“Jeg tror, det vil køre mig helt ned, hvis jeg skal “stå” for endnu en lang gruppeopgave helt alene…”

Her i brevkassen har vi modtaget et brev fra Marie, som er dødtræt af at stå alene med alle gruppeopgavene på sit studie. Her på siden kan du læse mit oprindelige svar til Marie, men faktisk er det et dilemma med så bred appel, at jeg også har valgt at tage brevet op i min brevkassepodcast, RadioPsykologerne. Du kan høre podcastepisoden herunder (eller du kan finde episoden der hvor du normalt lytter til podcasts)

Og her kommer så Maries brev som tekst og med mit oprindelige svar:

Hej Maja

Jeg er 22 år gammel og går på 5. semester på mit studie.

Jeg skriver fordi, jeg har brug for et råd eller et synspunkt i forhold til gruppearbejde ved eksamen. Indtil nu har vi hvert semester haft en gruppeopgave i forbindelse med eksamen, og hver gang har det været en kæmpe udfordring, fordi jeg har haft nogle meget dovne grupper.

Indtil nu har jeg tænkt, at de andres præstation ikke skulle trække mig ned, og jeg har derfor givet mig selv 100%. Jeg har nærmest ledt alle gruppeopgaverne, jeg er den der hele tiden skal tage initiativ, jeg er den eneste der har en mening om opgaven og jeg har brugt virkelig meget tid på opgaven.

Jeg har nærmest selv stået for vores gruppeopgaver hidtil. Det har også båret frugt, og jeg har rigtig fine karakterer. Nu har vi én sidste gruppeopgave sammen inden jeg skal skrive bachelor alene, og jeg er helt tom for motivation. Jeg har gået og overvejet om, det egentlig ikke ville være okay, at jeg vælger at være mere eller mindre ligeglad med denne sidste opgave. Jeg tror, det vil kører mig selv helt ned, hvis jeg skal “stå” for endnu en lang gruppeopgave helt alene, så for min egen skyld har jeg overvejet, at lave et lille projekt ud af det denne gang, hvor jeg i stedet lægger min energi i nogle andre ting.

I sidste ende er det jo ikke vigtigt om der står 4 eller 10 på beviset, når jeg har så gode karakterer i andre fag. Jeg har talt med min mor om det, og hun synes, det ville være sundt for mig, at lade vær med at tage så meget ansvar denne gang. Det er dog stadig en udfordring for mig, fordi jeg netop er så ansvarsfuld og perfektionistisk.

Hvad er din mening? Hvad er okay og hvordan skal jeg forholde mig, så jeg ikke kører mig selv helt ned?

Hilsen Marie

Svar:

Kære Marie

Tusind tak for dit brev. Den problematik du tager hul på, er noget der desværre ikke er helt nyt for mange studerende. Helt objektivt set, vil jeg virkelig give dig ret i, at det er meget problematisk og irriterende, at der er nogle studerende, der ikke løfter den opgave, der er pålagt dem. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til, men det gør stadig, at du har fået presset dig selv for hårdt, ind til videre.

Jeg tænker, at du helt sikkert, bør slappe noget mere af med den næste opgave. Det er vigtigt, at du ikke kører dig selv ned, og bliver stresset. Du har en bachelor-opgave, der snart kræver din energi, og derudover er det bare slet ikke en sund måde at studere på.

Først og fremmest, er du nød til at acceptere, at det ikke er muligt, at leve et perfekt liv, og det er umuligt at alt kommer til at gå helt som du vil. Når man har perfektionistiske tendenser, arbejder man generelt sindsygt hårdt. Alt for hårdt. Mange kører sig selv direkte ned i stress-afgrunden, og det kan være rigtig svært at sænke baren for sine ambitioner.

Men det er du nød til.

Og du er også nød til at acceptere, at præstationer ikke gør dig glad. Tværtimod føles det ofte tomt, når man har opnået det, man troede man ville. For i virkeligheden handler det ikke om dét. Det handler i højere grad om en grundlæggende utilfredshed med sig selv.

Så når du begynder at forstå det, kan du begynde at arbejde med det.

I dag er din stress-problematik studierelateret – om et par år er den arbejdsrelateret. Så du kan lige så godt lære at håndtere perfektionismen nu, før det virkelig rammer senere.

Jeg tænker, at det er vigtigt at du sætter dig ned, og bliver helt skarp på dine mål og drømme bag dem. Stil dig selv spørgsmålet: ”hvad vil jeg med mit studie?”, ”hvad kræver det?”, ”hvor gode karakterer skal jeg have?”

Når du har svaret på det, er det en del nemmere for dig, at vide hvor hårdt du egentligt behøver at arbejde. Og så skal du sætte dig nogle meget konkrete mål og delmål. Du deler simpelthen processen op i bidder, og arbejder dig stille og roligt hen imod de bidder.

Det kan være det du tænker, jamen handlede det ikke om, at jeg skulle skrue ned for mit arbejde? Jo, men det handler måske endnu mere om, at du skal arbejde efter en konkret plan, for kun med en konkret plan, kan du mærke, at du lykkedes. Kun med konkrete mål, kan du nogensinde opleve succes, og dermed blive bedre til at slappe af efterfølgende. Lige nu tror jeg, at du pejler efter noget diffust derude, der bare fortæller dig, at ting aldrig er gode nok. Det giver en grundlæggende utilfreds følelse, og det kan være svært at holde op med at arbejde.

Så – jeg vil klart mene, at du skal sætte et nyt mål med den kommende gruppeopgave. Det kan fx være, at du udelukkende fokuserer på dit eget skrivearbejde, at du prøver nogle nye metoder af, eller bruger din tid på at læse op på andre ting. Prøv at abstraher fra opgaven, og læg dit fokus et andet sted. Grundlæggende set, kan du ikke styre andres adfærd, uanset hvor meget du prøver. Det er en problematik du vil møde mange gange i dit liv fremover, og derfor kan du lige så godt blive rigtig dygtig til, at håndtere den nu!

Rigtig mange gange held og lykke med det!

Varme hilsner,

Maja

Tjek også vores brevkasse-podcast, RadioPsykologerne