Selvhad

Har du nogensinde kigget dig selv i spejlet og tænkt: “Jeg hader, hvad jeg ser”?

Eller følt, at du ikke er god nok, uanset hvor hårdt du prøver?

Selvhad er noget, mange unge oplever på et tidspunkt i deres liv. Det er en følelse af at være utilstrækkelig, dum, eller én der ikke fortjener at blive elsket. Det kan føles som en tung byrde, der sidder fast i dit sind og forhindrer dig i at have det godt i din egen krop og med dig selv.

Men hvad er selvhad egentlig, hvorfor opstår det, og hvad kan du gøre for at komme ud af det?

Lyt til nummeret Selvhad af Per Vers, Benny Andersen og Katinka Bjerregaard her (3.40)

Hvad er selvhad?

Slår man Selvhad op i ordbogen, står der “had til sig selv”

Selvhad kan være en voldsom følelse, er og mere end ”bare” utilfredshed med sig selv. På samme måde som at had er et stærkt ord at bruge om følelser for andre, er ordet ”selvhad” også et stærkt ord at bruge om følelserne omkring sig selv. 

Selvhad handler grundlæggende set om at have stærkt negative tanker og følelser om sig selv. Det kan være, at man ser på sine fejl og mangler i stedet for dine styrker. Man kan føle man ikke er god nok, og at ingen forstår én. Det kan også føles som om, man ikke fortjener kærlighed, opmærksomhed eller succes.

Hvordan føles selvhad?

Selvhad kan føles på mange måder. Her er noget af det mest almindelige, man kan føle:

• Lav selvtillid: Man kan føle sig usikker på sig selv, på sine evner og på sine relationer. Man kan tvivle på, om man er god nok i skolen, blandt venner eller som søn/datter/søster.
• Kritik af krop: Måske kigger man på sig selv og føler, at man ikke ser godt nok ud. Det kan være ens tænder, hår, vægt, eller måske man bare er overbevist om, at man aldrig vil kunne leve op til de idealer, der er omkring én.
• Følelse af at være utilstrækkelig: Man sammenligner sig selv med andre og føler, at man aldrig kan gøre det godt nok. Man ser sine venner eller influencers på sociale medier og føler, at de er perfekte, mens man selv er en kæmpe fiasko.
• Træthed og opgivenhed: Når man føler meget selvhad, bliver man naturligt træt og fysisk udmattet. At være plaget af bekymringer og tunge, negative tanker, er en stor byrde at kæmpe sig igennem, og selvom det måske ikke kan ses udadtil, bruger man rigtig meget energi på det.

”Hvor ville det bare være nemmere at have brækket benet…”. Har man oplevet at have det psykisk dårligt, har man helt sikkert taget sig selv i at tænke, at det havde været nemmere, hvis problemet sad et synligt sted i kroppen. Det kan først og fremmest tage utrolig lang tid at forstå, hvad ens udfordringer egentlig drejer sig om. Dertil kommer, at det kan være endnu sværere at fortælle andre om sine udfordringer, fordi man måske ikke selv ved det, eller at det kan føles tabuiseret.

Selvom det med tiden er blevet mere og mere accepteret, at alle i løbet af livet oplever psykiske udfordringer, er der stadig et vist tabu forbundet med det. Vi har i UngTerapi mødt mange unge, der har brugt ord, som ”ydmygende”, ”pinligt”, ”uacceptabelt”, ”dumt” og ”skamfuldt”, omkring deres udfordringer.

Mange har rigtig svært ved at acceptere den situation de er i nu. Oplevelsen af stigmatisering over et psykisk problem, bliver ikke mindre af, at sociale medier konstant viser én, hvordan ens liv burde se ud, og hvordan man burde have det. Selvom man formentlig godt ved, at meget af det ikke er sandt, sætter det sig alligevel fast i ens selvopfattelse, hvor man har svært ved at føle andet end fiasko over sit liv.

Men når man er psykisk udfordret, gavner det ikke ligefrem at bebrejde sig selv for at have det dårligt. I praksis, kan det være svært at skelne mellem de ”oprindelige” psykiske udfordringer og selvbebrejdelserne, der følger i kølvandet derpå. Det hele blandes sammen i én tung følelse, der skaber onde cirkler, og får alt til at virke uoverskueligt.

Forskellen på selvhad og selvkritik

Selvhad og selvkritik er to begreber, der ofte bruges i flæng, men der er en vigtig forskel mellem dem. Begge handler om, hvordan vi ser på os selv, men de føles og fungerer forskelligt.

Selvkritik er, når du vurderer dine handlinger, tanker eller præstationer negativt. Det er en måde at reflektere over, hvad du kunne have gjort bedre eller anderledes. Selvkritik kan være nyttigt, fordi den hjælper os med at lære af vores fejl og arbejde hen imod forbedring. Selvkritik kan derfor være sundt, i passende doser og når det bruges konstruktivt, fordi den kan hjælpe os med at forstå, hvor vi kan forbedre os. Den bliver dog problematisk, når kritikken bliver overdrevet eller er der konstant, hvilket kan føre til lavt selvværd.

Selvhad er derimod langt mere destruktivt. Selvhad er, når du ikke kun kritiserer dine handlinger, men også dig selv som person. Selvhad indebærer en dyb følelse af afsky, selvforagt eller at følelse af værdiløshed. Selvhadet kan få dig til at tænke, at du ikke fortjener noget godt i livet, eller at du er en dårlig person helt ind til kernen.

Et eksempel på selvhad kan være tanker, som “Jeg er så dum! Hvorfor kan jeg ikke gøre noget rigtigt?! Jeg er simpelthen ikke god nok. Jeg fortjener ikke kærlighed eller respekt.”

Her handler det ikke kun om, at man føler man kunne have gjort noget bedre. Man kritiserer ikke bare sine handlinger – man kritiserer, at man som person er utilstrækkelig og fejler på et fundamentalt niveau.

Selvhad er meget ødelæggende for selvværdet, da det giver en følelse af ikke at være god nok, uanset hvad man gør. Derfor kan det føre til alvorlige konsekvenser som depression, angst og social isolation.

Hvorfor opstår selvhad?

Selvhad kan opstå af mange forskellige årsager. Det kan være noget, du har lært igennem din opvækst, eller noget, der kommer af at have oplevet noget traumatisk i dit liv. Her er nogle af de mest almindelige årsager:

Sammenligninger med andre: I dag er vi konstant udsat for andres liv gennem sociale medier. Det kan være svært at undgå at sammenligne sig med de “perfekte” liv, der præsenteres online. Men det er vigtigt at huske, at folk kun viser de bedste sider af sig selv – ikke nødvendigvis den virkelighed, vi alle kender til.

Perfektionisme: Hvis du har høje krav til dig selv, kan du ende med at føle dig utilstrækkelig, når du ikke når dine mål. Perfektionisme er ofte forbundet med lavt selvværd og selvhad, fordi du føler, du aldrig kan blive god nok.

Tidligere erfaringer eller traumer: Hvis du har været udsat for mobning, afvisning eller mange kritiske kommentarer tidligt i livet, kan disse oplevelser påvirke din opfattelse af dig selv negativt. Her begynder du måske at tro på, at du ikke er værd at elske eller respektere.

Følelsen af at være anderledes: Hvis du føler, at du ikke passer ind i de sociale grupper omkring dig – måske på grund af din krop, interesser eller noget, du har oplevet – kan det føre til en følelse af, at du ikke er god nok, og vendes indad mod dig selv som selvhad.

Hvordan kan du hjælpe dig selv?

At lære at tackle selvhad kan tage tid, men der er flere måder, du kan begynde at ændre de negative tanker på:

1. Vær opmærksom på dine tanker: Når du mærker, at selvhadet begynder at snige sig ind, kan det hjælpe at stoppe op og spørge dig selv: “Er det virkelig sandt?” Mange af de negative tanker, vi har om os selv, er ikke baseret på virkeligheden. De er ofte forvrængede og meget hårdere, end de behøver at være.
2. Prøv at være mere venlig mod dig selv: Tænk på, hvordan du ville tale til en ven, der havde det dårligt med sig selv. Ville du kalde dem dumme eller uduelige? Nej! Så hvorfor kalde dig selv det? Vær opmærksom på din indre dialog, og prøv at være mere støttende og kærlig mod dig selv.
3. Fokusér på dine styrker: I stedet for at lytte til den negative indre stemme, der siger “du kan ikke gøre noget rigtigt”, kan du prøve at skrive ned, hvad du er god til. Det kan være små ting, som du måske har overset – som at være en god ven, at være kreativ, eller at du arbejder hårdt. Alle har noget at være stolt af.
4. Søg støtte fra andre: Hvis du føler, at det bliver svært at komme ud af den negative tankegang på egen hånd, er det helt okay at række ud efter støtte. Det kan være en ven, et familiemedlem, eller måske en psykolog.

Hvornår bør du kontakte en psykolog?

Hvis selvhadet begynder at påvirke din hverdag, dine relationer eller din mentale sundhed, er det en god idé at søge hjælp fra en psykolog. En psykolog kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor du føler som du gør, og hjælpe dig med at ændre de negative mønstre, der holder dig fast i selvhad.

Efter at have arbejdet med over 7.000+ forskellige unge, kan vi roligt sige, at vi har stødt på dette fænomen en del gange. Det er nok heller ikke en overdrivelse at påstå, at stort set alle oplever det, i én eller anden forstand. Fordi psykiske problemer kan være tabuiserede og svære at forstå, vil mange hellere benægte problemernes eksistens, i håbet om at de på den måde forsvinder. Men det gør det absolut ikke nemmere at forstå problemet, eller hvordan man kan arbejde med det.

En stor del af den indledende terapi, handler derfor om at skille tingene ad. Hvad er hvad? Hvad kom først? Hvordan har man det grundlæggende set med sig selv, og hvorfor? Hvordan kan fx eksamensangst få én til at skamme sig så meget? Hvad er alle de omkringliggende tanker ifm. problemet? Hvordan er det at opleve problemet?

Når man er kommet tættere på, hvordan det er at have et særligt problem, kan man stille og roligt begynde at skille tingene ad. En læresætning vi bruger meget i arbejdet er, at ”det ikke er personen der er problemet, men problemet der er problemet”. Altså, man skal løsrive personen fra problemet. Dette gør vi i høj grad ved at synliggøre, hvilke konsekvenser selvhadet har for personen.

Det er altså vigtigt at have sig for øje, at det i høj grad ikke kun drejer sig om ”selve problemet”, men ofte endnu mere de effekter selvhadet over problemet har. Når man i højere grad forstår, hvad den manglende accept, fornægtelsen af sine egne følelser og den konstante banken sig selv i hovedet, har af konsekvenser for ens liv, bliver det ofte tydeligt, at dette faktisk fylder mere end ”selve problemet”. Når man kan se, hvordan denne manglende accept af problemet ikke bare fastholder, men faktisk forværrer problemet, kan man også arbejde med at acceptere tingenes tilstand. Dette skaber ro til at arbejde med ”selve problemet”.

En psykolog i UngTerapi kan hjælpe på flere forskellige måder, bl.a. ved at:

Bearbejde underliggende problemer: Her kan psykologen hjælpe dig med at finde de bagvedliggende årsager til dit selvhad. Det kan være gamle oplevelser, traumer eller mønstre, du har lært gennem livet. Ved at forstå, hvorfor du føler som du gør, kan du begynde at ændre de negative tanker.

Lære dig nye coping-strategier: En psykolog kan lære dig sunde måder at håndtere negative tanker og følelser på. Du vil få redskaber til at ændre din indre dialog og få en mere positiv selvopfattelse.

Forbedre selvværdet: En psykolog kan hjælpe dig med at opbygge et sundere selvværd ved at fokusere på dine styrker og lære dig, hvordan du værdsætter dig selv, uden at du behøver at være perfekt.

Emotionel støtte: At tale med en psykolog kan give dig følelsesmæssig lettelse. Det er en mulighed for at udtrykke dine tanker og følelser i et trygt miljø og få den støtte, du har brug for.

Selvhad er noget, mange unge oplever, men det betyder ikke, at du skal lide alene. Du er ikke alene om at have dårlige dage, og du er heller ikke alene om at have negative tanker om dig selv. Det er helt okay at føle sig nedtrykt, men det er også vigtigt at huske på, at du kan gøre noget ved det. Ved at tage små skridt for at ændre den måde, du ser dig selv på, kan du begynde at skabe en sundere relation til dig selv. Hvis du føler, at du ikke kan gøre det alene, er det en god idé at kontakte en psykolog. De kan hjælpe dig med at forstå, hvad der ligger bag dine tanker, og guide dig mod en mere positiv og sund selvopfattelse.

Læs mere om vores psykologer her

Relaterede emner: