“Når jeg ser tilbage på det, kan jeg slet ikke forstå, at jeg har handlet, som jeg har gjort”

Jeg har modtaget et brevkassebrev fra en ung pige, som har stor skyldfølelse i forbindelse med at hun har været sammen med en fyr som allerede har en kæreste.

Kære Maja.

Jeg står i et stort dilemma.
Jeg startede på et nyt studie i foråret og kom i studiegruppe med en fyr, som jeg fik et lidt for godt forhold til. Jeg blev forelsket i ham, selvom han havde en kæreste. Jeg var ved et punkt i mit liv, hvor jeg ikke følte mig tilstrækkelig og følte mig meget alene, så jeg var ret sårbar på det punkt. Vi havde det rigtig sjovt sammen og han ville også rigtig gerne mig, men jeg afviste ham i lang tid, fordi han jo var optaget.

En aften festede vi sammen og så gik det galt. Jeg havde det SÅ skidt med mig selv, men alligevel lod jeg mig rive med og var sammen med ham 3-4 gange efter det. Han siger, at han har dårlig samvittighed, men det er ligesom om, at han bare har glemt det. Jeg sagde, at han skulle sige det til sin kæreste, fordi det er det jeg mener er mest rigtigt, men de er stadig sammen og virker meget lykkelige. De var langt fra lykkelige, da jeg lærte ham at kende og var faktisk flyttet fra hinanden og ved at slå op.

Sidst vi var sammen var start juni og jeg gav mig selv lov til at “glemme” episoden og komme videre. Jeg er igen gået i selvsving. Skyldfølelsen er vendt tilbage og jeg overvejer at sige det til kæresten. Han har sagt til mig, at jeg ville ødelægge hans liv og at han ville blive nødt til at flytte til sin hjemby igen, da ham og hans kæreste flyttede til byen for at studere. Før de flyttede var han hashmisbruger, og hvis han flytter tilbage til sin gamle omgangskreds er jeg sikker på, at han falder i igen.

Jeg kan mærke, at vores lille fælles vennekreds ved det og jeg er bange for, at de dømmer mig for ikke at have sagt noget til kæresten. Jeg kan ikke finde ud af om det er egoistisk at sige det til hende, eller om det er det rigtige. Det er jo ikke fedt at få det at vide af en hun ikke kender og jeg tænker umiddelbart, at jeg vil få hele skylden. Min gode veninde siger, at jeg bare vil komme endnu mere i klemme, hvis jeg blander mig i deres liv, hvilket også er grunden til, at jeg ikke har gjort noget ved det. Det sidste jeg har lyst til er at der skal spredes rygter om mig, da vi går på samme uddannelsesinstitution. Jeg ved godt, at det jeg har gjort er meget forkert, men lige på det punkt, vil jeg også gerne passe på mig selv.

Hvad tænker du er det rigtige at gøre? Siden da har jeg forresten gjort klart for ham, at han skal holde sig væk. Vi kan gå i klasse og feste sammen, men det er også det.

Når jeg ser tilbage på det, kan jeg slet ikke forstå, at jeg har handlet, som jeg har gjort. Det ligner overhovedet ikke mig at gøre sådan noget, og jeg skammer mig voldsomt meget over det.

Jeg er helt på bar bund, så jeg håber virkelig du kan hjælpe mig.

Fra mig

Svar:

Kære dig

Tusind tak for dit brev, og for tak dit mod til at skrive til brevkassen.

Jeg kan godt forstå, at du føler du sidder lidt i klemme. Den situation du er havnet i, påvirker pludselig andres liv på måder, som du ikke havde tænkt tidligere. Det startede med at være noget mellem jer, men er nu pludselig blevet noget, der kan have stor indflydelse på drengens liv og hans tætte relationer.

Du siger at du ikke forstår hvorfor du gjorde det. Men du giver i brevet også selv en af årsagerne til, at du gjorde det. Du blev forelsket i ham, og var sårbar. Du startede sågar med at afvise ham. Husk, at han i den grad også har spillet en aktiv part i det hele. Det er ikke kun dig, der bærer hele ansvaret.

Det kan være rigtig svært at styre vores følelser, når vi får stærke følelser for nogle. Samtidig har du været et sted i dit liv, hvor du måske har haft rigtig meget brug for det, han kunne give dig. Bekræftelse, nærhed og anerkendelse. Det er ikke fordi det gør det rigtig at være sammen med ham, men det gør det forståeligt. Vi laver alle fejl, og du skal kunne tilgive dig selv. Det kan også være, at du har håbet på, at det skulle blive til mere? Under alle omstændigheder, er der mange grunde til, at i sammen valgte at gøre det, i gjorde.

Det er også forståeligt, at du har det dårligt med det, der er sket. Det viser at du har en omsorg for den anden pige, og virkelig godt er klar over, hvad der er rigtig og forkert. At du ønsker at fortælle det til kæresten, viser at du ønsker at råde bod, og skabe ”retfærdighed” i verden igen, selvom det ikke stiller dig i et godt lys.

I de fleste tilfælde ville jeg også sige, at det er rigtigt at være ærlig. Men det lader til, at det ville kunne få alvorlige konsekvenser i drengens liv, og derfor vil jeg råde dig til at respektere hans ønske. Det er vigtigt, at du deler tingene op. I må begge to ”deale” med jeres handlinger, men at fortælle det til hans kæreste er at gå ind på hans banehalvdel, og bestemme hvad der er rigtigst for dem. Og det kan godt være, at drengen ikke træffer den rigtige beslutning, men det er op til ham. Du kan ikke være den, der skal skabe retfærdigheden i hans liv.

Det kan du kun gøre for dit eget liv. Og det handler om integritet. Jeg tror at du har brug for at gøre noget, der igen giver dig en følelse af integritet i dit liv, altså at du igen føler dig tro mod dig selv. Som jeg læser det, har du nogle stærke værdier om ærlighed, oprigtighed, loyalitet og ordentlighed, og derfor piner det hele dig så meget. Derfor får du det så dårligt over det. For det er slet ikke dig.

Du må acceptere, at der er nogle omstændigheder der gør, at du ikke kan råde direkte bod på handlingen, og få gjort det, du mener er rigtigst. Men så kan du i stedet blive endnu mere opmærksom på dine værdier andre steder i dit liv, og forsøge at leve så godt efter dem, som muligt.  Prøv at tænk over, hvad du kan lære af det her? Hvad kan du gøre en anden gang, hvis du kommer i en lignende situation?

Det her er i høj grad også en øvelse for dig i, at acceptere dig selv, og at du også begår fejl. Vi gør alle dumme ting, og får det dårligt med det. Det er helt okay at have det dårligt med det, og det kan måske være en stærk lektion for dig i livet. Du kan ikke gøre det om, men kan tage en dyb indånding, og se fremad.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig al held og lykke i fremtiden!

Maja

Tjek også vores brevkasse-podcast, RadioPsykologerne