det bliver for meget.

Hvorfor er det vigtigt at få hjælp?

Sygdomsangst kan begrænse livskvaliteten og føre til psykologiske problemer som depression, stress eller isolation. Konstant bekymring kan give fysiske symptomer som hjertebanken, søvnløshed og maveproblemer, og i værste fald føre til selvmedicinering med alkohol eller stoffer, der kan skabe afhængighed.

Læs mere

Det kan derfor være at søge professionel hjælp hos en psykolog eller terapeut for at få støtte til at forstå sygdomsangsten og lære at håndtere den på en sund måde. At få hjælp kan være afgørende for at bryde den onde cirkel af bekymringer og få et mere afbalanceret forhold til sin egen krop og sundhed.

Hvordan kan man arbejde med sygdomsangst i terapi?

I terapeutisk behandling af sygdomsangst arbejdes der typisk med at forstå angstens mekanismer og identificere irrationelle tanker om helbred. Fokus kan være at lære at skelne mellem almindelige kropslige symptomer og sygdom, samt at lære at forstå og håndtere angsten. Målet er at mindske angst og hjælpe personen med at få en mere realistisk opfattelse af sit helbred.