Selvværd eller selvtillid?

For noget tid siden, blev jeg opfordret til at skrive et indlæg, om forskellen på selvtillid og selvværd.

Jeg har faktisk tumlet med dette i noget tid, og vendt og drejet emnet i hovedet. For det er nogle begreber, som mange sammenblander og bruger forkert.  Sammenblandingen foregår på alle planer. For nyligt søgte jeg bøger om selvværd (self esteem) på internettet, og blev – til min i øvrigt store irritation – ved med at få bøger om selvtillid (self confidence). “7 måder at blive en bedre taler på”, “3 veje til at præstere bedre”, “48 måder at… Bla bla bla!

Men er det egentligt så stort et problem for almindelige mennesker? Kan det ikke være ligemeget, om vi siger det ene, men mener det andet? Det er jo begreber, der ligner hinanden en del, så gør det virkelig en forskel derude?

Men det ER faktisk vigtigt, at kunne skelne mellem selvværd og selvtillid, for det afgør hvilken hjælp man måske en dag vil søge, og hvordan man i det hele taget forstår dig selv.

For det kan fx være noget hø, at blive ved med at øve selvtillid, hvis det i virkeligheden er selvværdet, der skal have en opfrisker.

Så her kommer definitionerne på selvværd og selvtillid, og bagefter forklarer jeg om de 4 arketyper i forhold til højt/lavt selvværd og selvtillid.

Klar?

Okay, så kører vi!

Den her definition er faktisk ret spot on, vil jeg mene.

Lidt mere uddybende, vil jeg sige, at selvværd er en fornemmelse af værdi, bare fordi man er til.

Altså, man skal ikke gøre noget for, at være værdifuld, man har altid været værdifuld, siden man blev født.

Som det også her så fint er formuleret, handler selvtillid om tilliden til sin egen formåen.

Selvtillid har derfor noget at gøre med ens egenskaber, hvad man kan, og ens præstationer.

Så mens selvværd er baseret på noget statisk, altså noget uforanderligt, er selvtillid baseret på noget, der kan forandre sig, da det er ens egne evner på forskellige områder.

De 4 arketyper:

Selvværd vs selvtillid

Lad os kigge nærmere på, hvordan det ser ud når vi kigger på 4 arketypiske personer, så vi får en fornemmelse af, hvordan selvværdet og selvtilliden hver især påvirker den måde man har det – både med sig selv og med sin omværden.

1. Lavt selvværd og lav selvtillid
2. Højt selvværd og lav selvtillid
3. Lavt selvværd og høj selvtillid
4. Højt selvværd og høj selvtillid

Lavt selvværd og lav selvtillid

Det her er nok det eksempel, de fleste tænker på, når de skal forestille sig nogle, der har det skidt med sig selv. 

Dette er altså både en person, der ikke føler sig værdifuld som menneske (Lavt selvværd) , og samtidig heller ikke føler, at han kan præstere noget ude i verdenen (Dårlig selvtillid).

Det er sådan set meget logisk, at selvtilliden ikke er i top, når man går rundt og føler, at man ikke er noget værd. Hvorfor skulle man så overhovedet skrive den opgave? Man kan alligevel ikke finde ud af den, fordi alle andre er bedre end én selv. Hvorfor skulle man sige noget foran vennerne, når de nok afviser én, fordi man ikke er lige så god som dem.

Denne situation er meget ulykkelig for alle, der befinder sig i her, fordi det kan være skruen uden ende. Det kan være meget svært, at se sig selv ud af det, da man i bund og grund ikke mener, at man fortjener at have det godt.

Situationen har sandsynligvis udviklet sig sådan, fordi personen allerede tidligt i sit liv, ikke har følt samme værdi, som andre mennesker. Stille og roligt er denne følelse blevet en større og større sandhed for personen, og på et tidspunkt er den blevet så tyngende, at vedkommende er begyndt at trække sig fra sin omverden. Han er holdt op med at tage initiativer, holdt op med at prøve på noget, for det går alligevel dårligt.

Som man nok kan regne ud, har dette ikke ligefrem en opmuntrende effekt på den dårlige selvfølelse, man har i forvejen. Nu bliver alt det, man så længe har gået og fortalt sig selv, bekræftet. Man HAR faktisk ingen venner, fordi man ingen initiativer tager. Personen vil dog tolke dette som, at det er fordi han ikke er noget værd.

Her er det derfor vigtigt, at tage fat i både selvværdet og selvtilliden samtidig. For at få sat fut i sagerne igen, skal der nemlig ske noget på begge fronter, da de jo er tæt forbundne. Så det handler både om, at behandle følelsen af manglende værdi, men også om at gå ud i verdenen, og tage initiativer igen.

Ønsker du at øge din selvtillid og især dit selvværd? Så tag et kig på det store online selvværdskursus, jeg har udviklet.

Højt selvværd og lav selvtillid

Jeg har faktisk ikke mødt ret mange af disse mennesker. Her har personen det egentlig godt med sig selv, men har svært ved at komme ud over rampen, med forskellige tiltag. Sandsynligvis skyldes denne dårlige selvtillid her ikke andet end, at personen simpelthen ikke har fået øvet sig nok, og dermed er blevet fortrolig med forskellige egenskaber.

Det her er faktisk lidt hypotetisk for mig, fordi de fleste mennesker med højt selvværd, også formår at erhverve sig de egenskaber, de ønsker at få. Det betyder ikke, at de er gode til alt, men snarere, at de mestrer de områder, der betyder noget for dem.

Så i må have mig undskyldt med denne tynde beskrivelse, men jeg har ikke mødt mange af denne særlige slags mennesker.

Lavt selvværd og høj selvtillid

Se, denne type er meget interessant, om end en smule kompliceret: Denne person kan en helt masse ting udadtil, men har det skidt med sig selv indadtil. Rigtig ofte nøjes denne person ikke blot med ”bare” at blive dygtig, men skal være den bedste inden for mange ting. Vedkommende er ofte super god til det sociale, dygtig i skolen, og ser godt ud. Bonus hele vejen rundt.

MEN det er kun udadtil, at alting kører. Indvendigt raser et kaos, der kun kan dulmes af stjernepræstationerne. Det er nemlig kun ved at være bedst i alle dicipliner, at denne person kan få den indre kritiker til at holde mund for en stund, hvorfor vedkommende konstant føler et kæmpe pres om at lykkedes hele tiden. For så snart et projekt ikke lykkedes 100%, er han meget slem til at vende det indad.

Dybest set, føler man her ikke, at man er noget uden sine præstationer, og derfor satser man alt på disse, i håb om at opleve den indre lettelse. Den kommer bare aldrig. Forløsningen udebliver.

Én af mine klienter beskrev det en gang ret præcist:

Derfor ses et 12-tal ikke som en bedrift, men som et must, fordi at alt andet bare ville understrege, at man var mindre værd end alle andre.

Det er jo sådan set ret tydeligt, at dette er et ræs mod afgrunden, hvor man ubevidst forsøger at bilde sig selv ind, at flere præstationer, vil få én til at føle sig mere værdifuld.

For her er en vigtig pointe:

Og selvom at lav selvtillid kan give endnu lavere selvværd, kan man ikke omvendt sige, at høj selvtillid leder til højt selvværd.

At arbejde på at få en højere selvtillid kan DOG GODT hjælpe, HVIS man samtidig arbejder på de dybere planer med selvværdet.

Giver det mening – so far?

Facaden

Én af grundene til, at en høj selvtillid ofte IKKE har en afsmittende effekt på selvværdet er, at rigtig mange føler, at de sætter en falsk facade op. Så til trods for en masse succesoplevelser i skolen, på arbejdet, og/eller i privaten, er det svært at tage til sig.

Som jeg tidligere har været inde på, påvirker selvtillid og selvværd i høj grad hinanden, og derfor skal man ind og arbejde med begge dele, når man ønsker en forandring i sit liv.

Personligt mener jeg, at man altid bør prioritere den dybdegående behandling først. Altså, hvorfor har man en følelse af værdiløshed? For det er sandsynligvis her, at den store, fede hund ligger begravet. Man er nødt til at konfrontere de ideer, man har om sig selv, for at få en forståelse for, hvorfor det man tænker ikke er sandheden, men blot én udlægning af den.

Men det er vigtigt, at alting ikke blot bliver ved med at kredse om selvværdet, da der også er behov for, at man oplever handlekraft.

Selvværd og hvordan man generelt har det med sig selv, er et kontinuerligt (uendeligt) samtaleemne for rigtig mange, og det er selvfølgelig altid vigtigt at blive klogere på sig selv. MEN oplever man ikke, at man kan omsætte disse nye forståelser til handling i sit liv, vil man i stedet føle, at man sidder fast.

Og det er her, arbejdet med selvtilliden kommer ind i billedet.

Når man går ud, og tvinger sig selv til at gøre ting, man før var bange for, oplever man stille og roligt, hvordan det smitter af på de grundlæggende tanker, man har om sig selv. Man føler en ny indre kraft.

Men gør man så ikke blot en masse ting, som man slet ikke føler sig klar til? Er det ikke det samme, som den person, der sætter en facade op?

På sin vis er der helt klart ligheder.

Jeg har aldrig sagt, at facader var dårlige.

Den person, der har høj selvtillid, men lavt selvværd, har så sandeligt lært at gøre en masse ting, selvom han slet ikke føler for det. Og det er også en kompetence.

Der er bare forskel på, hvorfor man gør det:

Det handler om, at finde ud af, hvad der egentligt er vigtigt for én som person, og dermed udfordre sig selv inden for de områder. Omvendt er den usunde måde, at praktisere selvtillid på, når man gør det for andres anerkendelse.

Den sunde tilgang er, når man bryder sine egne grænser, fordi det er noget, der begrænser én i at gøre det, der er vigtigt for én.

Dermed er det ligegyldigt, hvad folk synes om det.

Det handler om hvorvidt du vil kunne leve et liv, der er mere i overensstemmelse med hvem du er som menneske.

Giver det mening?

Test dit eget selvværd

Test dig selv – Hvordan står det egentligt til med dit eget selvværd?

Du får svar med det samme, og testen tager ca. 1½ minut.