Kender du den stemme, der dukker op, når du laver en fejl? Den, der hvisker (eller råber): “Hvorfor sagde du det der? Nu tror alle, du er dum!” Eller den, der dukker op foran spejlet og bemærker: “Ser du virkelig sådan ud i dag? Det går ikke.”
Den indre kritiker er mester i at finde fejl og holde dig tilbage, og for mange unge er den en daglig gæst i tankerne. Men hvad er det egentlig for en stemme, og hvorfor skal vi ikke lade den få det sidste ord? Lad os dykke ned i, hvad det vil sige at have en indre kritisk stemme, og hvordan vi kan dæmpe dens lydstyrke.
Når den indre kritiker larmer
Forestil dig, at du har en lidt sur anmelder boende i hovedet. Den slags, der altid har en mening om alt, hvad du gør, og som sjældent er helt tilfreds. Det er sådan, mange oplever det at have en indre kritisk stemme. Og nej, du er ikke alene om det. Faktisk er det ret udbredt blandt unge – og ja, forældre, I kan også opleve det, især når den kritiske stemme fortæller jer, at I ikke gør det godt nok som forældre.
Hvordan opleves den indre kritiske stemme?
Den indre kritiske stemme kan dukke op i mange situationer. Måske siger den ting som: “Det der billede på Instagram – slet det. Det er ikke godt nok.” Eller: “Hvordan kunne du dumme dig sådan i timen i dag? Alle griner sikkert stadig ad dig.”
Ofte er det tanker, der dukker op helt automatisk og føles som sandheder, selvom de egentlig bare er meget strenge meninger. Den kan føles som en konstant baggrundsstøj eller som en stor dommedagstale, når du allerede er presset
Hvorfor er det vigtigt at forstå og få hjælp?
Det lyder måske som noget, man bare må lære at leve med. Men den indre kritiske stemme kan have store konsekvenser, hvis den får lov at styre showet. Den kan påvirke selvtilliden, føre til stress, angst eller depression og gøre det svært at tro på sig selv. Når man ved mere om, hvordan den fungerer, kan man begynde at dæmpe dens lydstyrke – og måske endda finde ud af, hvorfor den overhovedet er der.
Hvad er det egentlig for en størrelse?
Den indre kritiske stemme er som en uønsket gæst, der ofte tager udgangspunkt i tidligere oplevelser eller usikkerheder. Hvis du f.eks. har prøvet at blive kritiseret, mobbet eller stillet urimelige krav, kan stemmen være en slags “ekko” fra fortiden.
Den kan også være et forsøg på at beskytte dig: Hvis du selv peger fejlene ud, kan andre måske ikke gøre det først. Men problemet er, at den ofte er alt for hård og urimelig.
Eksempel? Tænk på det øjeblik, hvor du endelig tog mod til dig og sagde noget i en gruppe. Hvis det gik godt, var der måske en lille stemme, der stadig sagde: “Var det nu smart sagt? De syntes sikkert, det lød dumt.” Hvis det gik mindre godt, gik stemmen måske direkte i katastrofemode: “Hvorfor sagde du noget overhovedet? Nu ved de, at du er dum.”
Hvilke konsekvenser kan det have?
Hvis den kritiske stemme får frit spil, kan den føre til lavt selvværd, social angst eller en konstant følelse af utilstrækkelighed. For nogle kan det endda føre til selvdestruktive handlinger som overdreven perfektionisme eller selvskade. Og som forælder kan det være smertefuldt at se sit barn kæmpe med disse tanker uden at vide, hvordan man kan hjælpe.
Hvordan er det at være pårørende?
Forældre, søskende eller venner kan ofte mærke, at der er noget galt, men de kan føle sig magtesløse. Når man står på sidelinjen, kan man komme til at sige ting som: “Bare slap af, det skal nok gå” eller: “Du skal ikke være så hård ved dig selv.” Men den slags sætninger hjælper sjældent, fordi den unge allerede føler, at ingen helt forstår, hvordan det føles.
Hvad kan man selv gøre?
At håndtere en indre kritisk stemme handler om at lære at genkende den og udfordre dens udsagn.
Du kan begynde at spørge dig selv: “Er det virkelig sandt? Ville jeg sige det her til en ven?”
Skriv dine tanker ned, så du kan få dem lidt på afstand. Mind dig selv om, at ingen er perfekte – heller ikke dem, du ser på sociale medier.
Som pårørende kan du støtte ved at lytte uden at dømme og ved at stille åbne spørgsmål som: “Hvad gør dig usikker?” eller: “Hvordan kan jeg hjælpe?”
Hvorfor få professionel hjælp?
Nogle gange kan det være svært at klare det hele selv. En psykolog kan hjælpe med at kortlægge, hvor den kritiske stemme kommer fra, og lære dig strategier til at håndtere den. Det kan føles som en lettelse at tale med nogen, der forstår og kan hjælpe uden at dømme. Og nej, det er ikke et svaghedstegn at søge hjælp – det er en styrke at ville gøre noget godt for sig selv.
Så hvis du (eller dit barn) går rundt med en lidt for larmende indre kritiker, så husk: Der er hjælp at hente. Ingen fortjener at leve med en konstant negativ kommentator i hovedet.
