Diagnoser

Der er VIRKELIG meget snak om diagnoser for tiden, og alle kender nogle, der har en psykisk diagnose. For langt de fleste, er det heldigvis en rigtig god ting at blive diagnosticeret, fordi man så kan få den rette hjælp.

Det er dog samtidig også rigtig vigtigt at man ved hvad man taler om, når man har en samtale om diagnoser med andre unge, da det kan være nemt at misforstå hvad en psykisk diagnose er, og hvordan man få en diagnose.

Hvad er en psykisk diagnose?

En psykisk diagnose er dét man kan kalde for en psykisk lidelse eller sygdom, som betegner at en psykisk tilstand ikke er normal, og fungerer anderledes end dét, man ville forvente. På samme måde som at kroppen kan være født med eller få sygdomme i løbet af livet, kan psyken det også af forskellige årsager. Men på samme måde som at vi ikke ville sige at et brækket ben var en sygdom, selvom det gør ondt, kan et menneske også mistrives og have “ondt i psyken” af mange andre årsager, end en psykisk sygdom.

En psykisk diagnose er derved en alvorlig betegnelse, der indikerer at noget er mere svært og kompliceret, end det kan være for andre, hvor nogle diagnoser gælder for livet. Det kan derfor være svært at komme af med nogle diagnose igen, da forståelsen er at dét man er diagnosticeret for, altid vil have en indflydelse på én på den ene eller anden måde. 

I Danmark bruger vi primært diagnose-håndbogen ICD-10, som står for ‘International Classification of Diseases, 10th Revision’. Denne håndbog er udarbejdet af WHO og bruges til at diagnosticere både fysiske og psykiske sygdomme. Psykologer og psykiatere benytter denne håndbog til at sikre en ensartet diagnosticering.

Oversigt over psykiske diagnoser

Psykiske diagnoser kan opdeles i forskellige kategorier, såsom angstlidelser, affektive lidelser, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser.

Her er nogle eksempler:

1. Angstlidelser: Generaliseret angst, panikangst, socialfobi.
2. Affektive lidelser: Depression, Bipolar lidelse.
3. Spiseforstyrrelser: Anoreksi, bulimi, binge eating disorder.
4. Personlighedsforstyrrelser: Borderline, narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
5. Psykotiske lidelser: Skizofreni, skizoaffektiv lidelse.
6. Udviklingsforstyrrelser: Autismespektrum, ADHD, Indlæringsvanskeligheder

Alle de forskellige psykiske diagnoser har deres egne symptomer, som er vigtige at kende, for at forstå hvad den psykiske diagnose egentligt dækker over.

Primære og sekundære symptomer: Hvad skal man være opmærksom på?

Når man skal afgøre om der er tale om en psykisk diagnose, er det vigtigt at kende de primære og sekundære symptomer. De primære symptomer er de mest fremtrædende tegn på en bestemt lidelse, hvor vedvarende tristhed for eksempel er et primært symptom på en depression. Sekundære symptomer er de mindre åbenlyse tegn, der kan opstå som følge af de primære symptomer. For eksempel kan søvnproblemer være et sekundært symptom på en depression.

Ved hver psykiske diagnose er der derfor en række primære og sekundære symptomer, man skal opfylde, for at man kan afgøre, om de problemer man oplever, har rødder i en psykisk diagnose. 

Det er dog rigtig vigtigt at understrege, at man ikke alene ud fra symptomer kan stille en diagnose, men at diagnosticeringen afhænger både af det samlede symptombillede, men også af en række andre faktorer. Til trods for at man opfylder symptomerne på en bestemt diagnose, kan der nemlig stadig være andre forklaringer på ens tilstand, og det er vigtigt at undersøge livshistorien og evt. tage nogle tests der kan gøre én klogere på om symptomerne er noget mere grundlæggende. 

Sådan foregår en diagnostisk proces i psykiatrien

En diagnostisk proces i psykiatrien begynder ofte med en grundig samtale mellem patienten og en psykiater eller psykolog. Her vil behandleren spørge ind til symptomer, livshistorie og eventuelle tidligere diagnoser. Ofte suppleres samtalen med spørgeskemaer og særligt standardiserede tests.

Efter indsamling af alle nødvendige informationer, vil behandleren sammenligne symptomerne med kriterierne i ICD-10 for at fastlægge en diagnose. Det er vigtigt at symptombilledet har været til stede i en vis varighed og i en kontekst, der understøtter diagnosen. Dette betyder at symptomerne ikke må være forbipasserende, altså noget der med tiden går væk af sig selv, og skal have været der i noget tid. 

Nogle gange kan man opleve symptomer, der minder om en psykisk lidelse, uden at det nødvendigvis betyder, at man har en diagnose. For eksempel kan stress eller sorg udløse symptomer, der ligner depression eller angst. Koncentrationsbesvær og problemer med at styre sine følelser er som regel almindeligt i perioder i livet med stress og svære livsbegivenheder, men kan – hvis det fortsætter og ikke relativt nemt kan afhjælpes – også være tegn på noget diagnostisk.

Som tommelfingerregel er de fleste mennesker indrettet med normale reaktionsmønstre og indre psykiske processer, hvorfor mistrivsel og andre svære livsperioder først og fremmest skal undersøges som et resultat af en normal reaktion på noget. Det er først ved udelukkelsen af en normal reaktion, at man kan begynde at undersøge det diagnostiske.

At få en diagnose er ikke enden på livet…

I dag ved vi utroligt meget om psykiske diagnoser, og har derfor gode behandlinger mod mange diagnoser.

Selvom det kan være et chok at få en diagnose, er der rigtig mange mennesker, der lever gode liv med deres diagnoser. Selvom en diagnose ofte kræver at man justerer livet efter de nye forudsætninger, er den til for at hjælpe.

Hvor man før ikke vidste, hvorfor man blev ved med at løbe ind i de samme problemer om og om igen, er man nu nødt til at forstå at rammerne i ens liv skal laves om. I stedet for at blive ved med at prøve og fejle, blive man klogere på hvordan man hjælper sig selv bedre med at lykkedes.

Er man derfor god til at forstå diagnosen og aflæse egne tegn på om man regulerer den god, kan man leve et rigtig godt liv sammen med den.

Hvorfor du ikke må stille en diagnose selv

Viden omkring psykiske diagnoser er af mange forskellige årsager blevet meget udbredt de seneste 10 år, og derfor er det naturligt at man også kan komme til at tænke at man ved alt man behøver at vide om en diagnose, før man kan diagnosticere sig selv eller andre.

Sådan fungerer det bare ikke, og på samme måde som at man aldrig selv ville stille en kræftdiagnose ud fra viden på netdoktor, kan man ikke stille en psykisk diagnose uden at have den rigtige uddannelse i det. Man skal derfor holde sig fra at selvdiagnosticere, fordi det kan føre til misforståelser og forkerte konklusioner, hvilket i sidste ende kan kan være skadeligt. En professionel behandler har den nødvendige uddannelse og erfaring til at tage højde for alle faktorer og stille en korrekt diagnose.

At stille en diagnose selv kan også føre til unødig stress og angst, hvilket blot vil forværre de trivselsproblemer man i forvejen oplever. Det er derfor vigtigt at søge professionel hjælp, hvis du oplever symptomer, der påvirker din hverdag.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

For mange kan alt dette være lidt forvirrende, og er man i tvivl om man har en diagnose, kan man enten gå til egen læge eller en psykolog. Begge har erfaringer med psykiske lidelser, og ved hvad de skal kigge efter. En psykolog kan hjælpe dig med at afklare, om dine symptomer kræver yderligere behandling, såsom medicinering eller henvisning til en psykiater.

Ud over at du kan bruge samtalerne hos en psykolog til at få klarhed over om hvorvidt du bør sendes videre til udredning, vil en psykolog også hjælpe dig med den mistrivsel, du oplever. At igangsætte processen omkring en evt. udredning kan være vigtig, men vil i sig selv ikke nødvendigvis udløse behandling eller hjælpe dig her og nu. En udredning kan tage lang tid, og i mellemtiden skal du stadig have hjælp til at håndtere din hverdag. Vi samarbejder med klinikken Specialpsykologisk Center, når det drejer sig om psykologisk udredning.

Derudover kan man sagtens igangsætte en behandling, selvom man endnu ikke er sikker på om det er en diagnose. Samtaleterapi er virksomt for langt de fleste diagnoser, nogle gange i kombination med medicin. Har man fx svært ved at styre sit temperament, vil det under alle omstændigheder være gavnligt at lære at håndtere sine vredesimpulser, uanset om det skyldes ADHD eller ej. Selvfølgelig kan det være gavnligt at forstå, hvorfor vredesproblemet er opstået, men det er ikke en forudsætning for at det kan behandles. 

En psykolog kan altså hjælpe dig med at forstå og håndtere dine problemer, og reflektere med dig hvad de kan være et udtryk for. Gennem samtaleterapi kan en psykolog derfor tilbyde strategier og værktøjer til at tackle udfordringer i hverdagen.

Relaterede emner: