Om selvværd – part 1

Hvorfor du skal passe på med, at stræbe for meget efter højt selvværd

Selvværd er et emne, der gennem de seneste år, har lagt mig meget på sinde. Gennem mit arbejde med de unge på klinikken, har jeg kun fået bekræftet, hvor vigtigt et emne selvværd er, og det er nok det emne, jeg har talt med allerflest unge om.

Selvværd er vores tids helt varme kartoffel, og har man det ikke, stræber man efter det.

Siden selvværd er så vigtigt et emne, der ligger så mange på sinde, har jeg valgt at dedikere en serie af blogindlæg til netop selvværd, hvor jeg vil komme rundt i alle mulige forskellige leder og kanter.

Så stay tuned – der kommer en masse guf!

I dag er blogindlægget dedikeret til en, vidst nok, ret snæver krog af emnet, som jeg vil vove og påstå, kun de færreste har gransket. Det handler nemlig om, hvad nogle af bagsiderne ved alt det her selvværdssnak kan være. De skarpe af jer, vil nok synes det er lidt pudsigt, at jeg griber det lidt baglæns ad.

Svaret er, at jeg simpelthen starter denne serie af indlæg et lidt usædvanligt sted, fordi jeg ønsker at basere dagens indlæg på en yderst spændende OG provokerende forskningsartikel, jeg netop har læst. Og man skal ALTID skrive, når man er inspireret!

Here we go.

I en forskningsartikel, jeg for nyligt har læst af Crocker & Park fra 2004 (The Costly Pursuit of Self Esteem), beskrives det, hvordan at selve stræben efter selvværd, faktisk kan gøre mere skade på en person, end det kan gavne. Forskellige forskningsprojekter er alle kommet frem til, at de fleste, der går i gang med en form for selvværdsforløb, ikke får det bedre, men tværtimod på sigt får det værre.

What?? Her kommer nogle forskellige årsager til dette:

For meget fokus på selvværd

En fælde, man ofte falder i, handler om de mål man sætter sig. Altså, hvad er det jeg skal kunne, før jeg mener, at jeg vil få højt selvværd?

Centrerer disse mål sig primært om udvendige mål, såsom at man fx skal komme ind på et særligt studie, før man kan være tilfreds og glad for sig selv, er der stor chance for, at man ender mere ulykkelig, end man startede. Det er nemlig ikke sikkert, at man kan opfylde sine egne mål, og selv hvis man gør, vil man opleve, at målet ikke udløser en selvværdsfølelse, tværtimod, føler mange tomhed og nedtrykthed.

Men egentligt er dette ikke en kæmpe nyhed, vil jeg vove og påstå. Har man en gang skimmet en selvhjælpsbog, er det ikke første gang, man støder på budskabet om, at selvværd skal ”komme indefra”, og ikke være baseret på ydre handlinger.

Det er her at vi i stedet, ifølge diverse guruer, skal begynde at elske os selv, ved at gennemgå en indre rejse, hvor vi måske sender os selv på silent retreats og krammekurser. Der er endda nogle, der er gået så vidt, (tilgiv mig, hvis nogle er tilhængere af dette) som at undervise i særlige krammeteknikker, hvor man holder om sig selv, fordi det efter sigende er nøglen til et bedre selvværd. Ja undskyld mig, men der synes jeg altså, at folk i terapi-land har mistet jordforbindelsen en smule…

Netop dette fokus på indre tilstande/egenskaber/you-name-it, der ifølge artiklen, udgør et lige så stort problem for selvværdet, som alt det andet.

For lige pludselig, skal vi – alt efter hvilket program vi følger – ud og gøre en helt masse, for at få et bedre selvværd. Vi skal ud og møde en masse nye mennesker, prøve at rose os selv foran spejlet, være mere åbne over for nye udfordringer, og lade være med at være så hårde ved os selv.

Misforstå mig endelig ikke! Det er skam RIGTIG gode ting at gøre, det er samtidig bare også rigtig vigtigt, at vi ikke overfokuserer på ”det høje selvværd” hele tiden.

Når vi er lidt for ivrige efter konstant, at forbedre vores selvværd, kan vi hurtigt blive for besatte af denne tanke, og vi kan måske blive dårligere til at mærke os selv, fordi vi måske kan føle os tvunget til at tage ”ja-hatten” på, eller gøre nogle andre bestemte ting, for hele tiden at højne vores selvværd.

Det bliver jo også en rigid måde at være på, der i sidste ende IKKE fører det høje selvværd med sig. Så er selvværd bare blevet et nyt mål, vi sætter alt ind for at opnå.

Jagten på selvværdet kan derfor, ifølge artiklen, blive en omgang navlepilleri, hvor vi bliver alt for opmærksomme på, om handling a eller b påvirker vores selvværd på den ene eller den anden måde, i stedet for at slappe af.

Selvkritik er okay!

Endnu en ting, jeg er enormt glad for, at artiklen tager op, er angsten for at være ked af det, og måske endda negativ (fy fy!). Rigtig ofte, bliver højt selvværd forbundet med en uendelig varm og god følelse inden i. Og det er ikke fordi det ikke også kan være det – det er bare ikke sådan hele tiden.

Problemet er bare lige, at der er en tendens til, at selvværdsguruerne måske kan komme til, at forbyde de negative følelser, hvor man skal ignorere omverdenens kritik af én, og fokusere på det positive. Denne strategi, kan umiddelbart give én en rigtig god følelse, idet man derved med tiden lærer at ignorere negativiteten omkring én.

Det er bare ikke så godt på sigt.

Højt selvværd vil nemlig IKKE sige, at man ser bort fra den kritik, der en gang i mellem rammer én, men at man tør at kigge på den og lære af den. Dette er dog ikke det samme, som at vi skal blive kede af det over det.

Her er en enorm vigtig pointe: en person med selvværd, skal kunne holde ud, at have det dårligt, og indrømme, at han lavede en bommert. Derfor skal han først og fremmest kunne registrere og acceptere den negative feedback, omverdenen også nogle gange sender. Og det er desværre ikke det, den almindelige selvværdsbog lærer dig.

Så selvkritik er altså okay – bare det er begrundet, sagligt, og noget, man kan komme videre fra!

Hvad er målet med højt selvværd?

Den sidste rigtige vigtige pointe, jeg vil viderebringe fra artiklen er, at der altid skal være et ANDET mål, med hele vores stræben efter et højere selvværd.

En interessant genganger, man har set i flere af de studier, der er lavet over mennesker med højt selvværd er, at de faktisk ikke selv har nogen idé om, at de har højt selvværd.

Altså, for dem betyder selvværd ikke noget – det er ikke en ting, de beskæftiger sig ret meget med. De er i de fleste tilfælde, selv fokuserede på mål i livet, der ikke omhandler dem selv, men mere altruistiske mål, så at sige. Det kan fx være ”at skabe bedre vilkår for hjemløse børn”, eller ”at passe godt på vores natur”.

At have mål, der i sidste ende ikke omhandler os selv, hjælper os med ikke at fokusere så meget på os selv, og vores lille verden. Samtidig sørger målene for, at vi hele tiden udvikler os, fordi vi tager en masse udfordringer op med os selv og omverdenen, for at komme nærmere vores mål. At målet er stort og fluffy, er ligemeget. Vi ved godt, at vi ikke når det. Og derfor skal det måske snarere hedde værdier end mål.

Når vi handler efter værdier, der er højere end os selv, og vores lille tilværelse, giver ting mening på et helt andet niveau. Når det ikke bare er os selv, det handler om, kan vi pludselig hente mod og styrke til at gennemføre handlinger og strabadser, som vi aldrig troede, vi kunne magte. Det smarte ved det er, at vi kommer ud af vores skal, og i gang med rigtig mange aktiviteter, der udvikler os som mennesker.

Og det er netop her – mine damer og herre – at vi får selvværd!

Når vi er i gang med at leve vores liv efter vores højere værdier, bliver vi automatisk de mennesker, vi gerne vil være. Også selvom vi ikke en gang er klare over det. Ja, det er faktisk smartere, at vi ikke fokuserer for meget på det med højt selvværd, for så kan det i sig selv komme, og stjæle agendaen, hvilket vi jo lige har lært, ikke er så godt for os.

Hovedpointen med artiklen er derfor, at vi skal væk fra en overfokusering på selvværdet i sig selv, fordi det faktisk kan give os flere problemer, end vi havde, før vi startede vores selvhjælpsrejse.

Til gengæld skal vi til at finde ud af, hvad det egentligt er, vi synes er vigtigt, altså hvad vi essentielt lever for (OMG, jeg ved det er et stort spørgsmål!), for derved at kunne spore vores liv i den rigtige retning, og AUTOMATISK få et højere selvværd.

Jeg tillader her til sidst lige, at tyvstjæle et citat fra artiklen, da jeg synes det understreger dette rigtig godt: ”selvværd er ikke noget vi har eller ikke har, men en måde at opleve os selv på, når vi bruger vores ressourcer godt, og gør noget godt for andre”.

Bum. Så kan man tygge lidt på den!

Epilog: Konklusionen på dette er IKKE, at man skal lade være med, at stræbe efter et højere selvværd. Tværtimod – selvværd har en meget stor indflydelse på, hvordan vi går og har det som mennesker. Jeg håber dog, at dette lille indlæg kan vise, hvor vigtigt det er, at man gør dette på den rigtige måde, og at man gør sig nogle overvejelser, inden man går i gang med projektet.