Belastningsreaktioner

Har du prøvet at have lange perioder, hvor der bare ikke er mere energi tilbage i depoterne?

Hvor du hverken kan overskue at tage stilling til dine tanker eller følelser?

Eller måske du har haft perioder, hvor højdepunktet på dagen har været at komme tilbage til sengen?

Så kan det være at du har erfaring med en belastningsreaktion.

Hvad er en belastningsreaktion?

En belastningsreaktion er en form for psykisk og fysisk udmattelse, der opstår efter en længere periode med konstant pres eller overpræstation. Det er som om, din krop og dit sind siger ‘nok er nok’ og simpelthen ikke kan følge med længere.

Symptomer på en belastningsreaktion

Du kan opleve symptomer som intens træthed, irritabilitet, søvnproblemer og koncentrationsbesvær. Mange beskriver også at det kan føles, som om man konstant er på kanten af at bryde sammen.

For nogle kan en belastningsreaktion også medføre fysiske symptomer som hovedpine, maveproblemer eller muskelsmerter. Det er vigtigt at forstå, at disse symptomer er kroppens måde at sige fra på og signalere, at den har brug for en pause.

Belastningsreaktioner er individuelle og skal ses som et spektrum, hvor milde belastningsreaktioner kan skyldes lange perioder med stress, mens en svær belastningsreaktion fx kan være PTSD.

Belastningsreaktion vs depression

Det kan være svært at skelne mellem en belastningsreaktion og en depression, da de har mange af de samme symptomer. Begge tilstande kan medføre tristhed, manglende energi og nedsat lyst til aktiviteter, man normalt nyder. Men der er nogle forskelle.

• En belastningsreaktion er ofte direkte knyttet til en konkret belastende situation eller periode i dit liv, og symptomerne kan aftage, når belastningen mindskes.
• Depression derimod kan vare ved, selv når de ydre omstændigheder ændrer sig, og kræver ofte professionel behandling for at komme sig helt.

Hvor en belastningsreaktion starter med en udmattelsesreaktion, starter en depression oftere om følelsesmæssige problemer, men det er vigtigt at sige at en belastningsreaktion godt kan udvikle sig til en depression, hvis den ikke bliver behandlet. Hvis du derfor oplever vedvarende tristhed, håbløshed og tab af interesse i livet over en længere periode, kan det være tegn på depression.

Årsager til belastningsreaktioner hos unge

Mange unge oplever ofte belastningsreaktioner som følge af stressende perioder i skolen, hvor kravene til præstation kan være overvældende. Lange nætter med lektier, eksamensforberedelser og frygten for at fejle kan tære på både krop og sind, og derfor kan det også være normalt at blive syg efter en eksamensperiode. Man skal nemlig ikke tage fejl af den tætte forbindelse der er mellem krop og sind – når sindet kæmper hårdt i en periode, tærer det også på kroppens ressourcer. 

Derudover kan uro i familien, ustabilitet i hjemmet eller voldsomme begivenheder som skilsmisse eller sygdom i familien også udløse en belastningsreaktion efterfølgende. Når en ung person konstant føler sig nødt til at støtte eller hjælpe et krævende familiemedlem eller en ven, kan det føre til, at man tilsidesætter egne behov og følelser, hvilket kan resultere i udmattelse og stress.

I den helt tunge ende af skalaen, er posttraumatisk stresslidelse (PTSD) en belastningsreaktion, der kan opstå efter en traumatisk oplevelse, såsom krig, vold, ulykker eller naturkatastrofer. Personer med PTSD kan opleve intense flashbacks, mareridt og undgåelse af situationer, der minder dem om traumet. Symptomerne kan også inkludere angst, depression og følelsesmæssig afkobling. Har du en mistanke om at have PTSD, er det vigtigt du straks går til egen læge for at blive sendt videre til den rette behandling.

Kroppen tilpasser sig belastninger

Kroppen er på mange måder genial i sin måde at tilpasse sig på. Den kan derfor vænne sig til lange perioder med for lidt søvn, for meget stresshormon, ondt i maven og en tilsidesættelse af egne behov. Men der vil altid være en regning at betale i sidste ende, og det er i form af belastningsreaktionen i den anden ende.

Fordi kroppen har været så god til at tilpasse sig nogle enormt pressede forhold igennem længere tid, kan det derfor komme bag på mange, når belastningsreaktionen kommer. Var det hele virkelig så voldsomt? Og hvorfor skal kroppen blive ved med at reagere, når jeg har givet den et par dages restitution oven på eksamenerne? 

Denne tankegang kan skyldes en blindhed for den belastning man egentligt er udsat for, hvor et par dages restitution næppe er nok til igen at kaste sig ud i et hæsblæsende liv med højt pres på. 

Hvor lang tid tager det at komme sig over en belastningsreaktion?

At komme sig efter en belastningsreaktion kræver tid og tålmodighed. Det vigtigste er at give sig selv lov til at hvile og genoplade. Sørg for at få nok søvn, spise sundt og bevæge dig regelmæssigt. Det kan også være en rigtig god idé at reducere de krav, du stiller til dig selv, og prioritere aktiviteter, der bringer glæde og afslapning.

Det kan tage alt fra nogle uger til flere måneder at komme sig helt. Det afhænger af, hvor længe du har været belastet, og hvor godt du formår at reducere stress i din dagligdag. Husk, at det er okay at bede om hjælp og tage den tid, du har brug for.

Derudover er det altid godt at tale med dine nærmeste om det. I samtalen med andre kan du blive klogere på din situation, og måske dine nærmeste har nogle perspektiver, du ikke selv har tænkt over. Dette kan være uvurderlig viden for at hjælpe dig selv ud af din nuværende, pressede situation.

Behandling af belastningsreaktion

En psykolog kan være en uvurderlig støtte, når du oplever en belastningsreaktion. I UngTerapi hjælper en psykolog dig med at forstå, hvad der udløser din stress, og giver dig redskaber til at håndtere den. Samtaler med en psykolog kan give dig indsigt i dine egne reaktionsmønstre og hjælpe dig med at udvikle sunde strategier til at tackle belastninger.

Samtalerne hos en psykolog vil også arbejde med de grundlæggende årsager til belastningsreaktionen, og om din bedring kræver at du ændrer på visse livsomstændigheder, så presset generelt lettes på dig. Det kan handle om at identificere og forandre på familiedynamikker, få et andet forhold til præstationskravene i skolen eller lære at slappe mere af socialt, når du er sammen med andre.

Det er altid rigtig vigtigt og godt at prøve at hjælpe sig selv først. Men hvis du føler, at du ikke kan klare belastningen alene, eller hvis dine symptomer ikke mindskes, er det en god idé at søge hjælp hos en psykolog. Psykologen kan nemlig også vurdere, om dine symptomer kunne være tegn på depression og hjælpe dig med at få den rette behandling.

Relaterede emner: