Skolevægring

Skolevægring: Hvordan kan vi hjælpe den unge tilbage i skole?

Skolevægring har de seneste år været stigende i Danmark, hvor man mener at mellem 5-10% af alle skolebørn på et tidspunkt vil opleve en form for skolevægring. Samtidig er skolevægring et komplekst problem, der kræver tid at sætte sig ind i, samtidig med at det hurtigt kan sætte en hel familie under pres.

Men hvad er skolevægring egentlig? Hvad er årsagerne? Og hvordan kan man få hjælp?

Hvad er skolevægring?

Skolevægring betyder, at man har meget svært ved at tage i skole – ikke bare en gang imellem, men regelmæssigt. Det kan være, at man føler sig utryg, bange eller decideret syg, når man tænker på skolen. For nogle betyder det, at de undgår at tage af sted over flere dage, uger eller måneder. For andre kan det være en daglig kamp at få sig selv ud af døren om morgenen.

Det er vigtigt at forstå, at skolevægring ikke handler om, at den unge “bare” er doven eller ikke gider gå i skole. Det er ofte et tegn på, at noget dybere ligger bag – noget, der gør skolen til et ubehageligt eller endda skræmmende sted.

Hvad kan være årsagen til skolevægring?

Der kan være mange forskellige årsager til, at en ung person vælger at undgå skolen. Ofte hænger det sammen med følelser som angst, stress eller problemer i skolen eller derhjemme. Her er nogle af de mest almindelige årsager:

1. Angst og bekymringer: Mange unge kæmper med angst. Det kan være social angst, hvor de er bange for at blive dømt af andre, eller præstationsangst, hvor de frygter at fejle. De yngre børn kan have separationsangst, hvor de ikke vil være adskilt fra deres forældre eller hjem.

2. Problemer med sociale relationer: Mobning eller konflikt med klassekammerater kan få skolen til at føles som et truende og ubehageligt sted. Det kan også være at der er et generelt svært miljø på skolen, der er ubehageligt at være i. For nogen kan det være så belastende, at de simpelthen ikke kan holde ud at være der.

3. Stress og pres: Skolearbejde, eksamenspres og forventninger kan føre til en følelse af overvældelse, uoverskuelighed og at man ikke kan klare det. Hvis den unges oplevelse af skolen er forbundet med pres, kan man derfor vælge at blive hjemme for at undgå den følelsesmæssige belastning.

4. Lavt selvværd: Hvis en ung ikke føler sig god nok i skolen, måske fordi man ikke klarer sig godt akademisk eller har svært ved at følge med, kan det føre til en følelse af håbløshed og undgåelse.

5. Familiære problemer: Derhjemme kan der være stressfaktorer som skilsmisse, sygdom eller økonomiske problemer, som påvirker den unges trivsel. Når hjemmet er ustabilt, kan skolen føles som en ekstra byrde.

6. Diagnoser: Børn og unge med psykiske diagnoser, føler naturligt en ekstra belastning ved at gå i skole. Selvom det er gået godt de første år i skolen, kan trivslen pludselig blive markant dårligere, i takt med at forventningsniveauet også stiger. Samtidig er den unge mere og mere belastet af sine overkompenseringsstrategier, der har holdt skolegangen oppe igennem flere år. Dette kan pludselig medføre i en skolevægring, som dog har været bygget op i løbet af flere år.

Hvad kan forældre gøre?

Forældre er ofte den største støtte for unge, der kæmper med skolevægring. Som forælder er det vigtigt at vise forståelse og tålmodighed, da det kan tage tid at finde den rette løsning. Årsagerne til skolevægring er nemlig ofte en kombination af mange ting, og det er vigtigt ikke at presse en løsning igennem, uden at lytte til den unge.

At hjælpe sit barn ud af skolevægring, er dog også en svær balance, da vi også ved fra forskningen, at det bliver svære at få barnet tilbage til skolen, jo længere tid der går. Med tiden opstår der nemlig mange dynamikker, der kan fastholde den unge i skolevægringen, som social angst, skam, svært ved at følge med i lektierne mm. Herudover opbygges er for nogle nye vaner omkring hjemmelivet, som at sove længe, spille computer, være på telefonen osv., som umiddelbart virker rarere for den unge, end at tage i skole.

Men det er vigtigt at hjælpe den unge videre i skoleforløbet, og derfor er der brug for at man som forælder er aktiv i dette arbejde, men støtter op på den rigtige måde.

God kommunikation

Jo bedre relation man har til den unge, jo bedre. God kommunikation, hvor man lytter aktivt til den unge, er uvurderligt ift. at forstå skolevægringen. Selvom det ikke er sikkert at den unge kan forklare årsagerne til skolevægringen, kan man igennem mange gode samtaler, med tiden tale sig ind i en bedre forståelse af problemerne, sammen med den unge. Dette har den unge dog kun lyst til at gøre, hvis man som forælder er god til at rumme følelser, og udviser empati og forståelse.

Her er det rigtig vigtigt at man kan have sine egne følelser omkring skolevægringen under kontrol, da ens egne frustrationer kan afskrække den unge fra at åbne sig op. Selvom skolevægring er en stor følelsesmæssig belastning og kilde til mange bekymringer hos forældrene, skal man kunne agere rolig og fattet omkring den unge. Her kan det derfor være vigtigt som forælder, selv at have nogen at tale med.

Sæt opnåelige mål

Når vi taler skolevægring, er det ekstremt vigtigt at man ikke sætter for høje mål for den unge, der skal tilbage i skole. Er kan være mange årsager til at det føles som en uoverskuelig opgave, og her er det vigtigt at den unge ikke hele tiden føler, at vedkommende skuffer dig eller de andre voksne.

Når man skal skabe en positiv cirkel, der højner selvtilliden og troen på at det hele kan lykkedes, er det vigtigt at den unge har nemt ved at være en succes. Det kan fx være vigtigt at lave målsætninger inden for den daglige rutine, hvor man til trods for at den unge ikke kommer i skole, bevarer døgnrytmen for en almindelig skoledag. Det betyder at den unge skal op på samme tid, som hvis vedkommende skulle i skole, spiser på samme tidspunkter osv. Her kan der sættes målsætninger, som at man senest går i seng kl. 23, står op kl. 7, er ude og gå en tur hver dag osv.

Samarbejde med skolen

Det er vigtigt at involvere skolen i processen, da skolen har ofte erfaring med at håndtere skolevægring og kan hjælpe med at finde løsninger. Det kan være alt fra en langsom tilbagevenden til skolen, hvor den unge starter med få timer, til at finde et mindre presserende miljø, hvor der er plads til støtte og forståelse. Skolen kan også samarbejde med lærere om at lette skoledagen for den unge, fx ved at tilbyde alternative læringsmetoder.

Der er altså meget skolen kan gøre for at moderere rammerne omkring skolegangen, for at gøre det lettere for den unge at vende tilbage til skolen.

En god proces, der ender med at hjælpe den unge tilbage i skolen, er som regel et tæt samarbejde mellem skole, forældre og psykolog.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

En psykolog kan spille en helt central rolle i at hjælpe den unge med at håndtere skolevægring. Selvom psykologerne i UngTerapi arbejder i en privat praksis, kan der sagtens være et tæt samarbejde med både skolen og forældrene for at finde ud af, hvad der ligger bag den unge personens frygt eller modvilje mod at tage i skole.

Psykologens rolle kan være at:

Undersøge de underliggende årsager: Psykologen kan hjælpe med at identificere, om skolevægringen er forbundet med angst, depression, mobning eller måske problemer hjemme. Det er vigtigt at få klarhed over, hvad der præcist udløser vægringen.

Lave en behandlingsplan: Når årsagerne til skolevægringen er identificeret, kan psykologen lave en individuel behandlingsplan. Det kan fx involvere terapi, der hjælper den unge med at ændre negative tanker og frygtsomme følelser omkring skolen.

Støtte ved tilbagevenden: Psykologen kan også tilbyde støtte under den langsomme tilbagevenden til skolen. Dette kan være i form af samtaler om, hvordan det går, og hvordan den unge kan håndtere de udfordringer, der opstår.

Skabe en samarbejdende plan med skolen og forældrene: Psykologen kan hjælpe med at skabe en kommunikationskanal mellem skolen, forældrene og den unge, så der er en fælles forståelse af, hvordan man bedst støtter den unge i at vende tilbage til skolen.

I UngTerapi arbejder vi både med de unge gennem individuel terapi, men rådgiver også forældre gennem forældresparring. Vi kan også – efter aftale – deltage på møder med skolen under aftalt honorar, og udforme skriv, der kan bruges af fx PPR.

Prøv vores test: Har min teenager behov for psykologhjælp? Du får vores faglige vurdering på ét minut.

Mød de psykologer, som arbejder med skolevægring her:

Relaterede emner: