Stress

Hvad er stress hos unge?
Stress hos unge kan defineres som en belastningstilstand, der opstår, når ydre krav fra omgivelserne eller indre krav fra personen selv overstiger personens ressourcer. Stress hos unge er en reaktion på en ubalance mellem krav og ressourcer. Symptomerne kan både være fysiske, psykiske, adfærdsmæssige og kognitive.
Forfatter: Autoriseret psykolog Maja Vain Gilbert.
Forfatter: Aut. psykolog Maja Vain Gilbert.
Opdateret: 24. juni 2025.
Læsetid: 7 minutter.
På denne side:
- Stress hos unge: Flere og flere unge oplever pres og belastning
- Biologien bag stress hos unge: Løb! Løven kommer!
- Hvad er stress?
- Hvad gør stress ved sindet og kroppen?
- Hvordan man koger en frø – en metafor for stress
- Stress hos unge er ikke noget, man skal igennem
- Men hvorfor rammer stress netop mig?
- Forebyggelse af stress hos unge
- Behandling af stress
Stress hos unge: Flere og flere unge oplever pres og belastning
Et stadig stigende antal børn og unge rammes af stress og en grundlæggende følelse af pres i livet. Selvom flere og flere unge faktisk oplever stress i dag, bruger vi stadig ordet til at betegne noget lidt andet.
Ordet stress bruges ofte om mange forskellige tilstande. Den måde vi bruger det på, dækker både over når vi føler os pressede, ikke kan overskue noget, er forvirrede eller frustrerede.
Den kliniske form for stress er lidt anderledes. Oplever du egentlig stress, kan det for eksempel føles sådan:
- Du har svært ved at finde ro, og hjertet banker konstant hurtigt
- Det er svært at sove ordentligt, og appetitten er også ændret
- Du har nemt ved at glemme ting og bliver hurtigt forvirret
- Du kan opleve at få pludselige følelsesudbrud, som du har svært ved at styre
- Du får ondt i hovedet og kan opleve synsforstyrrelser
- Selv små ting kan virke uoverskuelige
Biologien bag stress hos unge: Løb! Løven kommer!

For at starte i biologien, betegnes stress hos unge som den tilstand, kroppen er i, når den er i alarmberedskab. Vores krop er bygget sådan, at hvis den opfatter en trussel, vil stresshormonet cortisol blive pumpet rundt i kroppen, hvilket aktiverer en masse processer.
Noget af det stresshormonet aktiverer i forbindelse med stress hos unge, er blandt andet vores sympatiske nervesystem, der har til opgave at gøre os kampklare. Vi bliver ekstra fokuserede, vores fordøjelse går i stå, vi bliver vågne, blodet strømmer til musklerne, og hjertet banker hurtigere. Vi er klar til at løbe fra løven!
Det er smart, men når der ikke er nogen løve, kan stress blive problematisk.
Vores hjerne kan have startet alle disse processer, fordi den rent faktisk tror, at der er fare på færde, selvom der ikke er det. Det skyldes, at vi har snydt hjernen ved at forestille os noget farligt, eller når vi bekymrer os meget over noget. Det gør som udgangspunkt ikke noget at vores krop forbereder sig på kamp, hvis ikke der er en kamp. Når vi fx skal til eksamen, kan det være smart at være tilpas nervøs, da cortisol faktisk øger vores præstation på den korte bane.
Problemet opstår, når stressen bliver langvarig og udvikler sig til en kronisk tilstand. Når vores krop udsættes for for meget cortisol igennem længere tid, kan den ikke længere regulere hormonniveauet ordentligt, og det bliver nemmere og nemmere for kroppen at frigive hormonet. Vi oplever altså pludseligt og uden grund, at vi får hjertebanken og svedige håndflader, uden at vide præcist hvorfor.
Hvad er stress?
Hvad gør stress ved sindet og kroppen?
Hvordan man koger en frø – en metafor for stress

For at illustrere, hvordan stress hos unge kan komme snigende, kan man bruge den velkendte metafor om frøen i gryden. Når frøen langsomt bliver varmet op i lunkent vand, opdager den ikke, at vandet bliver varmere, før det er for sent.
På samme måde kan unge med stress have svært ved at opdage den stigende belastning, før det er et alvorligt problem.
Stress hos unge er ikke noget, man skal igennem
Stress hos unge er udbredt og kan føre til alvorlige fysiske og psykiske sygdomme som depression og angst. Man behøver ikke at opleve stress for at leve et godt liv, og man bør reagere hurtigt ved de første tegn.
Længerevarende stress kan medføre et hav af svære fysiske sygdomme, og psykisk kan der sagtens medfølge depression og angst.
Det er altså ikke obligatorisk, at man skal opleve stress i løbet af livet, for har man først oplevet stress, kan det lettere vende tilbage. Kroppen er blevet ekstra sensitiv over for stresshormonet, og der skal fremadrettet mindre til for at skabe stress.
Men hvorfor rammer stress netop mig?
Det er svært at svare på, men det handler om evnen til mental udligning og genetiske forskelle. Mange unge rammes af stress, fordi de lever travle liv med mange krav og forventninger.
Unge kan føle sig pressede, fordi de jonglerer skole, fritidsaktiviteter, sociale liv og arbejde. Oplevelsen af stress hos unge handler ofte om at føle, at den unge ikke har ressourcer nok til at klare kravene.
Selv med få aktiviteter kan unge opleve stress, kan unge føle sig stressede, hvis de har lav selvtillid eller mangler tro på egne evner. Oplevelsen af pres og ressourcer er subjektiv og påvirker i høj grad, hvordan stress hos unge opleves.
På klinikken møder vi mange unge med stress, som føler, de skal præstere på mange områder for at blive set som succesfulde. Det kan være en ond cirkel, hvor ønsket om at lykkes øger stress hos unge.
Forebyggelse af stress hos unge
På klinikken møder vi mange unge, der lever enormt pressede ungdomsliv, og som følge heraf går ned med stress. Som ung, kan man hurtigt have en følelse af, at man skal være god til rigtig mange ting i livet, før man kan kalde sig en succes, eller være lige så god som alle andre
Man skal både være veltrænet, dygtig, have masser af venner, og samtidig have et særligt talent eller færdighed. Det giver hurtigt et liv med utroligt mange krav, og man skal holde tungen lige i munden, for at kunne jonglere med det hele.
En stor del af at forebygge stress er derfor, at man øver sig i at sige nej og prioriterer benhårdt i livet. Det kan du blandt andet lære ved at læse vores bog, Pust Ud! – Guide til unge i en stresset verden.

Sådan arbejder vi med stress hos unge
Stress hos unge kan omhandle mange forskellige ting.
Der er derfor mange måder at arbejde med det på. Det kan for eksempel omfatte arbejde med:
- Selvværd: Overkompenserer du ved at præstere og optimere?
- Konflikthåndtering: Hvordan siger du nej, og sætter grænser over for andre?
- Prioriteringer i livet: Hvad er vigtigt for dig, og hvad er dine mål?
- Kropsarbejde: Øvelser i afslapning og meditation
Hvis du kan genkende dig selv i mange af de nævnte symptomer, og har du svært ved at ændre din livsstil, kan det godt tyde på, at du har brug for hjælp.
Book tid til en gratis forsamtale, og lad os hos UngTerapi hjælpe dig til et mere stressfrit liv.
Relaterede emner:
Find en psykologafdeling nær dig:
Stress - Har du brug for hjælp til det?
Stress - Har du brug for hjælp til det?
Test dig selv:
Kan du få gavn af psykologhjælp?
Det er normalt at være i tvivl. Prøv testen og få vores faglige vurdering på 1 minut!
Har du brug for hjælp eller vejledning?

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.