Panikangst
Hvad er panikangst? Og hvordan udspiller panikanfaldene sig?
Stor guide om panikangst og behandlingsmuligheder
Forfatter: Autoriseret psykolog Maja Vain Gilbert.
Forfatter: Aut. psykolog Maja Vain Gilbert.
Opdateret: 11. december 2024.
Læsetid: 6 minutter.
Hvad er panikangst?
Panikangst er en form for angstlidelse, hvor man oplever tilbagevendende, uventede panikanfald. For mange unge kan disse anfald være overvældende og skræmmende, og de kan opstå pludseligt uden nogen tydelig udløser. Panikanfald kan føles som om, man mister kontrollen over sin krop og sine tanker, og angsten kan hurtigt eskalere til en frygt for, at noget alvorligt vil ske.
Selvom panikanfald ofte varer få minutter, kan det føles som en evighed, når man står midt i dem. Mange beskriver det som en altomfattende oplevelse, hvor kroppen reagerer voldsomt fysisk, selvom der ikke er nogen reel fare til stede. Dette gør panikangst særligt udfordrende, da det kan føles som om, at angsten kommer ud af det blå. Og man kan mellem forekomsten af en række anfald ikke abstrahere fra tanken om, hvornår det næste anfald mon kommer.
Hos Ung Terapi har vi erfaring med at hjælpe unge, der kæmper med panikangst. Vi står klar til at hjælpe dig med at finde vejen ud af panikangsten og skabe en hverdag, hvor du føler dig tryg og i kontrol. Du kan læse mere om vores tilgang til behandling af angst her.
Hvordan føles panikangst?
Panikangst kan udspille sig på mange forskellige måder. Det er ikke usædvanligt at tro, at man er ved at få et hjerteanfald eller en alvorlig fysisk sygdom, når man står midt i et anfald, da symptomerne kan være så intense. Typisk vil man opleve nogle af følgende symptomer under et panikanfald:
Tegn på panikangst
- Pludselige anfald af intens frygt uden nogen tydelig årsag
- Hurtig hjertebanken eller uregelmæssig puls
- Åndedrætsbesvær eller en følelse af at blive kvalt
- Svimmelhed eller følelse af at besvime
- Rysten eller svedeture
- Kvalme eller maveproblemer
- Kuldegysninger eller hedeture
- Brystsmerter eller trykken for brystet
- Følelse af uvirkelighed eller at være adskilt fra sin krop
- Prikken og stikken samt følelsesløshed i kroppen
- En stærk trang til at flygte fra situationen
For mange kan frygten for at opleve et nyt panikanfald føre til en konstant vagtsomhed. Denne frygt kan resultere i, at man begynder at undgå situationer, hvor man tidligere har oplevet anfald, eller hvor man tror, det kan ske igen. Det kan betyde, at man undgår offentlige steder, sociale situationer eller endda forlader sit hjem. Denne undgåelse kan forstærke angsten og skabe en ond cirkel, hvor frygten for panikangst styrer ens liv.
Panikangst kan opstå af flere årsager
Der er flere årsager til at panikangst kan opstå. Hvert forløb er ikke ens, og det vil være meget individuelt, hvorfor det opstår hos visse personer.
Stress eller traumatiske oplevelser: Store livsændringer, tab, eller tidligere traumatiske oplevelser kan udløse panikangst.
Arvelighed: Panikangst kan være genetisk disponeret og løbe i familier.
Overfølsomhed over for kropslige fornemmelser: Mange med panikangst er særligt opmærksomme på små kropslige forandringer, som de tolker som farlige.
Frygt for gentagelse af panikanfald: Efter at have oplevet ét panikanfald, kan frygten for at få endnu et anfald i sig selv udløse nye anfald.
Miljømæssige faktorer: Opvækst i et miljø med høje stressniveauer eller en manglende følelse af sikkerhed kan bidrage til udviklingen af panikangst.
Stofmisbrug eller abstinenser: Indtagelse af stoffer eller alkohol kan også øge risikoen for panikangst.
Lyt til vores podcast om angst
Fem modige unge åbner op i denne podcast om en række modige, ærlige og autentiske samtaler med psykolog Maja Vain Gilbert, som er psykolog hos UngTerapi. Social angst er en af de emner, som der bliver snakket om.
I denne podcast episode kan du høre, hvordan en person har oplevet social angst. Du kan blandt andet høre om nogle af disse udfordringer det føre med og hvordan det opleves. Du vil måske kunne genkende nogle af tingene og samtidig bliver der sat ord på, hvordan det er at have social angst. Måske opdager du, at du ikke er alene med denne følelse, som social angst skaber?
Hør podcasten her:
Psykologhjælp og terapi mod panikangst
Hos Ung Terapi har vi erfaring med at hjælpe unge, der kæmper med panikangst. Vores psykologer forstår, hvor uforudsigelig og overvældende denne tilstand kan være, og vi er her for at støtte de unge i at genvinde kontrollen.
En vigtig del af behandlingen af panikangst er at forstå, at selvom panikanfald føles farlige, er de ikke skadelige. Det er kroppens overreaktion på en opfattet trussel, som vi kan arbejde med at ændre gennem terapi. Vi fokuserer på at hjælpe unge med at lære sine triggere at kende og finde ud af, hvordan de bedst håndterer dem.
Bryd panikangstens onde cyklus
En metode, vi ofte bruger, er kognitiv adfærdsterapi (CBT), hvor vi arbejder med at ændre de tanker og mønstre, der udløser panikanfaldene. Samtidig kan vi også arbejde med eksponeringsterapi, hvor man gradvist udsætter den ramte for de situationer, der skaber angst, på en kontrolleret og tryg måde.
Vi vil også hjælpe med at finde teknikker til at berolige kroppen under et panikanfald, såsom åndedrætsøvelser og mindfulness. Disse redskaber kan gøre det lettere at bevare roen og reducere angsten i øjeblikket, hvilket kan hjælpe med at afbryde panikanfaldets cyklus.
Bekæmp panikangst med hjælp fra UngTerapi
Selvom panikangst kan føles meget isolerende, er det vigtigt at huske, at man ikke er alene om at opleve denne form for angst. Mange unge oplever lignende følelser, og der er hjælp at hente. Hos UngTerapi har vi skabt et trygt rum, hvor der kan tales åbent om angsten uden at man føler sig dømt eller misforstået. Vores terapeuter har erfaring med angst og dens mange facetter, og vi er her for at støtte unge i at få kontrollen tilbage over deres liv. Med de rette værktøjer og strategier kan man lære at håndtere panikanfald og begynde at leve et liv uden konstant frygt for, hvornår det næste anfald kommer.
At tage det første skridt mod hjælp kan føles udfordrende, men det er ofte det vigtigste skridt. Hos UngTerapi er vi klar til at hjælpe dig med at finde vejen ud af panikangsten og skabe en hverdag, hvor du føler dig tryg og i kontrol. Sammen kan vi arbejde på at reducere angsten og give dig redskaberne til at leve det liv, du ønsker.
Relaterede emner til panikangst:
Panikangst - Har du brug for hjælp til det?
Panikangst - Har du brug for hjælp til det?
Test dig selv:
Kan du få gavn af psykologhjælp?
Det er normalt at være i tvivl. Prøv testen og få vores faglige vurdering på 1 minut!
Har du brug for hjælp eller vejledning?
Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.