Kære Maja og Charlotte.
Jeg er en 25-årig kvinde, single, fast job, gode veninder, god familie, god økonomi. Har det godt med mig selv og så videre.
Men jeg føler mig tom.
Ikke som i at jeg er ensom, men at jeg reelt set har svært ved at føle glæde, sorg og afsavn.
Jeg er i tvivl om det er en fase, stress eller noget helt tredje. Det har varet et års tid nu.
Jeg føler mig ikke stresset i hverdagen, da jeg egentlig har det bedst med at have dagen fyldt ud med aftaler.
Går alle mennesker mon igennem en midtvejskrise hvor de ingen følelser har?
Jeg mærker den hele tiden. Det er som om mine føleser er låst.
Jeg har det super træls med det, fordi jeg ønsker rent faktisk at føle både godt og ondt, samt at finde kærligheden på sigt.
Jeg har snakket lidt med nogen veninder om det, men de kan ikke relatere til det, og ser det også som en positiv ting at jeg er så ligeglad med dagligdagens problemer.
Jeg har været single i fem år og har altid haft det godt med at være mig selv, og nyder singlelivet. Har dog en del bagage med fyre frem til 20-års alderen, men skænker det ikke en tanke mere.
Jeg færdiggjorde min drømmeuddannelse for fire år siden og har et godt job.
Jeg har en fantastisk og tæt lille familie, som støtter mig igennem alt, så jeg har rigtig svært ved at se hvorfor, og hvor det kommer fra?
Det startede for cirka 2-3 år siden, hvor jeg langsomt blev mere og mere ligeglad.
Mit kæledyr er det eneste, der virkelig kan få kærligheden frem i mig, men det er også det eneste, hvor jeg har oplevet virkelig at føle noget de sidste to år.
Jeg håber sådan at jeg kan få mine følelser tilbage, og på forhånd tak for hjælpen.
Kærlig hilsen
Sofie
