Hjælp til depression
Hjælp til depression: En introduktion til symptomer og behandling
Gense webinaret “Vejen ud af depression” af psykolog Iben Thoft Holm.
Velkommen til dette webinar om depression – vi er glade for, at så mange af jer har valgt at bruge en time af jeres mandag aften på at deltage.
Formålet med webinaret
Formålet med webinaret er at give en introduktion til depression og dens behandling. Jeg vil dele viden og erfaringer fra mit arbejde som psykolog, især med unge mennesker. Jeg hedder Iben og arbejder til daglig i UngTerapi, et psykologfællesskab, der er specialiseret i terapi for unge. Jeg har arbejdet som psykolog i København i snart to år, og snart flytter jeg til Aarhus, hvor jeg vil fortsætte mit arbejde med unge klienter.
Dagens agenda
Lad mig lige hurtigt gennemgå dagens dagsorden:
- Hvad er depression? – Vi ser på symptomerne og de mulige årsager til depression.
- Hvordan behandles depression? – Vi kigger på psykoterapi og medicin som behandlingsmuligheder.
- Hvordan ser terapi ud? – Hvordan kan et terapiforløb se ud når du søger hjælp til depression, og hvad kan du selv gøre som ramt eller som pårørende?
- Spørgsmål og svar – Der vil være mulighed for at stille spørgsmål via chatten, som jeg vil besvare så godt jeg kan inden for tidsrammen. Vi slutter kl. 19:30, hvorefter jeg afslutter med information om, hvordan du kan komme i kontakt med mig eller andre psykologer hos UngTerapi, hvis du har lyst til at fortsætte arbejdet med dine udfordringer.
Hvad er depression?
Depression er en alvorlig tilstand, der kan påvirke både krop og sind. De mest almindelige symptomer inkluderer nedtrykthed, manglende energi, dårlig koncentration, negative tanker, ligegyldighed og håbløshed. Mange med depression mister troen på, at deres situation kan blive bedre, hvilket gør depression ekstra udfordrende. Der er en øget risiko for selvmordstanker, og derfor er det vigtigt at tage depression alvorligt.
Årsager til depression
Depression kan skyldes en kombination af genetiske, miljømæssige og psykologiske faktorer, som arvelighed, traumer, stress, lavt selvværd, ensomhed, misbrug og fysisk sygdom. For nogen er depression en reaktion på en enkeltstående hændelse som et tab eller kærestesorg, mens andre kan have underliggende problemer som ADHD eller autisme, der spiller ind.
Hjælp til depression: Hvordan behandles depressionen?
Der er to hovedbehandlingsmuligheder, når du søger hjælp til depression: Psykoterapi og medicin.
- Psykoterapi: Dette er en central behandlingsform, der hjælper med at forstå og håndtere de depressive symptomer. Terapi kan hjælpe med at bryde uhensigtsmæssige tanker og adfærd, som forværrer depressionen.
- Medicin: Antidepressiv medicin kan være en vigtig del af behandlingen for nogle personer. Det er ikke en løsning i sig selv, men det kan hjælpe med at lette symptomerne, så man får overskud til at arbejde med de underliggende årsager i terapien. Medicinen bør altid kombineres med psykoterapi for at øge chancerne for, at depressionen ikke vender tilbage.
Hvordan ser terapi ud for depression?
I terapi tilpasses behandlingen den enkelte. Fokus kan være på at forstå årsagerne til depressionen, bearbejde svære oplevelser, ændre negative tankemønstre og udvikle sundere copingstrategier. Målet med terapi er at bryde de vaner og adfærdsmønstre, der vedligeholder depressionen, samt at udfordre de negative tanker, der ofte forværrer tilstanden.
Hvad kan du selv gøre, hvis du er ramt af depression?
Hvis du er ramt af depression, er der flere ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv:
- Vær åben om, hvordan du har det: Tal med familie, venner eller en professionel. At dele dine følelser og få støtte er vigtigt.
- Hold fast i rutiner og vaner: Det kan være svært, men det er vigtigt at få nok søvn, spise sundt og holde sig aktiv.
- Gør de ting, der normalt gør dig glad: Selvom du måske ikke har lyst, så prøv at gøre de aktiviteter, du plejer at nyde, som at gå en tur eller se en film.
- Øv dig på at bryde negative tanker: Mød dig selv med omsorg og vær opmærksom på selvkritiske tanker, som du kan udfordre med mere forstående tanker.
Hvad kan du som pårørende gøre?
At være pårørende til en person med depression kan være svært, da det ofte føles som om, man ikke ved, hvordan man bedst kan hjælpe. Her er nogle råd:
- Vær tålmodig og lyt: Giv den deprimerede person plads til at udtrykke sig uden at dømme. Depression er en kompleks lidelse, der kan tage tid at komme igennem.
- Opmuntre til små skridt: Hjælp med at sætte små, realistiske mål, som for eksempel at gå en lille tur eller få noget at spise.
- Tilbyd praktisk hjælp: Mange med depression har svært ved at overskue daglige opgaver som indkøb eller at komme til lægen. At tilbyde konkret hjælp kan være en stor støtte.
- Støt i at søge professionel hjælp til depressionen: Det er vigtigt at opfordre den deprimerede til at søge hjælp fra en psykolog eller læge.
Spørgsmål og svar
Vi er nu klar til spørgsmål, som I kan stille i chatten. Et af de spørgsmål, der ofte kommer op, er:
“Hvor alvorlige skal symptomerne være, før man bør være bekymret? Kan man leve med depression, og er der en grænse for, hvor lang tid det varer?”
Hvis du er bekymret, er det allerede en god grund til at søge hjælp. Det er bedre at få vurderet situationen tidligt, end at vente og risikere, at tingene bliver værre. Depression er noget, man kan leve med, men det er meget hårdt, og det er ikke noget, nogen bør gå igennem alene uden at søge hjælp. Der er ikke en fast grænse for, hvor lang tid en depression varer. Nogle kommer sig over tid, mens andre har brug for hjælp for at blive bedre. Derfor er det vigtigt at søge hjælp til depression og ikke bare tænke, at det går over af sig selv.
Det er en god idé at fortsætte terapien under udtrapning af antidepressiv medicin, selvom man er i god bedring. Terapi kan hjælpe med at overvåge, om forbedringen fortsætter, eller om symptomerne begynder at vende tilbage. Det kan også være nyttigt at arbejde med tanke- og adfærdsmønstre, som er lettere at tackle, når man har det godt. Hvis du føler, at du ikke har så meget at tale om længere, kan det være en god idé at prøve at stoppe terapien, men have en aftale om at kunne vende tilbage, hvis der skulle opstå behov senere.
Kost og motion kan være medvirkende til at arbejde sig ud af en depression. Forskning viser, at motion og en sund kost kan have en positiv effekt på mental trivsel. Det handler om at give kroppen, hvad den har brug for, gennem aktivitet og nærende mad. Selvfølgelig skal dette ikke lyde som en skyldfølelse, men snarere som en opmuntring til at tage små skridt mod at forbedre sin mentale sundhed.
Skelnen mellem depression, angst og social angst kan være kompleks, da symptomerne ofte overlapper. I terapi kan man undersøge symptomerne og årsagerne bag dem. Det handler om at forstå, hvornår symptomerne startede, hvilke udfordringer der er i ens liv, og hvad der kan være vedligeholdende faktorer. Det er ikke ualmindeligt, at depression og angst optræder sammen, og derfor kan det være en del af behandlingen at arbejde med begge dele.
Det er selvfølgelig noget, der især er relevant for forældre til unge, der er deprimerede, men det kan også være relevant for andre, der ikke nødvendigvis bor med den deprimerede person eller ser dem særlig ofte. Alligevel kan man bidrage med lidt praktisk hjælp, hvilket kan være en stor støtte.
Vær forstående og undgå at presse den deprimerede person: Husk, at selv simple opgaver kan kræve meget energi. Når jeg opfordrer til små skridt, er det vigtigt at understrege, at presset, som man måske kan føle for at motivere den deprimerede, sjældent er hjælpsomt. At presse på kan snarere fremkalde følelser af utilstrækkelighed eller skyld.
Om negative tanker:
Når det handler om negative tanker, er der forskellige metoder, man kan prøve:
Anerkende og udfordre tankerne: Nogle finder det hjælpsomt at gå ind og udfordre de negative tanker, sætte spørgsmålstegn ved dem eller modbevise dem. Dette kan indebære at gå i dialog med tankerne og svare dem igen med mere positive udsagn.
Distrahere sig selv: Hvis man føler, at det at gå i dialog med tankerne gør dem stærkere, kan man prøve at distrahere sig selv. Dette kan være at tænke på noget andet, lave en aktivitet, man nyder, eller simpelthen aflede sig selv fra tankerne.
Det er vigtigt at finde ud af, hvad der virker bedst for en selv. Der er ingen løsning, der passer til alle, og det kan være forskelligt, hvad der hjælper i forskellige situationer. Husk, at det er okay at prøve forskellige metoder og finde den, der føles mest hjælpsom for dig.
Afslutning
Jeg håber, at webinaret har givet dig nyttig viden om depression og behandling. Husk, at du ikke behøver at stå alene med din situation – der er hjælp at få, både gennem terapi og medicin. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at komme i kontakt med mig eller en anden psykolog, kan du finde information på vores hjemmeside. Tak for i aften!
“Jeg har dedikeret hele mit arbejdsliv til at hjælpe unge med at komme i bedre trivsel – og de gode løsninger starter altid med at vi lytter nysgerrigt til hvad de unge selv fortæller.”
– Maja Vain Gilbert, autoriseret psykolog og stifter af UngTerapi.