Forælder til en ung i mistrivsel

Dette er en gennemgang af Maja Vain Gilberts webinar med titlen “Forælder til en ung i mistrivsel”

Inden vi går i gang med aftenens program, som forhåbentlig ender med at blive en konstruktiv diskussion, vil jeg gerne starte med at sige, at dette tema har været meget efterspurgt. Mange forældre eller voksne kontaktpersoner har henvendt sig med bekymringer for unge, der ikke trives. Det har længe været et ønske at tage dette emne op, og jeg er derfor virkelig glad for at kunne holde dette webinar.

Samtidig vil jeg understrege, at vi ikke kan nå at dække alle de dilemmaer, der findes på dette område, for det er virkelig komplekst. Det er svært at være forældre til et barn, der mistrives, eller at stå tæt på en ung, der ikke har det godt. Derfor er det også et meget sårbart felt, der kræver mere end en overfladisk gennemgang. Hvis I sidder tilbage med spørgsmål eller føler, at noget ikke blev helt besvaret, er I altid velkomne til at skrive til os bagefter.

Velkommen til jer alle, der deltager i dag. Lad os begynde med en kort introduktion af mig selv og baggrunden for dette webinar. Jeg hedder Maja Vain Gilbert, og jeg er psykolog, psykoterapeut og specialist i psykoterapi. Jeg har over 10 års erfaring gennem min klinik, UngTerapi, som jeg startede for snart 11 år siden. Vi arbejder primært med unge i alderen 12-30 år, og i den sammenhæng har jeg haft mange samtaler med både unge og deres forældre. Vi arbejder ud fra et princip om at møde de unge der, hvor de er, og det indebærer ofte et tæt samarbejde med forældrene – især når de unge er under 18 år.

Aftenens program kommer til at handle om nogle centrale emner og dilemmaer. Vi skal bl.a. tale om:

• Hvordan man kan vurdere, om en ung har brug for professionel hjælp. Det er ofte en svær vurdering, som vi vil dykke ned i.
• Hvordan man åbner op for samtaler med sit barn eller en ung, man er kontaktperson for.
• Hvad man kan gøre, hvis man bliver afvist, når man forsøger at hjælpe.
• Om et psykologforløb altid er den rigtige løsning – for det er det faktisk ikke nødvendigvis i alle tilfælde.
• Hvornår og hvordan man eventuelt presser på for at få den unge i terapi.
• Hvordan man bedst forbereder den unge på at starte i et psykologforløb, og hvordan man kan støtte dem undervejs.

Jeg glæder mig til at tage jer med igennem disse vigtige temaer. Det er mit håb, at denne gennemgang kan give jer nogle redskaber og refleksioner, som I kan tage med videre i jeres egne situationer. Samtidig er jeg klar over, at vi ikke kan nå alt, og at nogle spørgsmål kan stå ubesvarede tilbage. Det vigtigste er, at vi får startet en dialog og skabt et kvalificeret grundlag for videre refleksion.

Tak fordi I er her i aften – lad os komme i gang!

Lad os starte med at gennemgå nogle praktiske detaljer. Dette webinar bliver optaget, så hvis du er kommet lidt sent, vil du kunne finde optagelsen på vores hjemmeside efterfølgende. Jeg vil også nævne, at jeg er forfatter til to bøger: “Pust Ud!“, som er en selvhjælpsbog til unge med teknikker til bedre trivsel, og “I bedste mening“, som henvender sig til voksne og forældre og handler om, hvordan man forstår sammenhænge omkring unges mistrivsel og samfundsstrukturer. Disse bøger vil dog ikke være i centrum i dag, men de kan findes på hjemmesiden, hvis det vækker interesse.

I dag skal vi tale om, hvad man som forælder eller voksen tæt på en ung kan gøre, når man ser, at den unge mistrives. Det første emne, jeg gerne vil tage fat på, er, hvordan man kan skelne mellem almindelige ungdomsproblemer og mistrivsel, der kræver professionel hjælp.

Ungdomslivet: En udfordrende periode

Ungdomsårene er ofte en svær periode for mange unge. Der sker mange forandringer – både biologisk, psykologisk og socialt – som kan være svære at navigere i. Biologisk sker der store hormonelle forandringer, som starter allerede omkring 11-12-års alderen (eller tidligere for nogle). Disse hormonelle ændringer kan skabe ubalance, der gør det svært for de unge at opnå følelsesmæssig stabilitet. Hormoner er tæt forbundet med følelser, og især østrogenniveauer kan variere meget i denne alder, hvilket kan føre til humørsvingninger.

Psykologisk gennemgår de unge en vigtig identitetsproces. De begynder at stille spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Denne løsrivelsesproces fra forældrene kan opleves som en udfordring – både for den unge og forældrene. Socialt bliver tilhørsforhold ekstremt vigtigt. Følelsen af at høre til i et fællesskab er en stærk drivkraft, og den unge udvikler sig gennem relationer med jævnaldrende.

Udfordringer og pres i ungdomsårene

Samtidig med disse naturlige forandringer møder unge ofte et øget pres fra samfundet – særligt i uddannelsessystemet – hvor de forventes at træffe store beslutninger tidligt i livet. Dette skaber en kompleks situation, hvor unge skal navigere mellem biologiske, psykologiske og sociale forandringer samtidig med stigende krav.

Hvordan skelner man mellem almindelige problemer og alvorlig mistrivsel?

Det kan være svært at vurdere, hvornår en ungs problemer går fra at være almindelige ungdomsudfordringer til at være noget, der kræver professionel hjælp. Almindelige udfordringer kan fx være humørsvingninger, konflikter med venner eller spørgsmål om identitet. Det er vigtigt, at unge har rum til at udforske og udvikle sig i. Dog er der nogle tegn, der kan indikere, at der er brug for professionel hjælp:

1. Langvarige humørsvingninger

   Hvis en ung oplever store og langvarige humørsvingninger, der varer i flere uger eller måneder, kan det være et tegn på mistrivsel. Det er normalt at have en dårlig dag eller uge, men hvis humøret konstant skifter eller forbliver nede, er det vigtigt at være opmærksom.

2. Social tilbagetrækning

   Fællesskaber er afgørende i ungdomsårene. Hvis en ung begynder at trække sig fra både jævnaldrende og forældre og isolerer sig, er det et tegn på, at noget kan være galt.

3. Ændret skoleadfærd

   Hvis en ung, der tidligere har fungeret fint i skolen, pludselig begynder at have markante udfordringer, kan det også være en indikation på mistrivsel.

4. Ændringer i adfærd og vaner

   Det er vigtigt at holde øje med ændringer i søvn- og spisevaner, da disse ofte kan være tidlige tegn på mistrivsel. Pludselige skift i interesser kan også være helt normale, men hvis en ung, der tidligere var engageret i for eksempel et svømmefællesskab, pludselig mister interessen uden nogen tydelig grund og trækker sig fra sociale aktiviteter, kan det være et tegn på, at noget er galt. Hvis denne adfærdsændring spreder sig til flere områder af deres liv, bør man være særligt opmærksom.

5. Overdreven brug af rusmidler

   I Danmark er der en relativt høj accept af alkohol, men hvis den unge ofte drikker uden for sociale normer eller eksperimenterer med andre stoffer, kan det være tegn på mistrivsel – især hvis rusmiddelindtagelsen bliver en fast del af deres hverdag. Det er vigtigt at undersøge, hvad der driver denne adfærd – om det handler om at passe ind i en gruppe eller noget dybere.

6. Risikoadfærd

   Risikoadfærd kan også tage andre former end rusmiddelbrug. For eksempel kan usikker seksuel adfærd, hyppige konflikter eller episoder med vold være udtryk for, at den unge opsøger farlige situationer som en måde at håndtere indre uro på.

7. Fysiske symptomer

   Fysiske klager som vedvarende hovedpine, mavepine eller generel utilpashed kan være tegn på stress eller anden mistrivsel. Det er altid vigtigt at få undersøgt fysiske symptomer hos lægen for at udelukke medicinske årsager, men man skal også være opmærksom på, at de kan skyldes psykologiske faktorer.

8. Ekstreme humørsvingninger

   Hvis humørsvingninger bliver mere ekstreme – for eksempel i form af voldsom vrede, stærk angst eller gennemgribende utryghed – er det vigtigt at tage dette alvorligt, især hvis det ikke er typisk for den unge. Store ændringer i personlighed eller adfærd kan være et signal om, at den unge har brug for støtte.

At have en åben dialog med den unge er helt afgørende for at forstå, hvad der foregår. Der findes ingen facitliste, hvor man kan krydse af og afgøre, om der er alvorlige problemer, men gennem samtale kan man begynde at få indblik i den unges verden og kvalificere sin bekymring.

Mange forældre kan være bange for at tage hul på svære emner af frygt for at gøre noget forkert. Det er en forståelig bekymring, men det er vigtigt at overvinde den, fordi forældre er de mennesker, der kender den unge bedst. Gennem dialog kan man hjælpe den unge med at forstå sig selv bedre og finde frem til den bedst mulige støtte.

Dialogen som nøgle til forståelse

Sådan etablerer man en god samtale

1. Undgå pres
   Det er vigtigt at møde den unge på deres egne præmisser og lade dem være klar til at tale, når de føler sig parate. Hvis de bliver afvisende, er det afgørende at signalere, at man stadig er der for dem.
2. Vær en aktiv lytter
   Lyt uden at afbryde, og lad den unge udtrykke sig frit. For mange forældre er emnet fyldt med følelser, hvilket er helt naturligt. Men det er vigtigt at holde fokus på den unges perspektiv.
3. Respekter den unges følelser og grænser
   Vær opmærksom på, at det kan tage tid for den unge at åbne sig. Etablering af tillid sker gradvist. Det er vigtigt at kunne håndtere egne følelser under en samtale og give den unge plads til at udtrykke sig. Mange unge kan have svært ved at sætte ord på deres tanker og følelser, og det kræver tid og rummelighed at lade dem formulere sig.
4. Undgå at gå for hurtig til problemløsning
   Det er en naturlig reaktion at ville hjælpe og løse problemer, især når man kan mærke, hvor svært noget er for den unge. Men hvis man skynder sig at finde løsninger, risikerer man at overse eller misforstå det reelle problem. Det kan desuden få den unge til at føle, at deres oplevelser ikke bliver taget seriøst, selvom intentionen er det modsatte.
5. Undgå at dømme
   Kommentarer som “Det vidste jeg” eller “Det burde du have gjort anderledes” kan skabe afstand og få den unge til at lukke sig. Det kræver empati og forståelse at lytte, især fordi mange unge er følsomme over for kritik eller skam i samtaler om sårbare emner.
6. Sæt dine egne følelser til side
   Autenticitet er vigtigt, men ens egne følelser må ikke overskygge den unges behov for at blive hørt. Mange unge ønsker ikke at belaste deres forældre eller gøre dem bekymrede, og derfor holder de deres problemer for sig selv. Hvis det bliver svært som forælder at håndtere situationen følelsesmæssigt, kan det være en god idé at søge støtte hos andre, så man er bedre rustet til at være der for den unge.

Når den unge afviser samtale, hvilket ofte sker, er det vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis handler om forældrene. Afvisningen kan skyldes skam, usikkerhed eller frygten for at blive misforstået. Mange unge kæmper med, hvordan de kan forklare noget, de måske ikke engang selv forstår fuldt ud. De kan også frygte forældrenes reaktioner, hvad enten det er vrede, skuffelse eller sorg.

Det er afgørende at give plads og signalere, at man altid er til rådighed for samtale, selvom tiden måske ikke er rigtig lige nu. Afvisningen kan også skyldes den unge følelsesmæssige afhængighed af forældrene, som de både kæmper med at frigøre sig fra og samtidig stadig er tæt knyttet til.

Man må acceptere, at der ikke findes en enkel løsning. Det handler om at finde en balance mellem at give plads og være til stede, samtidig med at man vurderer, hvornår det er nødvendigt at handle mere aktivt. Dialogen og relationen er nøglen, og det vigtigste er at blive ved med at forsøge og vise, at man er der for den unge, når de er klar.

Hvor meget kan jeg presse på?

“Jeg har været bekymret i lang tid, fordi jeg har kunnet se nogle af de tegn, jeg nævnte tidligere. Jeg har bemærket dem længe, men det er ikke blevet bedre. Samtidig oplever jeg stadig at blive lukket ude, selvom jeg har prøvet at give plads og være tilgængelig for samtale. Jeg føler, at jeg har forsøgt forskellige strategier og tilgange, men der er stadig noget, som ikke fungerer.”

Når man når til et punkt, hvor man ser behovet for professionel hjælp, kan det være nødvendigt at tage en mere tydelig tilgang. Det kan inkludere at insistere på, at den unge får hjælp, selv hvis de i starten ikke kan se meningen med det. Dette kan være et dilemma, men det kræver vedholdenhed. Selvom man måske bliver afvist, er det vigtigt at blive ved med at prøve at vise, at man er der for den unge.

Det kan også være en god idé at inddrage andre voksne, som den unge har et godt forhold til. Måske kan en anden voksen person fungere som en støtte og hjælpe med at etablere en samtale. Det behøver ikke nødvendigvis kun at være forældrene, der tager ansvaret for at skabe dialogen.

Derudover kan det være gavnligt at fokusere på positive aktiviteter og samvær. Det kan være rart og vigtigt at genoptage noget, som den unge finder hyggeligt og trygt – aktiviteter, der ikke nødvendigvis har noget med alvorlige samtaler at gøre. Det kan hjælpe med at styrke relationen og skabe en bedre base for senere at tage de svære emner op igen.

Kan den unge selv se behovet?

Hvis man overvejer at søge hjælp hos en psykolog, er det afgørende, at den unge selv kan se et behov eller oplever, at der er et problem. Uden denne erkendelse kan det være svært for et terapiforløb at lykkes. Motivation er en nøglefaktor, og derfor bør udgangspunktet altid være, hvad den unge selv oplever som problematisk.

Når der er en forskel mellem, hvad voksne ser som problematisk, og hvad den unge selv opfatter, kan det kræve tålmodighed at bygge bro. Psykologer vil ofte starte med at arbejde ud fra den unges egne perspektiver, men det kan også give anledning til refleksion over ting, som den unge måske ikke selv har indset endnu.

Det er også vigtigt at huske, at mange unge, især under 15 år og nogle gange helt op til 17 år, kan have svært ved at sætte ord på deres følelser og tanker. Det kræver tid og et trygt rum at lære denne evne, og det kan udvikles gradvist i et samtaleforløb.

Som forældre kan det være en hjælp at overveje, om tidspunktet er rigtigt, og om den unge overhovedet er i stand til at sætte ord på sine oplevelser. Hvis ikke, kan det være en udfordring – både for forældrene og for en eventuel psykolog – at få adgang til de tanker og følelser, der ligger bag den unges adfærd. Det kræver en tålmodig og nænsom tilgang, hvor den unges tempo respekteres.

Når man overvejer terapi til en ung, er det vigtigt at tage hensyn til, om den unge kan klare en samtale på 45-55 minutter. Særligt hvis den unge har en opmærksomhedsforstyrrelse, kan det være udfordrende at deltage i længerevarende samtaler. Samtidig er det væsentligt at huske, at samtaleterapi ikke er den eneste løsning.

Der findes mange forskellige behandlingsformer, som kan tilpasses den unges behov. For nogle kan aktiviteter, hvor man kombinerer samtale med handling – som fx kreative eller fysiske aktiviteter – være mere givende end en traditionel terapiform, hvor man sidder ansigt til ansigt i et rum. For nogle unge kan det føles overvældende eller intimiderende at skulle have direkte øjenkontakt og tale om deres følelser på denne måde.

For de helt unge er skolen ofte en central del af deres liv, og problemer i sociale dynamikker i klassen, konflikter med lærere eller faglige udfordringer kan fylde meget. Hvis problemerne primært relaterer sig til skolen, kan det være relevant at overveje andre tiltag, som fx at samarbejde med lærere eller skolevejledere. Psykologen kan også støtte forældrene med rådgivning om, hvordan de bedst kan hjælpe deres barn i sådanne situationer.

Er den unge motiveret til terapi?

Det er afgørende, at den unge har lyst og motivation til at starte et terapiforløb. Hvis den unge er meget modvillig eller føler stor modstand, bør man overveje andre måder at tilbyde hjælp på. I nogle tilfælde kan det være mere effektivt at fokusere på forældrerådgivning eller finde alternative støttetilbud, som den unge er mere åben for.

Manglende motivation kan skyldes mange ting. For eksempel kan den unge være usikker på, hvad terapi indebærer, eller være bange for at miste kontrollen i mødet med en voksen, de ikke kender. De kan også have tidligere dårlige erfaringer med voksne, som fx har brudt deres tillid, hvilket kan gøre det svært for dem at åbne sig igen.

Unge har ofte en begrænset viden om, hvad terapi egentlig er, og kan være skeptiske over for, om det vil hjælpe. De kan frygte, at deres grænser bliver overskredet, eller være usikre på, om psykologen er der for at støtte dem eller for at rapportere tilbage til deres forældre. Det er derfor vigtigt at forklare spillereglerne for terapien klart, så den unge ved, hvad de kan forvente, og føler sig tryg.

For nogle unge kan det også handle om manglende overskud. Hvis den unge er meget presset eller psykisk nede, kan de have svært ved at overskue et terapiforløb. I sådanne tilfælde kan det være værd at overveje en anden tilgang, fx gennem egen læge, som kan vurdere behovet for yderligere hjælp.

Endelig kan den unge være bange for at skulle dykke ned i sine problemer igen, fordi det føles for overvældende, pinligt eller sårbart at dele det med en voksen. Hvis dette er tilfældet, er det vigtigt at afdække årsagerne til modstanden, så man kan arbejde på at skabe en større forståelse og åbenhed for at modtage hjælp.

Sådan forbereder man en ung på at starte i terapi

At hjælpe en ung kræver tålmodighed og fleksibilitet. Det handler om at finde en tilgang, der passer til den unges behov og situation, og om nødvendigt justere indsatsen for at sikre, at den bliver meningsfuld og effektiv for dem.

Når en ung skal begynde et terapiforløb, er det vigtigt at forberede sig grundigt. En god idé er at tale med den unge om, hvordan processen foregår, både praktisk og følelsesmæssigt. På vores hjemmeside findes der flere videoer og materialer, der kan bruges til at få overblik over, hvordan terapi fungerer. Disse kan gennemgås sammen som forældre og ung.

Det er vigtigt at forklare, at terapi ikke med det samme løser alle problemer. Det er en proces, der kræver tid, tålmodighed og engagement. Hvis den unge forventer hurtige resultater, kan motivationen hurtigt dale. Derfor er det en god idé at afstemme forventninger og tale om, hvad terapi indebærer.

Forældre spiller også en vigtig rolle i terapiforløbet, især for de yngre. Det er et fælles ansvar, men den unge bør også opfordres til at dele sine tanker og udfordringer. Dette sikrer, at psykologen kan fokusere på de vigtigste emner.

Det kan være nyttigt at forberede sig sammen ved fx at lave en liste over emner, som den unge ønsker at tale om, eller sætte mål for forløbet. At definere mål kan motivere og give retning for terapien. Mange oplever allerede en forbedring i deres trivsel, blot ved at beslutte sig for at starte terapi, fordi det tænder håb og skaber motivation.

Tavshedspligt og åbenhed

Forældre til unge mellem 15 og 18 år bør sætte sig ind i reglerne for tavshedspligt. Unge over 15 år er som udgangspunkt beskyttet af tavshedspligten, hvilket betyder, at psykologen ikke kan dele oplysninger med forældrene uden samtykke fra den unge. Dog er der undtagelser, hvis psykologen vurderer, at alvorlige situationer kræver forældres involvering.

Det er en god idé at aftale spilleregler med den unge om, hvor meget information der deles med forældrene. Forældre bør respektere, hvis den unge ønsker et lukket terapirum. At presse på for at få detaljer om samtalerne kan skabe konflikter og svække tilliden.

Reaktioner og følelsesmæssige op- og nedture

At starte i terapi kan vække mange følelser. Det er vigtigt at forstå, at dette er en naturlig del af processen. Terapi dykker ofte ned i svære emner, og det kan føre til reaktioner, der kræver tid og støtte. Hvis man som forælder bliver bekymret, er det altid muligt at kontakte psykologen og få rådgivning.

Forældreinvolvering og andre tilbud

Unge under 15 år begynder som regel terapien med en fælles samtale med forældrene, mens det for unge mellem 15 og 18 år vurderes individuelt. For unge over 18 år kræves der samtykke til forældres deltagelse.

Vi tilbyder også forældresparring uden den unges tilstedeværelse, hvis der er tvivl eller bekymringer. Derudover findes der familieterapi, som fokuserer på behandling af hele familien.

Ressourcer og kontakt

På vores hjemmeside finder I mange ressourcer, bl.a. guider, lydfiler og praktisk information om forældreinddragelse i terapi. Vi tilbyder også gratis forsamtaler, hvor både unge og forældre kan få en fornemmelse af, om terapien er den rette vej.

Hvis I har yderligere spørgsmål eller vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe, er I velkomne til at kontakte os. Tak for jeres opmærksomhed, og vi håber, I får en god oplevelse med terapiforløbet.