Stop dine bekymringstanker

Gense webinaret “Få styr på dine bekymringstanker” her

Transkribtion af webinaret kan ses længere nede på siden.

Mit navn er Anna, og jeg er psykolog hos UngTerapi, et psykologfællesskab, der specialiserer sig i at hjælpe unge mellem 12 og 30 år.

Gennem mine samtaler med unge har jeg bemærket, at bekymringstanker er et stort emne for mange. Det er noget, jeg personligt har været meget interesseret i og undersøgt nærmere.

Jeg vil gerne dele min viden om emnet og besvare spørgsmål efter mit oplæg, som varer cirka en halv time. I må meget gerne stille spørgsmål løbende, men jeg vil først besvare dem til slut, da jeg ikke kan styre både oplægget og spørgsmål samtidig.

Der er mange måder at forstå bekymringstanker på, og jeg vil tage udgangspunkt i min viden. Jeg har lavet en dagsorden, hvor jeg vil starte med at definere bekymringstanker, tale om konsekvenserne af dem, hvad der kan vedligeholde dem, og til sidst give nogle redskaber til at håndtere dem. Herefter vil der være tid til spørgsmål.

Hvad er bekymringstanker?

For at starte med det grundlæggende: Bekymringstanker er tanker om aktuelle eller fremtidige problemer og er noget, vi alle kender. De kan være helt normale og hjælpe os med at fokusere på vigtige ting. For eksempel kan bekymringer om sikkerhed i trafikken føre til, at vi tager sikkerhedsforanstaltninger som at bruge cykelhjelm.

Bekymringstanker er ikke nødvendigvis noget negativt, men de kan blive problematiske, når de ikke har en reel trussel som udgangspunkt. Det er de bekymringer, der tager afsæt i hypotetiske scenarier, der kan fylde meget i ens liv og påvirke ens funktionsniveau. Hvis man bekymrer sig meget, kan det hæmme en i at gøre de ting, man gerne vil, fordi bekymringerne tager over.

En vigtig pointe er, at bekymringer i sig selv ikke er dårlige, men det er, når de fylder meget uden en reel trussel, at de kan blive til en belastning. Disse bekymringer kan føre til tankemylder, hvor man forestiller sig katastrofale scenarier, hvilket kan fremkalde følelser af uro og angst. For eksempel kan man bekymre sig om at dumpe en eksamen og forestille sig det værste, hvilket kan gøre en urolig og angst.

Det er vigtigt at forstå, at dette ikke er noget, vi gør med vilje. Evolutionært set har evnen til at forestille os mulige scenarier været med til at sikre vores overlevelse. Denne evne til at tænke fremad og planlægge næste skridt har været afgørende. I vores moderne verden, især i Danmark, er der måske ikke så stor risiko for at støde på farer til daglig, men vi har stadig denne evne til at bekymre os.

Så selvom bekymringer ofte har hjulpet os evolutionært, kan de i dag være mindre nødvendige og mere til belastning. Det handler om at finde en balance, hvor man kan bruge denne evne konstruktivt uden at lade bekymringerne tage overhånd.

Mange problemer, der ikke har et umiddelbart facit, kan føre til, at vi bekymrer os gentagne gange. Bekymring kan give os en følelse af kontrol, fordi hvis vi kan forudse forskellige scenarier, føler vi os måske bedre forberedt. Denne følelse af kontrol kan fungere som en forsvarsmekanisme, der hjælper os med at håndtere potentielle farer.

Desværre er det sådan, at vi ikke kan forudsige alt, og uanset hvor meget vi forsøger, vil der stadig være uforudsete scenarier. Bekymringer kan derfor blive en ond cirkel, hvor vi føler os fanget af tanker om, hvad der kunne ske, og det kan faktisk forhindre os i at håndtere reelle problemer effektivt.

Konsekvenserne af bekymringer

Konsekvenserne af at bekymre sig meget kan være mange. Ofte oplever vi kropslige eller følelsesmæssige reaktioner såsom uro, nervøsitet eller tristhed.

Bekymring kan også gøre det svært at træffe beslutninger, da vi bruger meget energi på at tænke over fordele og ulemper ved forskellige scenarier. Dette kan gøre det svært at mærke sig selv og sine livsværdier.

En anden konsekvens af konstant bekymring er, at det kan være svært at være til stede i nuet og koncentrere sig. Tankerne kredser hele tiden om potentielle problemer, hvilket gør det svært at fokusere på noget andet. Søvnproblemer er også almindelige, da kroppen er i en konstant alarmberedskabstilstand, der gør det vanskeligt at slappe af og falde i søvn.

Vedligeholdelse af bekymringstanker sker ofte ubevidst. Vi tillægger bekymringerne meget opmærksomhed, fordi de fremkalder ubehagelige følelser, som vi gerne vil løse. Desværre kan forsøg på at skubbe tankerne væk ofte forstærke dem. Når vi aktivt prøver at undertrykke tankerne, ender vi med at give dem endnu mere opmærksomhed.

Det er vigtigt at huske, at tanker ofte ikke har noget med virkeligheden at gøre. Selvom bekymringstanker kan føles meget virkelige, er det langt fra altid, at de afspejler den faktiske situation. Ved at minde os selv om dette kan vi forhåbentlig reducere den negative effekt af bekymringstanker og lære at tackle dem på en mere konstruktiv måde.

Hvorfor bekymrer jeg mig?

Bekymringstanker kan ofte blive forstærket, når vi aktivt forsøger at forholde os til dem. Dette sker også selvom vi i virkeligheden prøver at undgå dem. To andre faktorer, som kan bidrage til bekymringer, er et presset miljø og det at gå med tingene alene. Hvis man er i en presset livssituation, hvor man ikke føler kontrol, kan det øge tendensen til bekymringer.

Det er derfor vigtigt at have nogen at betro sig til, da det kan være med til at løsne op og mindske følelsen af at være alene med sine tanker. Bekymringstanker er noget, der naturligt vil opstå, og det er vigtigt at have strategier til at håndtere dem, så de fylder mindre.

En god start kan være at forstå, hvad bekymringstankerne gør for en. Tror man, at de hjælper med at forberede en på fremtidige problemer? Ved at få et metaperspektiv på tankerne og se dem i et større billede, kan man begynde at få dem på afstand.

Det er også vigtigt at identificere, hvornår bekymringstankerne opstår. Dukker de op på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer? Ved at finde ud af dette kan man bedre forstå og håndtere dem.

En anden strategi er at acceptere tankernes tilstedeværelse uden at bygge videre på dem. I stedet for at skubbe tankerne væk, hvilket ofte giver dem mere opmærksomhed, kan man acceptere deres eksistens uden at tillægge dem sandhedsværdi.

Bekymringstimen

En konkret strategi, der kan hjælpe, er at afsætte en “bekymringstid.” Dette betyder, at man sætter et tidsinterval, hvor man tillader sig selv at bekymre sig. For eksempel kan man afsætte tid fra kl. 17 til 17:30, hvor man giver bekymringerne frit spil. Det er vigtigt at forsøge at overholde dette tidsinterval og ikke bekymre sig udenfor det.

En anden strategi er at rette opmærksomheden ud i verden. Når man bekymrer sig meget, er man ofte meget indadvendt. Ved at observere, hvad der sker omkring en, kan man flytte opmærksomheden væk fra det indre og ud i verden. Dette kan gøres ved at iagttage sine omgivelser visuelt eller ved at lytte til lydene omkring en.

Generelle råd til bekymringstanker

Til slut vil jeg nævne nogle generelle råd, der kan hjælpe med at håndtere bekymringstanker og andre former for mistrivsel. Det første er at tale med nogen. Det er aldrig godt at gå med svære ting alene. At dele sine tanker og følelser med andre kan være meget gavnligt.

Terapi kan også være en god idé, hvis bekymringerne fylder meget og påvirker ens funktionsniveau. Det handler om at finde de metoder, der virker for en, da vi alle er forskellige og vil have forskellige tilgange til at håndtere vores bekymringer.

Spørgsmål?

Nu er der tid til eventuelle spørgsmål. Stil endelig spørgsmål, hvis I har nogen, hvad enten de relaterer sig til det, jeg har sagt, eller noget andet, I gerne vil vide.

I forhold til spørgsmål om mareridt og bekymringstanker om natten: Det kan hjælpe at arbejde med bekymringstankerne i løbet af dagen. Derudover kan klassiske søvnråd som at undgå skærme før sengetid, læse en bog, og have en fast søvnrytme også være nyttige.

For overtænkning og tanker om ikke at være god nok, kan det være nyttigt at kigge på, hvad der ligger bag disse tanker. Måske er der noget med selvværdet eller forholdet til sig selv, som kunne være godt at tale om i terapi. De konkrete strategier som bekymringstid og at rette opmærksomheden ud i verden kan også være en hjælp.

Til sidst er det vigtigt at acceptere de tanker, man har, og vide, at det er ok at have dem. Nogle gange kan det være nødvendigt at tale med en psykolog for at få hjælp til at forstå og håndtere tankerne.

Hvis der er yderligere spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte UngTerapi for mere information eller for at bestille tid hos en af vores psykologer. Vi tilbyder også afklarende samtaler, hvor man kan få en snak om, hvorvidt terapi kunne være relevant.