Tue Spangsberg Gejl

Autoriseret psykolog i Aarhus

 

Tue Spangsberg Gejl

Autoriseret psykolog
Aarhus
Født i 1982

Book en tid

 

Jeg tilbyder bl.a.

✔️ Tilskud hos “danmark”
✔️ Individuelle samtaler
✔️ Forælder-ung-samtale
✔️ Forælderpakke

Jeg arbejder bl.a. med disse emner

 

Adresse

Mejlgade 44E, 1. tv.
8000 Aarhus C

 

Ungdommen er en spændende, men også udfordrende tid, hvor der sker store forandringer med en selv og verden omkring en. Som ung er det derfor også helt almindeligt at man møder forskellige udfordringer på sin vej.

Det kan både være specifikke problemer man oplever i sin hverdag, ofte i relation til andre mennesker, eller store spørgsmål om livet som man stiller sig selv, fx hvem er jeg og hvad vil jeg? Nogle udfordringer opstår også som konsekvens af det samfund og den ungdomskultur man er en del af. F.eks. kan mange unge nikke genkendende til nogle af de samme problemer, så som ensomhed, højt forventningspres, utilstrækkelighed, angst og stress.

 

Nogle gange kan man selv løse problemerne med hjælp og støtte fra f.eks. familie og venner. Andre gange kræver det noget mere, fordi problemerne vokser sig store og man ikke ved hvad man skal gøre. Dette skal man tage alvorligt, fordi problemerne vil påvirke ens trivsel og udvikling negativt, og i værste fald kan medvirke til udviklingen af en psykisk lidelse.

Hvis du står i nogle svære udfordringer i dit liv som gør at du ikke har det godt, og du ikke ved hvordan du skal håndtere det, kan terapi være hjælpsomt.

Jeg hjælper med forskellige typer af mistrivselsproblemer og tager udgangspunkt i hvad der fylder for dig. Hvis du er diagnostiseret med en psykisk lidelse, som kan behandles i primær sektor, dvs. uden for sygehusene/psykiatrien, hjælper jeg også gerne med dette. Jeg vil dog henvise dig, hvis det viser sig at jeg ikke har kompetencer til at hjælpe dig med dit problem. Hvis du er under 18 år skal dine forældre give samtykke til dit forløb.

Tilgang

Min tilgang til terapi er at den skal være meningsfuld og hjælpsom. Det meningsfulde består i at vi sammen skaber et trygt rum hvori vi, på en nysgerrig og omsorgsfuld måde, undersøger de udfordringer du oplever i dit liv. Det hjælpsomme består i at du opnår indsigt i de udfordringer du står overfor og at du bliver opmuntret til at gøre noget, som skaber positive forandringer i dit liv. På den måde er terapi et samarbejde, der kræver at vi begge to arbejder hårdt for at opnå de mål vi sætter os. Nogle gange kan problemerne løses i et kortere forløb, andre gange tager det længere tid eller kræver at du arbejder med problemerne af flere omgange.

Metode

Jeg arbejder ud fra flere forskellige terapeutiske metoder så som Kognitiv Adfærdsterapi, Mentaliseringsbaseret Terapi og Emotionsfokuseret Terapi. Det er min erfaring at det er bedst at tilpasse metoden til den enkelte og de problemstillinger der arbejdes med.

Erfaring

Jeg har erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland, hvor jeg har beskæftiget mig med udredning og behandling af børn, unge og voksne med moderate til svære spiseforstyrrelser, herunder også såkaldte komorbide lidelser så som autismespektrumforstyrrelser, ADHD, depression, angst og OCD samt belastningsreaktioner. Desuden har jeg erfaring fra voksenpsykiatrien i Region Syddanmark og Region Midt, hvor jeg har arbejdet med voksne over 18 år med forskellige psykiatriske lidelser så som ADHD, skizofreni, angst, OCD, depression og personlighedsforstyrrelser. Som psykologstuderende har jeg blandt andet erfaring med behandling af pårørende til kræftramte og pårørende til alkoholmisbrugere.

Uddannelse

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2017 og autoriseret af Psykolognævnet i 2022. Jeg modtager løbende supervision og deltager i kurser og efteruddannelse, for at sikre kvalitet og faglig udvikling i mit arbejde.

Som psykolog følger jeg De Etiske Principper For Nordiske Psykologer og er underlagt tavshedspligt og journalpligt.

 

 

Interesseret i en samtale?

 

Book en tid

 

Psykologer i København

Få overblikket her

Psykologer i Aarhus

Første samtale

Hvordan foregår første samtale?

Læs om den første samtale
Billig Psykolog til unge

Find din pris

Vi har rabat hvis du er 15-30 år

Priser