★★★★★

4,8 ud af 5 stjerner

100+ anbefalinger

Behandling af spiseforstyrrelse

100+ anbefalinger

Alt om spiseforstyrrelser - Sådan får du det bedre (Guide)

I denne tekst forsøger vi at nuancere og tage nogle lidt andre perspektiver, end man måske plejer at læse, for bedre at kunne forstå, hvad der sker med et spiseforstyrret sind.

“Uden spiseforstyrrelsen er jeg ingenting”

For nogle lyder det måske skørt, at en spiseforstyrrelse kan være en identitet, men det er sådan mange spiseforstyrrede oplever det. Hvor andre er gode til sport, eller er klassens populære pige, kan den spiseforstyrrede føle, at hun/han i det mindste er god til at sulte sig selv.

En spiseforstyrrelse udvikles derfor i høj grad i et indre miljø af lavt selvværd, hvor man forsøger at gøre sig værdig i andres øjne, for at fortjene omgivelsernes opmærksomhed. Forvirringen over hvem man er, er altoverskyggende, og ønsket om at passe ind er stort. Spiseforstyrrelsen kan derfor gå ind og redde den spiseforstyrrede fra alle de problemer og bekymringer, der ellers er i livet, og skærpe fokus meget ensidigt på vægt og kalorier. Alt andet lukkes ude.

Når man tænker over det, er det ikke så mærkeligt, at stort antal unge, særligt piger, bruger madkontrol som en strategi til at passe ind i et fællesskab, når vi lever i et samfund med meget stort fokus på kroppen. Mange spiseforstyrrede oplever i den første periode at blive rost for at have tabt sig, eller for at blive mere veltrænet. Krop og vægt er for mange et tilbagevendende emne, der fylder meget både socialt og personligt, hvor det giver høj status at have styr på vægten.

Men det er vigtigt at forstå, at det ikke blot er samfundsnormer, der holder spiseforstyrrelsen i gang, når den først er introduceret i livet. Der er nemlig rigtig mange selvforstærkende faktorer, der kan gøre det enormt svært at komme ud af selv.

De 4 typer spiseforstyrrelser

De 4 anerkendte former for spiseforstyrrelser er:

  • Anoreksi: Manglende spisning.
  • Bulimi: Manglende spisning og overspisningsperioder efterfulgt af opkast.
  • Ortoreksi: Overdrevent fokus på træning.
  • BED (binge eating disorder): Overspisning af store mængder mad. BED er først for nyligt blevet anerkendt i det officielle diagnosesystem (I USA, endnu ikke i Europa). Der er efterhånden bred anerkendelse af dets eksistens.


Fælles for alle fire typer spiseforstyrrelse, er et ønske om kontrol,
særligt fordi man på det tidspunkt i livet, sygdommen opstår (primært i ungdomsårene), oplever en svær og stressende periode. Centralt for mange spiseforstyrrede er et ønske om at håndtere svære følelser, der ellers ikke kan overskues eller rummes, og en søgen efter identitet.

Hvad indebærer behandling af spiseforstyrrelse?

Når du starter i behandling af spiseforstyrrelse hos en autoriseret psykolog, er det ikke for at tvinge dig til at spise anderledes – men for at forstå, hvad der driver den adfærd, der holder dig fast.

Hos UngTerapi arbejder vores psykologer med dig der, hvor spiseforstyrrelsen faktisk lever: i tankerne, i følelserne og i de mønstre, du måske ikke selv kan se. Et svært forhold til mad kan se ud på mange måder – men fælles for dem er, at det fylder langt mere end det burde, og at det er svært at slippe alene.

Hvordan starter en spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrrelsen starter sjældent med maden. Den starter langt oftere med en følelse af uro, et ønske om at blive set og anerkendt – og maden bliver midlet til at regulere sine egne følelser gennem kontrol.

Hos mange unge opstår den i en periode, der i forvejen er svær: identitetssøgning, socialt pres, præstationskrav. Maden bliver et sted at lægge det, der ellers er for overvældende at håndtere.

Hvad sker der i hjernen ved spiseforstyrrelse?

Hjerneforskning viser, at spiseforstyrrelser ikke er et spørgsmål om valg eller svaghed. Hos mennesker, der er ramt af spiseforstyrrelser, er hjernens belønningssystem ændret: dopaminresponset ved madindtag er markant reduceret, og amygdala, som er hjernens angstcenter, aktiveres kraftigt ved tanken om at spise.

Det, der for andre er nydelse, forbindes for mennesker ramt af en spiseforstyrrelse med angst.

Har du brug for psykolog?

Lavt selvværd? Ensomhed eller noget helt tredje?
Få vores faglige vurdering på ét minut!

Test dit selvværd

Test dig selv – Hvordan står det til med dit selvværd? Du får svar med det samme, og testen tager ca. 1½ minut.

Har min teenager behov for psykologhjælp?

Er du i tvivl om, hvor bekymret du skal være for dit barn? Prøv testen og få vores vurdering.

Spiseforstyrrelser og angst

Langt de fleste spiseforstyrrede oplever høje niveauer af angst, så snart der indtages mad. Angsten kan i mange tilfælde bygge sig op længe, inden et måltid, og i tilfælde af overspisning og bulimi kan angsten lettes ved overspisningsepisoderne. Fælles for dem er, at amygdala, som er hjernens angstcenter, er overaktivt ifm. mad, hvilket gør at mad ikke længere er nydelse, men tværtimod et redskab til at regulere angsten op og ned.

I tilfælde af anoreksi, afstår man fra at spise, fordi det er dét, der skaber angsten. Derfor kan man ikke bare lige tage sig sammen, og begynde at spise normalt igen. Det handler faktisk ikke så meget om mad og vægt i sig selv, men snarere om at holde maden til noget helt bestemt, og vægten under et niveau, der skaber for meget angst.

Adfærden omkring mad og vægt er derfor irrationel, og styret af følelser af angst.

Kropsdysmorfi, som er en forstyrret fornemmelse for sin egen krops størrelse, er også en stor del af spiseforstyrrelsen, der kan læne sig op af psykotiske oplevelser, hvor den spiseforstyrrede direkte opfatter sin krop i spejlet, langt større, end den er. Når det dog kommer til at anskue andres kroppe, ser man dem, som de er.

Spiseforstyrrelsen er min ven

Mange spiseforstyrrede beskriver spiseforstyrrelsen som deres bedste ven, og værste fjende. Det er en ”ven”, der tilbyder kontrol og stabilitet, men som samtidig gør dem meget syge. Den måde, spiseforstyrrelsen styrer livet på, minder meget om en indre stemme, der forårsager en masse tvangsprægede handlinger. Det er derfor ofte, at OCD diagnosticeres sammen med en spiseforstyrrelse, hvor tanker om, at der vil ske noget frygteligt, hvis man spiser, kan være svær at få ud af hovedet.

Derfor beskriver mange, hvordan man kun kan få fred, hvis man gør som spiseforstyrrelsen siger, ellers larmer tvangstankerne uoverskueligt meget, og det bliver umuligt at leve et almindeligt liv. På en måde er det derfor et paradoks, at mange spiseforstyrrede oplever, at de er mest velfungerende i deres øvrige liv, når de sulter sig selv, for så er der mere fred i hovedet.

Men spiseforstyrrelsen er ikke ens ven, men derimod manipulativ og udnyttende af enhver svaghed i personen. Mange spiseforstyrrede kan have idéen om, at de har kontrol over spiseforstyrrelsen, og har svært ved at forstå andres opmærksomhed på det hele. I virkeligheden er det dog spiseforstyrrelsen der kontrollerer alt, og gør man ikke som den siger, får man ballade.

Sådan foregår et behandlingsforløb hos UngTerapi

Du starter med en gratis afklarende samtale, hvor vi lytter til din situation og hjælper dig med at finde den psykolog, der har den rette erfaring. Du skal ikke selv vurdere, hvem der er det rigtige match.

Herefter sætter din psykolog sig grundigt ind i din situation. De første sessioner handler om at forstå, hvad der holder spiseforstyrrelsen i gang hos dig. Altså hvilke tanker og følelser, der driver den og ikke kun adfærden.

Hos UngTerapi arbejder vi med følelsesregulering og med at forstå, hvad spiseforstyrrelsen forsøger at håndtere – og hvilke behov i dit liv, den forsøger at imødekomme.

Hvad kan en erfaren psykolog hjælpe dig med?

En psykolog med speciale i spiseforstyrrelser hjælper dig med det, du ikke kan løse alene. Det er ikke fordi du er svag, men fordi spiseforstyrrelsen er designet til at holde dig fast.
Det kan være de automatiske tanker og indre stemmer, der styrer forholdet til mad og krop, angsten der gør det umuligt bare at “begynde at spise normalt”, eller skam og lavt selvværd, der ofte ligger bag.

Behandling af anoreksi og behandling af bulimi tager begge udgangspunkt i den enkeltes mønstre og ikke i en generisk opskrift.

Målet er ikke blot at ændre din adfærd. Det er at give dig et liv, hvor spiseforstyrrelsen ikke længere har magten.

Hvorfor vælge UngTerapi?

9.000+

Unge har vi hjulpet

70.000+

Psykologsamtaler afholdt

10+

Års erfaring

Spiseforstyrrede hader ikke mad

Det er en stor udbredt misforståelse, at spiseforstyrrede ikke kan lide mad. For det kan langt de fleste spiseforstyrrede godt – faktisk rigtig meget. Det er derfor der ofte opstår absurde situationer, hvor den spiseforstyrrede kan bruge timevis på at se på madbilleder på Pinterest, eller gå meget op i at lave god mad til sin familie. Mange spiseforstyrrede taler også tit om mad med vennerne, hvor de for en stund kan forsvinde ind i drømmen om at have et uforstyrret spisemønster.

Mange spiseforstyrrede, særligt dem, der har levet med sygdommen i lang tid, og som har erkendt at de har brug for hjælp, har et altoverskyggende ønske om at kunne spise normalt igen, og opleve hvad det vil sige at nyde et stykke kage. Samtidig ved de dog også, at monstret i hovedet vokser eksplosivt efter hver bid, og det føles derfor ikke som det værd for mange.

Vi hjælper dig med at finde den rette psykolog

Du kan nemt selv booke en tid online hos en af vores psykologer. Men hvis du er i tvivl om, hvem du skal vælge, hjælper vi dig gerne med en gratis afklarende samtale.

01.

Gratis afklarende samtale

Du starter med en gratis og uforpligtende samtale med vores sekretær, hvor vi lytter til din situation og hjælper dig med at få overblik. Sammen afklarer vi dine behov og svarer på de spørgsmål, du måtte have.

Læs mindre Læs mere

02.

Bliv matchet med den rette psykolog

Med udgangspunkt i din situation finder vi psykologen med den rette erfaring og tilgang, der passer til dig. Du slipper for selv at skulle vurdere, hvem der er det rette match.

Læs mindre Læs mere

03.

Start dit forløb og få den rette hjælp

Når du er klar, starter du dit forløb med din psykolog. Her får du den hjælp, du har brug for - i et trygt rum, hvor der er fokus på udvikling og trivsel.

Læs mindre Læs mere

Psykologer der hjælper med spiseforstyrrelse

Cecilie-Bagge-Pedersen
Cecilie Bagge Pedersen
Autoriseret psykolog,
København,
Gratis forsamtale
Benedicte-Hvidtfelt
Benedicte Hvidtfelt
Autoriseret psykolog,
København,
Gratis forsamtale
Charlotte-Kjaergaard
Charlotte Kjærgård
Autoriseret psykolog,
København,
Gratis forsamtale
Åsa Jansson
Åsa Jansson
Autoriseret psykolog,
København,
Gratis forsamtale
Ida-Kring-Pagh-scaled
Ida Kring Pagh
Autoriseret psykolog,
København,
Gratis forsamtale
Mikkel Manicus
Mikkel Manicus
Autoriseret psykolog,
Kongens Lyngby,
Ledige tider
Ditte Maria Krøigaard
Ditte Maria Krøigaard
Autoriseret psykolog,
København,
Ledige tider
Psykolog-Laura-Kristensen
Laura Kristensen
Autoriseret psykolog,
Aarhus,
Ledige tider
Sibéal Hill
Sibéal Hill
Autoriseret psykolog,
København,
Ledige tider
Gitte-Hovgaard-psykolog
Gitte Hovgaard
Autoriseret psykolog,
Aarhus,
Ledige tider
Indlæser

Spiseforstyrrelse: En biologisk sygdom

Spiseforstyrrelser har i mange år været anskuet som en psykologisk, måske delvist socialt funderet lidelse, der handlede om personens tankemønstre, barndomstraumer og familiesituation.

Men nyere forskning peger i høj grad på, at der i den spiseforstyrrede hjerne kan spores mange anomalier. Gennem fMRI scanninger, har forskere påvist, at rigtig meget grundlæggende kemi, der normalt plejer at blive udløst af hjernen omkring spisning, ikke udløses hos spiseforstyrrede.

Det betyder bl.a., at spiseforstyrrede ikke oplever samme sultfølelse eller nydelse ved smag, som de fleste gør, og at dopamin-responset (nydelses/forventningshormon) ved indtagelsen af mad nærmest er ikke-eksisterende. Samtidig aktiveres amygdala massivt, hvilket skaber angst, hvilket forårsager at madindtaget stopper hurtigt.

Derudover har man også fundet ud af, at kropsdysmorfien (at have et forstyrret blik på sin krop), også kan spores tilbage til hjernen. Det er altså noget, den spiseforstyrrede bare vælger at se eller opfatte, men noget, der ikke fungerer almindeligt i hjernen.

Forskel på anoreksi og bulimi

Anoreksi og bulimi er begge alvorlige spiseforstyrrelser, men de kommer til udtryk på forskellig måde. Ved anoreksi handler det primært om stærk begrænsning af madindtag, og ofte en forvrænget opfattelse af egen krop, hvor man ser sig selv som langt større, end man er – kaldet kropsdysfori. Ved bulimi skifter man typisk mellem perioder med kontrol og perioder med overspisning, som efterfølges af kompenserende adfærd som opkast eller overdreven motion.

Det, de to har til fælles, er vigtigere end det, der adskiller dem: begge handler i bund og grund om angst, kontrol og en indre smerte, der ikke kan forløses på anden vis. Og begge kræver professionel hjælp for at komme ud af.

Åben krig om spisebordet

Spiseforstyrrelsen kan være rigtig svær at behandle, fordi man bl.a. ikke kan vente med, at den spiseforstyrrede begynder at lære at stabilisere sig selv følelsesmæssigt på andre måder, end gennem maden. Alt afhængigt af, hvor undervægtig den spiseforstyrrede er blevet, skal man jo have mad.

Lige præcis dette, kan trigge meget angst hos forældre, der i panik forsøger at tvinge deres barn til at spise, og kontrollerer for det dagligt. Selvom det er meget forståeligt, at dette opfattes som den eneste vej frem, kan det dog forværre sygdommen meget, og skabe en markant dårligere relation mellem den spiseforstyrrede og forældrene.

Og det er det sidste, der er brug for.

Tvangen, kontrollen og vreden, der ofte medfølger, når den spiseforstyrrede ikke indtager maden, skaber en farlig distance i relationen, hvor følelser af skam ofte overtager for den spiseforstyrrede. Disse følelser er ikke fremmende for healingen, og derfor er det rigtig vigtigt, at forældre til spiseforstyrrede åbner op for de svære, men vigtige snakke om det hele.

For mange familier, kan der nemt opstå en anspændthed og tabu omkring den spiseforstyrrede, der igen sidder dér ved bordet, og stikker i en kartoffel. Det er derfor enormt vigtigt, at man som forældre tør at åbne op omkring det, og være parat til at sætte sig ned og lytte – meget længe endda. Ofte har den spiseforstyrrede gået med problemerne inde i sig selv i flere år, og følt enorm skam over det.

At bringe den spiseforstyrredes indre følelser og oplevelser ud, og anerkende dem, gør det muligt at danne fælles front mod spiseforstyrrelsen, der er den rigtige fjende. Ikke den spiseforstyrrede. På den måde, kan man tale om det sammen, og som forældre fx spørge ind til, om spiseforstyrrelsen mon er ekstra hård i dag. Åbenheden giver forældrene mulighed for at forstå hvad der foregår, og bidrage til løsningen, i stedet for at være i åben krig med den unge.

Men kroppen skal selvfølgelig have mad, og det kommer vi ikke uden om. Der findes dog andre veje ind i det end tvang og kontrol.

Dr. Laura Hill, amerikansk ekspert i spiseforstyrrelser, argumenterer for, at madindtag for mange spiseforstyrrede aldrig vil blive helt nydelsesfuldt, men altid vil rumme en vis personlig overvindelse. Ud fra idéen om, at mange spiseforstyrrede spiser ud fra angsten, om den dæmpes eller højnes via mad, mener hun, at spisningen skal tilrettelægges, så det fremprovokerer så lidt angst, som muligt.

Det gør man bl.a. ved at planlægge sine måltider nøje, hvor man ved, hvad der skal spises, hvor meget og hvornår. Så kan man forberede sig på det, og stille og roligt opbygge så meget erfaring med forskellige madvarer, at angsten er under kontrol, når de indtages.

Det er nemlig i situationer, hvor der sker noget ukontrollerbart og impulsivt omkring maden, som ved restaurantbesøg eller sociale sammenkomster, at spisningen kan virke helt uoverskuelig for den spiseforstyrrede. Netop dette er vigtigt for omgivelserne at forstå, der ikke skal presse på for et bestemt madindtag, eller tage let på, at madplanerne er gået i vasken.

For altid at have en plan b, foreslår Dr. Laura Hill fx, at man altid har en madpakke med, med madvarer man kender godt, som man kan indtage, hvis alt andet går galt. Selvom det kan være ærgerligt, at der på en lækker restaurant skal indtages rugbrødsmadder, er alle nødt til at være pragmatisk omkring spisningen, og fokusere på, at det vigtigste er, at den spiseforstyrrede kan komme igennem sit måltid, uden at opleve for meget angst. Så er der nemlig mulighed for at fokusere på andre ting, som fx at nyde selskabet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få vores gratis e-bog

Tilmeld dig og få vores gratis e-bog med 7 konkrete øvelser, der hjælper dig med at håndtere problemer, valg, uro, selvkritik, uklare mål, konflikter og negative tanker. Samtidig modtager du vores månedlige nyhedsbreve med flere tips fra vores autoriserede psykologer.

★★★★★

4,8 ud af 5 stjerner

100+ anbefalinger

Ved tilmelding accepterer du at modtage vores e-bog og nyhedsbreve. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Hjælp til spiseforstyrrelse for unge - med kort ventetid

Spiseforstyrrelse hos unge rammer sjældent kun den unge selv, men den rammer hele familien. Hos UngTerapi tilbyder vi hjælp til den unge, men vejleder også forældre i, hvordan de bedst støtter uden utilsigtet at gøre situationen sværere.

Vi har hjulpet mere end 9.000 unge med netop de udfordringer, der fylder mest i den periode af livet, hvor man er mest sårbar og mindst har sprog for det.

Er du klar til at tage det første skridt? Book en gratis afklarende samtale, og vi finder den psykolog, der passer til dig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ved man om man har en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse kendetegnes ved, at tanker om mad, krop og vægt fylder uforholdsmæssigt meget – så meget, at det går ud over dit sociale liv og din trivsel.

Typiske tegn er strikse madregler, skyld eller angst i forbindelse med måltider, overdreven motion, at du spiser i skjul, eller at du ser din krop anderledes, end den faktisk ser ud.

Fysiske symptomer som træthed, svimmelhed og koncentrationsbesvær er også almindelige. Er du i tvivl, kan din læge hjælpe med en screening.

Hvordan får man en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse opstår typisk i et samspil mellem arv, psykologi og omgivelser. Genetisk disposition spiller en dokumenteret rolle – har andre i familien haft en spiseforstyrrelse, er risikoen markant forhøjet.

Psykologiske faktorer som lavt selvværd, perfektionisme og svært ved at håndtere følelser øger sårbarheden. Belastende livsbegivenheder som tab, misbrug eller stort præstationspres kan udløse den.

En tilsyneladende uskyldig slankekur kan hos disponerede personer vække et underliggende anlæg. Kulturens fokus på krop og udseende spiller også ind.

Hvad sker der i hjernen ved spiseforstyrrelse?

Forskning viser målbare forandringer i hjernens kemi og struktur. fMRI-scanninger afslører, at hjernens belønningssystem reagerer svagere på mad, og at amygdala – hjernens angstcenter – er overaktivt.

Mad er ikke længere nydelse, men angst. Signalstofferne serotonin og dopamin er ude af balance, hvilket forværrer depression og tvangstanker.

Ved svær underernæring skrumper hjernens grå og hvide masse, der dannes færre nye neuroner, og koncentration og hukommelse svækkes.

Disse hjerneforandringer kan i sig selv forstærke spiseforstyrrelsen og gøre det sværere at bryde mønsteret.

Hvorfor får man spiseforstyrrelser?

En spiseforstyrrelse handler sjældent om mad i sig selv – den er ofte en strategi til at håndtere svære følelser og skabe en oplevelse af kontrol i en hverdag præget af kaos, pres eller traumer.

Disponerende faktorer inkluderer genetik, perfektionisme, lavt selvværd og psykisk sårbarhed. Livsbegivenheder som skilsmisse, misbrug eller store forandringer kan udløse den.

Miljøer med stærkt fokus på krop og vægt – som elitesport, ballet eller modelbranchen – øger risikoen yderligere.

Hvordan starter en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse kommer som regel snigende. Det begynder ofte med et ønske om at spise sundere eller tabe sig.

Positive bemærkninger fra omgivelserne forstærker adfærden, og kosten bliver gradvist mere rigid med faste regler og ritualer. Kontrollen over maden giver en følelse af mestring – men over tid tager spiseforstyrrelsen selv over.

Tanker om mad og krop fylder det hele, sociale situationer undgås, og kroppen lider. Mange opdager ikke selv, at de er syge. Jo tidligere spiseforstyrrelsen opdages, desto bedre er chancen for fuld bedring.

Vores afdelinger

København
Aarhus
Holte
Online terapi

Skriv til os her


Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores privatlivspolitik.
Der kan gå et øjeblik fra du har sendt, til den er gået igennem. Hav venligst tålmodighed. 🙂

Har du brug for hjælp eller vejledning?

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.

Vi er rigtig flinke og svarer hurtigt.

Drejer det sig om opstart, bedes du oplyse dit postnummer og hvorvidt du er medlem af Sygeforsikring “danmark”.

Telefontider:

Mandag 08.30-12.30
Tirsdag 08.30-12.30
Onsdag 08.30-12.30
Torsdag 08.30-12.30
Fredag 08.30-12.30
Lørdag og søndag Lukket

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få vores gratis e-bog

Få ro, klarhed og hjælp til at bryde negative tankemønstre. Vi giver dig 7 konkrete øvelser, der hjælper dig med at forstå det, der fylder lige nu.

Er du i tvivl?

Få en gratis afklarende samtale

Det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Vi spørger derfor ind til din situation og hjælper dig med at matche med den psykolog, der passer bedst til dig – helt gratis og uforpligtende.

Book en afklarende samtale med os, eller ring til os på 60 80 87 09. Vi er ved telefonen alle hverdage 8.30-12.30