Uro i kroppen

Uro i kroppen – Hvorfor har jeg indre uro?

I vores behandlingssystem, er vi vant til en markant opdeling mellem kroppen og psyken. Der findes massører, fysioterapeuter, kiropraktorer m.fl. til de kropslige skavanker, og psykologer, psykoterapeuter m.fl. til, at behandle de psykiske problemer. Men man kan ikke adskille tingene så simpelt. Alt hænger nemlig sammen i én enhed, som mere forskning tyder på, og vi skal derfor til at tænke mere holistisk (helhedsorienteret,) i vores tilgang til os selv.

Dette mener vi også er vigtigt i UngTerapi, hvor vi bl.a. arbejder med, flere forskellige tilgange til kroppen. De har alle tilfælles, at de bygger på en antagelse om, at det der sker i psyken, påvirker kroppen og omvendt. Et eksempel på dette kan være, at de fleste kan have en tendens til at spænde op i skuldrene, ved en følelse af utilpashed. Man kan også opleve at have ondt i maven, hvis man er nervøs for noget.

Man kan dog også opleve det mere ekstremt. I forbindelse med psykiske problemer, kan nogle fx opleve kroniske mavesmerter, ondt i hovedet, permanente fordøjelsesproblemer mm. Mange ved ikke, at der er en psykisk forbindelse til de fysiske symptomer, og får det derfor aldrig behandlet. Ud over det generelle ubehag ved de forskellige fysiske gener, kan den kropslige utilpashed, også være med til at fastholde én, i de psykiske udfordringer, man oplever. For at forstå hvordan dette hænger sammen, kan man kigge på den kognitive diamant.

Inden for den kognitive psykologi, forstår man mennesket, som værende sammensat af 4 forskellige aspekter: Tanker, følelser, adfærd og krop.

Når man udsættes for en situation, reagerer man altså med alle aspekter på én gang. Et eksempel kan være, at man spiser noget god mad. Indtagelsen af den gode mad, kan få én til at tænke ”sikke en lækker bøf”, og måske få én til at føle sig lidt gladere. Maden kan ligeledes få én til at føle sig veltilpas i kroppen, man trækker måske vejret lidt dybere mens man spiser den, og endelig kan adfærden blive mere munter – man skænker sig måske et glas vin.

Et andet eksempel kan være, hvis man bliver overfuset på cykelstien. Den umiddelbare reaktion er ofte forskrækkelse, som er en kropslig reaktion. Man kan derudover tænke, ”åh nej, hvad sker der?”, og føle sig forvirret, mens man vælger at stå af cyklen.

Disse eksempler illustrerer en pointe, der måske kan virke banal, men som er vældig overset, når man taler om behandlingen af psykiske problemer. Kroppen er altid med. Alt hvad man oplever i løbet af dagen, sætter derfor også sine spor i kroppen.

Disse 4 måder at reagere på, kommer i forskellige rækkefølger. Nogle gange, er det en tanke der medfører en følelse, som aktiverer kroppen og adfærden. Andre gange, kan en reaktion starte i følelserne, kroppen eller adfærden. Tegningen viser, hvordan alle 4 områder har en lige stor effekt på hinanden, og hvordan at en reaktion kan starte alle steder, og sætte gang i en kædereaktion.

Hvordan arbejder vi med det?

For at forstå kroppens effekt på psyken, er det vigtigt at sige noget om den kropslige hukommelse.

På samme måde, som hjernen husker, husker kroppen nemlig også. Den kropslige hukommelse er den tidligste hukommelse, der udvikles hos det lille barn, langt før det har mulighed for at sætte ord på ting. Fx er det takket være den kropslige hukommelse, at det lille barn lærer at gå. Efterhånden, har barnet lært kroppen fornemmelsen af balancepunktet, og at løfte fødderne rigtigt.

Man lærer altså kroppen mange ting gennem livet, som både er bevidste og ubevidste. Det er de ubevidste, automatiserede reaktioner, der kan blive problematiske, hvis de er uhensigtsmæssige for én. Alle former for angst og fobier, kan forbindes med en uhensigtsmæssig kropslig læring, hvor man ubevidst har lært sin krop, at noget er farligt.

I denne proces, begynder kroppen fx at reagere kraftigt på en edderkop, fordi tankerne og følelserne omkring edderkoppen er fulde af angst, og forstærker den negative forståelse af situationen. Når araknofober (folk med angst for edderkopper) får hjertebanken og svedige håndflader af en edderkop, er det fordi de har lært deres krop, at den skal reagere således, ved gentagende gange at have tænkt ”bange tanker” om edderkoppen. Tankerne har altså lært kroppen, at en edderkop er farlig, hvorefter kroppen reagerer ved at gå i alarmberedskab.

Et stort problem ved at have lært sin krop uhensigtsmæssige reaktioner er, at man ofte ikke bare kan tænke sig selv ud af dem igen. Kroppen går faktisk ind, og fastholder én i de bange følelser, tanker og adfærd. Fordi kroppen er så god til at reagere automatisk på en edderkop, kan kroppen nu komme i forkøbet, og reagere før der overhovedet er opstået en tanke eller følelse. Man kan fx få svedige håndflader, fordi kroppen sanser en edderkop, selvom de bange tanker ikke har været der endnu.

Når kroppen reagerer således, følger tankerne, følelserne og adfærden hurtigt med, og at man ender igen i den bange spiral, selvom man prøvede at stå imod. Men det er her, at arbejdet med kroppen kan hjælpe med at få stoppet kædereaktionen.

Hvad kan du selv gøre?

”At arbejde med kroppen” betyder i høj grad at lære at kontrollere sin krops automatiske reaktioner, ved at lære at identificere spændingerne og slappe af i dem.

Ved at kende til kroppens reaktioner i særlige situationer, er det også muligt at få stoppet dem, og blive bevidst om at få slappet af, i stedet for at spænde op.

Som psykologer, er kropslige øvelser ikke vores spidskompetence. Derfor, får du ikke en specifik øvelse, men overordnede forslag til hvad du kan undersøge nærmere. Det centrale er, at du skal blive mere bevidst om dine kropslige fornemmelser, og lære dig selv at slappe af. Jo mere du øver dette, jo bedre kan du blive til at hive det frem i pressede situationer.

3 øvelser til angst og uro i kroppen

Nogle af vores anbefalede metoder er:

Behandling af uro i kroppen

Vi har hjulpet mere end 7000 unge!

Relaterede emner: