Svært ved at blive gravid

Brevkasse-podcast:

Emilie har svært ved at blive gravid


Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify.

Emilie har svært ved at blive gravid

Emilie har en sygdom der kan gøre det svært at blive gravid. Hun og kæresten er på venteliste til fertilitetsbehandling, og Emilie føler sig meget nedtrykt, hun har tankemylder om natten og har svært ved at sove.

Lyt med når Maja og Charlotte giver hjælp til, hvordan hun bedre kan være i den her uvished som ventetiden skaber.

Her kan du læse brevet fra Emilie:

Hej Maja og Charlotte.
Jeg har fundet ud af, at jeg har en sygdom, der kan gøre det svært at blive gravid. Min kæreste og jeg prøver nu at blive gravide og er også kommet på venteliste til fertilitetsbehandling. Siden jeg for 3-4 måneder siden fandt ud af det her, har jeg følt mig meget nedtrykt. Jeg har tankemylder om natten og derfor svært ved at sove. Jeg har svært ved at rumme og overskue andre. Og så går jeg konstant og bekymrer mig for om jeg nogensinde bliver gravid. Jeg har prøvet at snakke med mine nærmeste om, hvordan jeg har det, men de har svært ved at forstå, hvor ramt jeg er. Det føles lidt som at gå rundt alene med en sorg, samtidig med at jeg føler mig åndssvag over at have det på den måde. Lige nu føler jeg ikke, at jeg kommer til at få det ‘godt igen’ før en evt. graviditet. Jeg kunne rigtig godt bruge noget hjælp til, hvordan jeg bedre kan være i den her uvished/ventetid uden at føle mig så nedtrykt og uden al den tankemylder. Håber I kan hjælpe 🙂
Emilie

Medvirkende i denne episode:

Maja Vain Gilbert
Autoriseret psykolog

Charlotte Kjærgård
Autoriseret psykolog

Vil du læse mere om RadioPsykologerne eller skrive et brev til os?

Så gå ind på forsiden for vores podcast og tjek os ud.

★★★★★

Vi vil blive super glade hvis du har lyst til at skrive en ærlig anmeldelse af RadioPsykologerne i iTunes.

Det tager 1 minut, og så hjælper du os med at nå ud til nye lyttere. TAK!

Skriv til os her


Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores privatlivspolitik.
Der kan gå et øjeblik fra du har sendt, til den er gået igennem. Hav venligst tålmodighed. :-)

Har du brug for hjælp eller vejledning?

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.

Vi er rigtig flinke og svarer hurtigt.

Drejer det sig om opstart, bedes du oplyse dit postnummer og hvorvidt du er medlem af Sygeforsikring “danmark”.

Telefontider:

Mandag 12.30-16.30
Tirsdag 10.00-14.00
Onsdag 8.30-12.30
Torsdag 10.00-14.00
Fredag 12.30-16.30
Lørdag og søndag Lukket