Maja Collin Pedersen

Psykolog i København

Psykolog Maja Collin Pedersen

 

Maja Collin Pedersen

Psykolog
København
Født i 1994

Book en tid

 

Jeg tilbyder bl.a.

✔️ Dansk og engelsk
✔️ Individuelle samtaler
✔️ Forælder-ung-samtale
✔️ Forælderpakke
✔️ Parsamtale
✔️ Onlineterapi

Jeg arbejder bl.a. med disse emner

Adresse

Kvægtorvsgade 1, kælderen,
1710 København V

 

Mig som psykolog

Gennem livet formes vi af de oplevelser vi har og de relationer vi danner. Det får stor betydning for hvordan vi forstår os selv, tager beslutninger, hvordan vi tænker og hvordan vi handler. I terapien vil jeg hjælpe dig med at skabe overblik over dine tanker og følelser, og kigge på hvad du tager med fra dine oplevelser og relationer, og hvordan du bruger din erfaring til at komme derhen, hvor du helst vil være. At være ung i dag er ofte lig med rigtig mange valg, og vejen ind i voksenlivet er aldrig bare ligeud. At have en psykolog man kan relatere til, og som forstår hvor man er i livet, er rigtig vigtigt, og derfor ser jeg en stor værdi i at tale sammen ung til ung. Jeg har arbejdet med mange forskellige unge gennem tiden, og mødt mange forskellige livshistorier. Hvert møde betyder noget særligt, og jeg har altid stor respekt og ydmyghed omkring at blive lukket ind i en andens tanker og følelser.

 

Selve terapien

Det kan være krævende at gå i terapi, og også derfor lægger jeg stor vægt på at mine klienter føler sig trygge og forstået i samtalen, og at de temaer vi arbejder med, er meningsfulde. Rammen for terapien skal passe til dig, og jeg plejer at sætte tid af i samtalen til at snakke om hvordan terapi skal se ud, for at du får mest ud af det. Der findes hverken for store eller for små emner, så længe det har betydning i dit liv. Ligesom at ingen mennesker er ens, er ingen terapiforløb det heller.

I terapien bruger jeg meget kroppen, da vi ved at forstå kroppens signaler kan lære meget om hvordan vi har det, og bruge det til at vejlede os. Jeg trækker på teknikker fra Emotionsfokuseret (EFT) og Mentaliseringsbaseret terapi (MBT), men henter også gerne metoder fx fra Kognitiv Adfærdsterapi, Mindfulnessbaseret kognitiv terapi og Narrativ terapi. Jeg ønsker at forholde mig så konkret som muligt, og bruger eksempler fra din hverdag og fra terapirummet, så du kan bruge de værktøjer vi øver direkte.

Arbejdserfaring:

Jeg er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet. Under min studietid sad jeg i Headspace Center København, hvor jeg har haft vejledende og støttende samtaler med unge mellem 12-25 år. Jeg har derudover haft korttidsterapi og lavet udredninger i min praktikperiode og sad også i Kvinderådgivningen Brunhilde, inden jeg blev færdiguddannet.

Siden jeg selv var teenager, har jeg undervist børn og unge i alle aldre, og arbejdet med unge, hvor relationen har været i fokus. Jeg har det seneste år arbejdet på behandlingsskole, hvor jeg har lavet miljøterapeutisk indsats, haft terapiforløb med unge, psykoedukation i grupper og støttende samtaler med forældre og netværk.

Jeg modtager løbende supervision i mit arbejde, hvor en erfaren psykolog rådgiver mig og kvalitetssikrer mit arbejde, og jeg deltager i uddannende kurser.

 

 

Interesseret i en samtale?

 

Book en tid

 

Psykologer i København

Få overblikket her

Psykologer i København

Første samtale

Hvordan foregår første samtale?

Læs om den første samtale
Billig Psykolog til unge

Find din pris

Vi har rabat hvis du er 15-30 år

Priser