Angst

Kender du det her?

• Dine hænder er svedige
• Du har hjertebanken
• Hovedet er fyldt med et konstant tankemylder
• Du sover dårligt
• Appetiten er væk
• En generel uro i kroppen
  

Angst er kroppens alarmberedskab

At føle angst er stærkt forbundet med kroppen, og er derfor utroligt hårdt for både krop og sind. Angst opleves af mange som værende nogle særlige tanker eller situationer, der tricker kroppen, som hurtigt bliver helt lammet og ude af stand til at gøre noget.

Man kan sige at den måde kroppen reagerer på når den bliver angstfuld, svarer til at være i alarmberedskab. Hjernen har fejlagtigt signaleret til kroppen at der er fare på færde når den kommer i bestemte situationer, eller særlige tanker bliver tænkt. Det er rigtig godt at være i alarmberedskab, hvis der er en reel fare. Det er der dog ikke, når der er angst på spil, og derfor bliver det unødigt hårdt for kroppen at skulle igennem et alarmberedskab op til flere gange om dagen.

Mød Anja, som har haft angst i mange år

Anja fortæller åbent og ærligt om sin angst i et afsnit af podcasten Er Jeg Den Eneste?

I en samtale med psykologen Maja Vain Gilbert fra UngTerapi, beskriver hun hvordan den konstant fylder i hendes hverdag og tanker. 

Det er der kommet en dybt rørende og tankevækkende samtale ud af:

De konstante bekymringer

Der er mange som oplever angst som en overvældende bølge af bekymringer. Det kan være bekymringer for noget mere specifikt, som sociale situationer, eksamensangst, åbne rum eller små lukkede rum, men også en generel angst, der bare er der hele tiden. En nyopstået form for angst er angst for coronavirus.

I diagnosesystemet findes der bl.a. disse former for angst:

• Socialfobi
• Agorafobi (angst for åbne rum)
• Sygdomsangst
• Panikangst
• Enkeltfobi (fobi for edderkopper, elevatorer etc.)
• Generaliseret angst

Ofte oplever man ikke bare én af formerne, men flere af dem samtidigt. De hænger nemlig tit sammen, da de bagvedliggende mekanismer kan være de samme: Man bekymrer sig, og har rigtig svært ved at styre tankerne.

Angst kan opleves som et ustyrligt hav af bekymringer.

Følelsen af at man ikke kan kontrollere sin krop, er generelt en skræmmende oplevelse.

Når tankerne løber løbsk

Angst er som regel startet som nogle reelle bekymringer for en specifik situation, der med tiden er “løbet løbsk”. Det kan være man har oplevet at blive gjort til grin offentligt et par gange, og derefter udviklet en generel angst for sociale situationer. Det kan også være at man kender nogle, der har været udsat for noget, eller ens forældre er angst for noget. Særligt angstadfærd i familier har en smittende effekt.

Det er derfor rigtig vigtigt at arbejde grundigt med tankerne og fortællingerne bag bekymringerne. Hvornår er de opstået? Hvorfor? Dækker de over noget mere?

Det er vigtigt at pointere, at angst altid har rødder i noget meningsfuldt og logisk for personen. Derfor er der også en del af én, der holder fast i angsten. Fx kan man være af den overbevisning, at det er vigtigt at bekymre sig, fordi man derved forbereder sig på worst case scenario. Dette er i nogle henseender rigtigt, bortset fra at man i de fleste tilfælde ikke får noget ud af at forberede sig mentalt på worst case scenario, da sandsynligheden for at det sker, er meget lille.

Når kroppen snyder os

Kroppen har en rigtig stor rolle i angst. Udover at tankerne påvirker kroppen til at udløse et særligt respons, påvirker kroppen faktisk også tankerne tilbage. Dette er meget vigtigt at få med i ligningen, og kan illustreres ved følgende eksempel:

Når en person har flyskræk sker der først det, at personen af en eller anden årsag bekymrer sig meget for at flyve. Disse bekymringstanker medfører hjertebanken, svedige hænder, åndenød og i det hele taget en følelse af panik i kroppen. Når dette er sket nogle gange, begynder kroppen efterhånden at “lære” at den skal reagere på en særlig måde, når den går op i flyet, fordi hjernen nu flere gange har fortalt den, at det er farligt at gå ombord.

Kroppen har en stærk hukommelse, der også kobler hele situationen omkring flyvningen sammen med dens respons. Dvs. at kroppen nu også begynder at udløse sit angst-respons, når den hører flymotoren sætte i gang, ser stewardesserne og lugter den særlige lugt i flyet. Det betyder faktisk, at kroppen nu også af sig selv kan sætte gang i alarmberedskabet, uden om de bekymrede tanker. Når hjernen så registrerer at hjertet automatisk begynder at hamre hårdere idet man træder ind i flyet, kan det sætte gang i bekymringstankerne. Når man mærker at kroppen er bange, reagerer man også ved mentalt at blive bange.

Kroppen kan på den måde påvirke os til at tænke de bekymrede tanker, selvom vi ihærdigt forsøger at lade være. Man kan derfor opleve det som, at det er umulig at slippe angsten, og at det er noget andet der overtager krop og sind.

Marie havde en lignende oplevelse.

Hun skrev et ærligt og modigt brev til vores brevkassepodcast, RadioPsykologerne, hvor hun fortæller om hvordan hun oplevede angsten.

Lyt til episoden om Marie her:

Bange for sin egen krop

Følelsen af at man ikke kan kontrollere sin krop, er generelt en skræmmende oplevelse. For nogle er det dog en moderat følelse, som de kan arbejde sig mentalt ud af ved forskellige beroligende øvelser, mens det for andre er så voldsomme kropsreaktioner, at de bliver meget bange for dem. Dette sætter nu gang i en ny angstreaktion, hvor man bliver angst for angsten, og den kropslige reaktion kroppen medfører.

Spørgsmål som disse går igen, og kan lede til panikangst eller panikanfald, hvor kroppen går i det ultimative alarmberedskab.

• “Hvad sker der med min krop?”
• “Hvorfor reagerer jeg så voldsomt?”
• “Skal jeg dø?”

Der er derfor rigtig mange onde cirkler på spil omkring angst, som både handler om hvad det er for nogle bekymringstanker der er på spil, men også hvilken rolle kroppen spiller i det hele. Derfor går behandlingen ud på at undersøge begge dele, og i mange tilfælde at øve sig i at udføre forskellige handlinger samt lære forskellige afslapningsteknikker.

Kan du få gavn af psykologhjælp?

Prøv testen og få svar på 1 minut.

Læs også om: Angst for Corona, Eksamensangst, Tankemylder, Har jeg brug for en psykolog?