Social angst

Hvad er det?
Og hvordan bliver jeg mere tilpas i social sammenhæng?
Stor guide om social angst

”Åh nej, der står 5 fra klassen og snakker lige ved toiletterne…hvad nu hvis de spørger mig om min weekend? Eller regner med at jeg har noget spændende at sige? Det kan jeg slet ikke overskue! Jeg må væk, hurtigt!”

Hvad er social angst?

Social angst er den mest udbredte form for angst, ud over generaliseret angst, og den har hver dag en stor hæmmende effekt på rigtig mange mennesker verden over.

Social angst kan vise sig ved angst for at deltage i events med flere andre mennesker, som fester og fødselsdage, gruppemøder eller spontane forsamlinger ved kaffeautomaten. Ofte kan blot tanken om, at man skal til en fest trigge angsten, og mange med social angst aflyser derfor ofte sociale begivenhed.

Er man ramt af social angst, er man som regel overfokuseret på, hvad andre mon tænker om én. Katastrofetanken, som altså er den værst tænkelige tanke, er at andre grundlæggende set, ikke bryder sig om én, og vil komme til at afvise én.

Dette gør, at man bliver overopmærksom på sig selv i det sociale rum, og overanalyserer selv det mindste, man gør. Det kan være alt fra det tøj, man har på, til hvordan man går, til om man var sød/sjov/hensynsfuld nok, til hvilken emoji man sender over Messenger.

 

Men er alt social angst det samme?

Man kan selvfølgelig lide af social angst i mange forskellige grader, og alle kan blive ængstelige og nervøse, når de skal tale foran mange mennesker fx . Skelnen mellem, hvorvidt man kan være ramt af social angst er, ved at kigge på, om man er meget urealistisk i sine sociale bekymringer, og om det gentager sig ved de specifikke sociale events.

Kendetegnet ved angst er, at man OVERVURDERER truslen af det, man står over for, samtidig med at man UNDERVURDERER sine egne ressourcer og kompetencer.

Se også afsnittet om angst

Social angst - image

Man kan have lyst til at gemme sig eller flygte ved social angst

Hvordan føles det?

I tilfældet med social angst betyder det, at man har en tendens til at tro, at truslen ved det sociale, altså chancerne for, at folk vil afvise én, er langt større, end de i virkeligheden er. Samtidig undervurderer man sine egne sociale evner, og tror at man hurtigt vil gøre sig selv til grin fx .

Denne systematiske måde, at opfatte det sociale som langt mere truende, end det er, og samtidig ikke mene, at man har meget at stå imod med, gør at man automatisk trækker sig fra rigtig mange situationer, fordi man selvfølgelig ikke har lyst til at ende i sit katastrofe-scenarie, nemlig at blive afvist og forkastet af andre.

Derfor virker det i situationen som det rigtige at gøre, at skynde sig i en anden retning, hvis man kan se, at der står en gruppe fra klassen og taler længere nede af gangen, fordi man ikke har lyst til at opleve de massive følelser af angst, det kan give, når man interagerer socialt.

 

Det er ikke den rigtige løsning

Selvom det rent instinktivt føles som det rigtige at gøre, føjer man i virkeligheden angsten, hvilket blot får den til at vokse sig større. Når man flytter sig fra angstfyldte situationer, fortæller man ubevidst sig selv, at det sociale er farligt, og at det er godt at man har trukket sig fra situationen. Derfor bliver det svære og svære at være i det sociale, når man i længere tid har undgået det, og det medfører at man trækker sig endnu mere.

Fem modige unge åbner op i denne podcast om en række modige, ærlige og autentiske samtaler med psykolog Maja Vain Gilbert, som er psykolog hos UngTerapi. Social angst er en af de emner, som der bliver snakket om.

I denne podcast episode kan du høre, hvordan en person har oplevet social angst. Du kan blandt andet høre om nogle af disse udfordringer det føre med og hvordan det opleves. Du vil måske kunne genkende nogle af tingene og samtidig bliver der sat ord på, hvordan det er at have social angst. Måske opdager du, at du ikke er alene med denne følelse, som social angst skaber?

Hør podcasten her:

Lyt i din podcast-app

 

Social angst kan komme igen og igen, hvis ikke man får brudt den spiral som sociale angst kan skabe.
Spiralen fungere, som en cirkel, hvor man vender tilbage til tilbagetrækning og derved forværrer spiralen jo længere tid der går.

Her er angstens onde cirkel

 

Hvad kan jeg selv gøre ved angstens spiral?

Jamen, jeg er socialt akavet!

Der er ofte en stor sammenhæng mellem at have haft det socialt svært i sin opvækst og social angst. Har man en masse erfaringer med, at man ikke har kunne agere socialt, som man egentligt gerne ville, begynder man at tvivle på sig selv, og få en idé om, at man ikke kan finde ud af det.

Dårlige oplevelser med det sociale, styrker som regel også idéen om, at andre ikke ønsker kontakt med én, hvilket naturligt har fået én til at undgå social kontakt, hvor man ville opleve nederlag.

Kan man øve sig?

 

Der er selvfølgelig mange problemer med det, man vidst godt kan kalde for misforstået selvtægt, men ét af dem er, at man i sin isolation faktisk bliver socialt akavet. Det bliver altså lidt en selvopfyldende profeti. For sociale evner er ikke noget, der bor i én, det er snarere noget, der skal trænes. Og træner man det ikke, bliver man endnu mere nervøs i den sociale kontakt, man så en sjælden gang har, fordi man godt kan mærke, at man er på udebane.

Derfor handler det om at komme ud og øve sig! Træn det, man kalder for social træning, der omhandler at træne alt – lige fra hvordan man small talker, til hvordan du siger til og fra på en ordentlig måde. Man kan nemlig godt gå fra akavet til socialt selvsikker, hvis man insisterer på at træne det, helt ned til de små detaljer, og øver sig ved at springe ud i det.

Ud over at blive mere selvsikker, skal man selvfølgelig også have teknikker til at tøjle angsten, når man kan mærke at den er på vej. Det kan være redskaber, som at få styr på sin vejrtrækning, at sætte noget beroligende musik i ørerne, til at gentage en sætning i sit hoved, der stille og roligt får tankerne i ro. Når angstniveauet derefter er stabiliseret, kan man begynde at gøre brug af den sociale træning, man har øvet sig på – enten alene derhjemme, med sin ven eller en psykolog.

Få hjælp
Test dig selv: Har du brug for en psykolog

Kan du få gavn af psykologhjælp?

Prøv testen og få svar på 1 minut.

Start