Gruppeforløb for unge med skilte forældre.

For unge mellem 15-18 år.

Gruppeforløb om at have skilte forældre

Gruppeforløbet er for dig, der savner nogen at tale med om det at være barn af skilte forældre. Det er for dig, der godt kunne tænke dig at møde andre unge, der står i en lignende situation.

Hvert 3. barn i Danmark oplever, at deres forældre går fra hinanden, før de fylder 18 år.

En skilsmisse er en stor livsomvæltning i børn og unges liv. Mange føler stor sorg og frustrationer, som de tror, de er helt alene om, og måske oplever de også, at deres forældre virker mindre nærværende i en periode, fordi forældrene selv gennemgår en svær tid.

Selv i de familier, hvor et brud sker uden stor dramatik, er en skilsmisse en livsforandring, der stiller store krav til barnet eller den unge om at kunne tilpasse sig.

Heldigvis kommer mange børn og unge godt videre – især hvis de får støtte og omsorg og har voksne omkring sig, som ser dem, taler med dem og lytter til deres tanker og følelser.

Som ung er det enormt vigtigt også at kunne tale med jævnaldrende om det, der er godt, skidt og hjælpsomt.

Om gruppeterapi for unge med skilte forældre

Gruppeterapi er et forløb, hvor vi arbejder med det, der er svært, tanker, følelser og oplevelser i fællesskab med andre.

Her sidder I 5-8 unge sammen og skiftes til at fortælle fra jeres eget liv og lytte til hinanden.

Et gruppeforløb er en god mulighed for at møde andre unge, der har det på samme måde som en selv, og et gruppeforløb er en god mulighed for at blive inspireret til andre måder at gøre tingene på, når det bliver svært.

Gruppelederne vil introducere dagens tema, stille små opgaver og sørge for, at alle bliver inddraget, selvom det kun er en, der taler ad gangen.

I gruppeforløbet samler vi unge, der kommer med ens oplevelser, hvilket gør, at man kan spejle sig i hinanden og føle sig mindre ensom med det, der er svært.

Vi oplever, at rigtig mange børn og unge med skilte forældre ikke har lyst til at tale med deres forældre om det svære ved skilsmissen, fordi de er bange for at gøre deres forældre kede af det.

Gruppeterapi-København

Praktisk info

Gruppeforløb for unge mellem 15-18 år om det at være barn af skilte forældre. 

Datoer: 

  • Datoer fastlægges så snart der er tilmeldte nok

Adresse:

Kvægtorvsgade 1, kælderen
1710 København V
.
Lige ved Københavns Hovedbanegård.

Pris: 

Hele forløbet koster 2800 kr. Det svarer til 200 kr. i timen.

Vi står for materialer, og der vil være snacks i pausen.

Deltagelse og fremmøde:

Vi anbefaler ikke, at du er fraværende ved mere end 1-2 gange. Dette af hensyn til trygheden og fællesskabet i gruppen.

Der vil max. være 8 deltagere i gruppen.

Forudsætning for oprettelsen af gruppen er 5 deltagere. Vi forbeholder os derfor retten til at aflyse forløbet ved færre end 5 tilmeldte.

Gruppen er for unge mellem 15 og 18 år – begge aldre inklusiv.

Tilmelding

Hvis du vil med, så skriv til Laila på [email protected]

Og samtidig synes mange, at det er svært at tale med vennerne om det – særligt hvis vennerne ikke selv har gennemgået en skilsmisse, eller hvis de oplever skilsmissen som pinlig.

Derfor møder vi mange unge, der aldrig rigtig har talt med nogen om, hvordan det var for dem, da deres forældre blev skilt – og hvordan skilsmissen stadig påvirker dem i dag.

Det er meget almindeligt, at man kan komme til at tro, at man er den eneste i verden, der kæmper med netop det, man står i, og derfor kan det være utrolig lettende at høre, at andre har det på samme måde.

Samtidig er alle mennesker forskellige og takler problemer forskelligt, og derfor kan man i et gruppeforløb udveksle “tips og tricks” til, hvordan man kan gøre i forskellige situationer.

Vi tror på, at alle unge kan have gavn af et rum, hvor man sammen med jævnaldrende kan udveksle tanker og føle sig som en del af et fællesskab i forhold til at have skilte forældre. Og mange unge oplever, at de pga. gruppen får mere overskud til at tackle en hverdag med to hjem.

Om indholdet af gruppeforløbet

Det er vigtigt for os, at vi taler om det, der fylder for netop jer. Derfor vil vi, særligt første gang men også løbende, planlægge forløbets indhold sammen.

Typiske temaer er:

  • Dagen hvor jeg fik det at vide
  • Mærkedage og ferier
  • Når mine forældre er uvenner
  • Savn
  • Mine forældres nye kærester
  • At have to hjem
  • Tanker om fremtiden
  • Sorg
  • Ny familie
  • Når mine forældre er kede af det

Om terapeuterne

UngTerapis Studenterklinik i København tilbyder terapi til unge til en reduceret pris.

Laila og Josefine har begge en stor interesse for familiedannelse, familierelationer og familieproblematikker og har begge været tilknyttet Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Institut for Psykologi.

De modtager løbende supervision af autoriserede psykologer for at kvalitetssikre deres arbejde.

Laila McFarlan

Leder og psykolog i UngTerapi, Laila McFarlan

Laila McFarlan er certificeret børnegruppeleder fra Center for Familieudvikling med fokus på at hjælpe børn og unge med skilte forældre. Hun er specialestuderende ved Københavns Universitet og stifter af Studenterklinikken. Laila har mange års erfaring med samtaler til unge og brænder for at hjælpe unge godt på vej igennem en tid, hvor man endnu ikke er rigtig voksen og ikke længere er rigtig barn, og hvor tanker om det, der har været, og det, der skal ske, fylder og er en naturlig del af udviklingen.

 

Josefine Lebech

Josefine Lebech

Josefine Lebech er specialestuderende ved Københavns Universitet og terapeut i Studenterklinikken.

Hun har mange års erfaring med at tale med børn og unge, der er vokset op under belastende opvækstvilkår, og brænder for at hjælpe unge til en større selvforståelse, selvværd og tryghed.

 

Vil du med?

Skriv til Laila på [email protected]