Hej Maja og Charlotte.
For omkring tre uger siden valgte min kæreste gennem mere end to år at gå fra mig, fordi han frygtede at tage skade af de ting jeg sagde og gjorde ubevidst, grundet min depression.
Jeg fik depression de sidste fire til fem måneder af forholdet, og har desværre kommet til at udøve psykisk vold over for ham i den forbindelse, ved snak om mørke tanker.
Bruddet har været et wakeup-call og jeg har virkelig taget mig sammen og jeg gør alt hvad jeg kan for at blive rask. Helt rask.
Der er bare det ved det, at jeg ved at jeg og min nu ex havde noget helt særligt, alt var godt indtil jeg blev syg, og jeg ved at det er min skyld at vi ikke er sammen, for vi har snakket om tingene, og det var mine problemer der fik ham til at måtte trække sig.
Jeg synes at han har gjort det rigtige, og jeg ønsker virkelig kun at han er glad, men han var så ked af det og så ødelagt da han gik fra mig, og er slet ikke glad.
Jeg vil stadig gerne finde ud af det på ny når jeg er rask for jeg elsker ikke bare, men vælger også kun ham, og selvom jeg ved at der er andre ude omkring i verden som jeg kan få, som også er gode nok, så vil jeg ærligt ikke have en anden.
Jeg respekterer dog hans valg, fordi jeg gerne vil gøre ham glad og støtte ham, være der for ham, for jeg ved at han er og bliver en fantastisk mand.
Jeg er allerede gladere og arbejder på mig selv, mærker efter og gør en masse for mig selv, som bringer mig enorm glæde.
Jeg ved at jeg kan rumme hele ham, med alle hans fejl og mangler, og jeg vil gerne have jeres syn på sagen, for jeg vil virkelig gerne have ham igen, og jeg ved at han ikke er helt afvisende, for han har flere gange sagt, at vi lige såvel kunne komme sammen som vi kunne med andre.
Jeg kommer ikke til at glemme mig selv igen, men vil virkelig gerne gøre ham til jordens lykkeligste mand Har I nogen råd?
Med venlig hilsen
Nico
