Brevkasse

“Hvis bare jeg kunne føle mig god nok som jeg er….”

Hej Maja
Jeg er en pige på 16, som godt kunne trænge til et løft, hvis man kan kalde det det.
Jeg har længe gået og kæmpet med en masse ting, både inde i mit hovede, men også med menneskerne omkring mig. Jeg er overbevist om at de konflikter og kontroverser jeg har med dem jeg holder af tit skyldes at jeg ikke har det så godt med mig selv. Jeg ved godt at det er meget normalt i min alder at have det svært med sig selv og have dårligt selvværd. Jeg mener selv at jeg har gået igennem en masse hårde ting, som jeg ikke selv fortjener. Jeg er generelt en meget åben person og jeg ser det bedste i alle mennesker, hvilket tit har sat mig i nogle meget svære situationer. Jeg ville ønske at jeg ind i mellem bare kunne sige til mig selv “ikke tag dig af det, for du er god nok som du er” men det er bare så svært at sige til sig selv, da jeg føler det er mig der har været galt på den hvis folk ikke behandler mig ordenligt.
Jeg føler mig næsten aldrig god nok.
Hvorfor er det, at når gør sit aller bedste for at være gode ved andre, at man bare får det modsatte tilbage?
Jeg føler tit at jeg “nøjes” med hvad jeg lige kan få, for der kan man lige få lidt anerkendelse og et boost. Jeg kunne godt bruge nogle råd til hvordan jeg kan holde mig selv oppe. Jeg ryger tit ned i et sort hul og ved ikke hvordan jeg skal komme op igen. Hvis bare jeg kunne føle mig god nok som jeg er….


Svar:

Kære du

Tusind tak for dit brev. Jeg er virkelig glad for at du skriver, for du sætter virkelig ord på noget, som jeg ved, at mange unge derude føler. Du er langt fra den eneste, der føler problemer med ikke at føle sig god nok.

Det med at føle sig “god nok” kan virkelig være et vanskelig at tale om, for det er så diffust for mange. Man siger, at dem, der føler sig gode nok – har højt selvværd – aldrig tænker over det, da det kun er noget, der bliver tydeligt, når man mangler det.

Men selvom at det, ikke at føle sig god nok kan være svært at definere og forklare andre, er det uden tvivl meget lidelsesfuldt, at have det, som du har det.

Jeg synes jeg kan fornemme, at du nærmest føler dig usynlig for dine omgivelser. At andre ikke ser eller hører dig, og derfor ikke lægger mærke til dine initiativer og det store arbejde du gør for andre.

Uden at kende dig, tror jeg samtidig ikke, at dine følelser er urimelige, da du virker meget reflekteret og ydmyg omkring din egen situation. Du slår mig ikke som en pige, der har urealistiske forventninger til din omverden, men snarere én, der er MEGET klar over, hvad der foregår omkring dig.

Det lyder som om, at du længe har haft en uheldig rolle blandt dine relationer. Kan du være den stille giver, der alt for tit går på kompromis med sig selv for, at please andre?

Det, at overskride sine egne grænser for andre, og give for meget af sig selv, er nemlig sjældent noget, der får den ønskede virkning, nemlig at føle sig accepteret af andre. Du giver rigtig meget af dig selv, men sætter måske ikke nok grænser over for andre. Det sender både et signal til andre og dig selv om, at du ikke er lige så meget værd som andre, fordi du sætter andre over dig selv. Hvis andre fx oplever dig som grænseløst hjælpende, sød og venlig, forstår de ikke hvor dine grænser går, og begynder at forvente, at du vil gøre en masse for dem hele tiden. Derfor kan de komme til at behandle dig dårligere, selvom du faktisk giver dem mere. Fordi du signalerer, at du ikke selv mener, at du er vigtigere end dem. Alle mennesker bør sætte sig selv først, før de går ud og hjælper andre.

Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor du oplever at få det dårligere med dig selv. Du er nød til at finde dine egne grænser for, hvad du egentligt har lyst til, og hvad du ikke har lyst til. Hvor er dine egne grænser? Du vil paradoksalt nok opleve, at når du begynder at melde klart ud, at du er den vigtigste i dit eget liv, vil folk respektere dig mere, og vise mere interesse for dig.

Du skal til at opdage, hvad der er vigtigt for dig i livet? Har du nogle interesser, har du noget, du føler dig god til? Har du det, så brug noget mere tid på det. Begynd at mærk, at du kan en masse ting, og at det hele ikke skal dreje sig om, hvordan dine relationer behandler dig. Du er nød til at blive centrum for dit eget liv, og finde dyb ro i, at du ikke mister folk, bare fordi du begynder at sætte grænser. Og mister du alligevel nogle i svinget, så er de bestemt heller ikke gode for dig.

Når dine relationer bygger sig for meget på, hvad du gør for dem, sker der nemlig tit det, at du aldrig kan vide, hvorfor de egentligt er venner med dig. Er det bare fordi, at du gør så meget for dem? Så uanset hvad, er du nød til at komme ud af dit mønster, for selv den måde, du har venner på nu, tilfredsstiller dig ikke. Der er dermed ikke noget at tabe, som jeg ser det.

Du siger, at du har brug for at kunne holde dig selv oppe. Jeg håber, at du har tænkt dig, at få det så godt, at det ikke bare handler om at holde dig selv oppe. For du fortjener i den grad også, at have et skønt liv, ligesom mange andre. At holde sig selv oppe er noget med, at finde nogle hurtige værktøjer, der midlertidigt kan fungere for dig. Men noget tyder på, at du har brug for at komme til bunds i, hvorfor du har en tendens til at glemme dig selv, og tænke dårligt om dig selv.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar, og takker endnu en gang for dit brev!

Varme hilsner,

Maja

Maja Vain Gilbert
Maja Vain GilbertAutoriseret psykolog og stifter af UngTerapi
Jeg elsker at hjælpe unge med alt mellem himmel og jord. Spørg løs, og jeg vil gøre mig rigtig umage med at give dig et grundigt svar!

Tidligere Indlæg