Depression, nedtrykthed og tristhed

Hvornår er noget en depression?

Er det, du mærker en depression?

Eller måske nedtrykthed?

Sorg?

Eller er det ”bare” ked-af-det-hed?

Kært barn har mange navne… eller måske ikke så kært… bare glem det.

Men hvorfor er det egentligt vigtigt at skelne? Kan det ikke være lige meget?

Både ja og nej.

På den ene side kan man sige, at man sagtens kan have brug for at gå til psykolog, uanset om man oplever nedtrykthed eller en decideret depression. For nedtrykthed kan være meget drænende og svært at komme ud af.

Men på den anden side, er det vigtigt at skelne, fordi det er vigtigt at vide, om der er en depression på spil. For er der det, skal man være opmærksom på en del flere ting, og man har med stor sandsynlighed brug for professionel hjælp.

Har man en depression, skal man ikke vente på, at det går væk af sig selv.

Nedtrykthed

Men lad os starte med nedtrykthed. Det kan også være tristhed eller ked-af-det-hed.

Nedtrykthed er egentlig en meget normal følelse, der ofte mærkes i den nederste del af maven og ned mod benene. Mange oplever en fornemmelse af tyngde, som om man bliver trukket lidt ned mod jorden, og de fleste har instinktivt lyst til at krølle sig sammen i fosterstilling.

 

Vi kan være opleve nedtrykthed af virkelig mange forskellige årsager: Alt fra tab af mennesker, status, venskaber, kærlighed, job, at blive dårligt behandlet af andre, pandemier osv. You name it.

Problemet med nedtrykthed er sådan set ikke følelsen i sig selv, det er mere dét, at det ikke holder op.

Kigger vi helt biologisk på, hvad en følelse egentligt er, er det et produkt af nogle hormoner og noget kemi i kroppen. Med så mange andre processer i kroppen, vil en følelse derfor naturligt have et toppunkt og over tid danne en klokkeformet kurve. Med andre ord, vil en følelse aftage hen over tid…hvis vi altså lader kroppen gøre det!

For det er her problemet opstår.

Når nedtrykthed bliver et problem for os, er det jo fordi at følelsen ikke forlader vores krop. Det er fordi den bliver ved med at være der, og begynder at påvirke alle mulige ting i vores liv, der skaber enormt meget ravage.

Når følelsen ikke går væk, er det fordi at hjernen holder den i gang igennem tankerne. Der sker nemlig dét, at følelsen af nedtrykthed sagtens kan sidde i kroppen af alle mulige årsager, men at hjernen brygger videre på dem.

Tag nu det her eksempel:

Du er nedtrykt, fordi din kæreste lige har slået op med dig.

Ret naturligt, og helt okay.

Det er ikke fedt, men det skal nok gå, og dit liv skal nok blive godt igen.

Her er det bedste du kan gøre at trække vejret og rumme og anerkende følelsen af nedtrykthed.

Det er okay den er der.

Gør du det, vil du opleve, at følelsen af nedtrykthed vil gå igen hurtigere.

Men det gør du ikke. I stedet begynder du at tænke…

 

Og det er selvfølgelig også meget normalt at tænke, men det er et eksempel på et fænomen, man i psykologien kalder for ”tricky-brain”.

Tankerne overtager en følelse og brygger videre på den, der derefter fastholder følelsen i meget længere tid, i stedet for at acceptere den, så kroppen får mulighed for at give slip på fornemmelsen.

Med tankerne, der meget let herfra kan blive til et ukontrollerbart tankemylder, sættes der ekstra brænde på følelsesbålet, og vi oplever at sidde fast i en følelse, der bare bliver ved og ved med at trække os ned.

Men i virkeligheden er det ikke følelsens skyld, det er tankerne, der konstant opildner os til at føle på en bestemt måde.

Igen – alt det her er meget normalt, men du skal være opmærksom på, om det fortsætter.

Om et breakup stadig bliver ved med at gøre lige så ondt 6 mdr. efter bruddet, som lige efter.

For så fastholder du helt sikkert dig selv i nogle usunde tankemønstre.

Og her kan du godt have brug for hjælp til at lære at tæmme dine tanker og følelser.

Nedtrykthed kan med tiden godt glide over i en depression, hvis det bare bliver ved og ved, og derfor skal du være opmærksom på, hvor du er på skalaen.

De næste afsnit vil handle om depression, hvor du skal være opmærksom på, om du kan genkende dig selv i symptomerne.

Oplever du en depression, er det nemlig vigtigt, at du får reageret på det, og søgt hjælp med det samme.

Ordet ”depression”, er som så mange andre oprindeligt medicinske udtryk, blevet noget vi i dag bruger meget til at beskrive mange forskellige tilstande. Nogle bruger det om en svær periode i livet, eller sågar om et par dage med nedtrykthed.

Men en depression er en alvorlig diagnose, der hvert år rammer rigtig mange mennesker, og WHO mener at det i 2030 vil være verdens største trussel mod sundheden.

Hvis man har en depression, er det altså ikke bare lige noget, man føler et par gange om måneden, særligt ifm. tømmermænd (det er ganske normalt, og hedder tømmermandsblues). Det er faktisk noget, der sidder i hjernen på os, og gør det endnu mere komplekst at kæmpe sig ud af selv.

Depression i hjernen

Forskere har fundet af, at hjernen ændrer sig, når man er ramt af en depression. Uden at der går for meget nørdet neurobiologi i den, kan man sige, at hjernen af én eller anden årsag, begynder at udskille færre af de hormoner, der bl.a. får os til at føle glæde, lyst og motivation.

Er det derfor en depression, vi er ramt af, har vi derfor svært ved at finde glæde ved ret meget i hverdagen, og særligt bemærkelsesværdigt er det, at ting, der før gav os rigtig meget glæde, nu er blevet mere ligegyldigt.

Her kan det være så basalt, som at have svært ved at glæde sig over at smage sin yndlingsret, eller høre den musik, man elsker.

Fokus!

Ud over at hjernens ændrede adfærd forårsager manglende følelser af glæde, lyst og motivation, sker der også noget besynderligt med vores evner til bl.a. at fokusere, planlægge, omstille os og prioritere – også kaldet hjernens executive funktioner.

Et sted i vores pandelap – altså forrest i hjernen – sidder altså vores evner til at styre vores handlinger, som vi gerne vil have det, og denne del rammes også af depressionen.

Så har du undret dig over, at du pludselig ikke kan koncentrere dig i mere end 15 min. af gangen, hvor det før var 2 timer, og har svært ved at få overblik og kontrollere din hverdag, så er der muligvis en depression på spil.

Det er herfra at følelsen af uoverskuelighed kommer fra, siden man faktisk ikke besidder evnen til at overskue ret meget.

Kroppen er også ked af det…

Men en depression er langt mere end en følelse af ked-af-det-hed. En depression kan først og fremmest kendetegnes ved dens kropslighed – det er som om at hele kroppen er deprimeret!

Mange beskriver de kropslige symptomer, som værende en grundlæggende tung fornemmelse, der gør mange bevægelser svære og uoverskuelige.

Man kan også opleve manglende appetit, forstyrret søvn, massiv træthed, mavesmerter og hovedpine.

I det hele taget, oplever de fleste med depression, at de kan overskue langt mindre end normalt, hvor en dag med 2 aktiviteter kan være helt udmattende.

Kunne man måske før både studere, arbejde, og ses med venner på samme dag, kan man nu knap overskue at studere.

Kroppen og hovedet føles bare træt træt træt.

Tankemylder version 2.0

Jeps, you’ve guessed it…

Tankemylder spiller også en stor rolle i depressionen, og er ofte det symptom, der kan føles mest udmattende og pinefuldt for de fleste.

Tankemylder kan nok bedst beskrives som det, ordet lægger op til: En myldren af tanker, der ikke tænkes til ende, men som vokser i alle mulige negative retninger, uden at man oplever at kunne kontrollere det.

Når man oplever tankemylder overanalyserer man som regel dagens begivenheder, og bekymringerne går ofte på ens sociale relationer, og om man nu var god nok.

Man kører rundt i selvforstærkende, negative tankespiraler, der øger ens tunge følelser af nedtrykthed, der igen påvirker tankerne.

Selvom tankemylder er et symptom ved rigtig mange forskellige mentale udfordringer, kan den liige være dét tungere at danse med, når det drejer sig om en depression.

Da både hjernen og kroppen har færre ressourcer, er man nemlig ikke særlig modstandsdygtig over for tankemylderet.

Oplever man en depression, kan det være enormt svært at mobilisere lidt mentale kræfter på at yde modstand over for de negative tankespiraler, fordi man grundlæggende bare føler sig udmattet.

Det er min egen skyld!

Fordi en depression er så altoverskyggende for et menneske, ville det have været meget nemmere, hvis den ikke var der, eller den lige kunne fixes.

Og fordi en depression sjældent kan spores tilbage til enkelte begivenheder i ens liv, er det svært at svare på, hvorfor man er ramt af depressionen, og hvorfor lige nu.

Så, man kan altså sjældent svare entydigt på, hvorfor man har en depression, og hvordan man lige fixer det inden for et par uger, og det skaber jo naturligt helt vildt meget frustration.

Mange oplever en stor hjælpeløshed over ikke at kunne få det til at gå væk, og mange oplever en stor vrede over, at fremskridtene ofte er langsomme.

Hvorfor skal det tage så lang tid?!

Desværre kan disse frustrationer medvirke til, at man – i mangel af andet – retter vreden indad mod sig selv. For nogle gange er det lettere at være vred på sig selv eller andre, end det er at være afgrundsdyb ked af det over noget, man faktisk ikke ved hvad er.

Jeg er et svagt menneske! Andre ville ikke blive ramt af det her!

Selvom det er enormt forståeligt, at man i sin afmagt, kan vende vrede mod sig selv, siger det sig selv (lidt tørt måske), at det ikke hjælper på noget.

Tværtimod, forværrer det ofte tankemylderet, at man oveni hatten går og bebrejder sig selv for det hele.

Ensomhed

Midt i alt det her, er det også let at føle ensomhed. 

Det er svært at forklare andre, hvordan man egentligt har det, og det misforstås ofte som ked-af-det-hed, man ”bare” kan komme ud af, ved at løbe en tur eller noget…

Andre kan være hjælpsomme og søde, men man har måske mere lyst til at trække sig, fordi det er udmattende at forsøge at sætte andre ind i ens situation.

Og hvad nytter det egentligt, når de alligevel ikke kan hjælpe?

Desværre kan man som deprimeret også komme til at føle, at ens omgivelser kan blive frustrerede over ens manglende fremskridt, eller at de ikke forstår, hvorfor depressionen rammer én.

Man kan bruge meget tid på høfligt at forklare, at man stadig ikke kan overskue at komme tilbage til studiet, eller lytte til teorier om, hvorfor man er deprimeret.

I det hele taget, kan andres selskab være trættende og udmattende, fordi man bruger meget energi på det sociale samvær.

Grundlæggende, bruger selv de mest ekstroverte mennesker meget hjernekapacitet på at være sociale, fordi det er komplekst at navigere i de sociale regler. Så når man i forvejen mangler energi, kan det sociale føles enormt udmattende, og det bliver hurtigt for meget.

Husk at respektere det, og planlæg efter det!

Men selvom der kan være mange gode grunde til at isolere sig selv, er det virkelig en dårlig idé.

Som deprimeret er man mere afhængig af andre end nogensinde før, og man har behov for andre.

Om det er en gåtur med en veninde, en gryde aftensmad fra mor, eller en massage fra sin kæreste, så er det afgørende, at man har nogle, der kan trække én ud af depressionens onde spiral.

For isolation medfører ensomhed, og ensomhed skaber en endnu tungere depression.

Okay, men hvad gør vi så nu?

Rigtig godt spørgsmål. Man kan nu sidde tilbage med en sær følelse af lettelse ved at kunne genkende en del af symptomerne i sig selv, og samtidig en modløshed over, hvor vanskelig en situation, man egentligt befinder sig i.

For en depression er for det meste både kompleks og tung at danse med.

Og det er ikke for at smide ekstra malurt i bægeret, men en depression er ikke bare lige noget, man fixer.

Der er en grund til at man ikke har kunne hive sig selv op, der er en grund til, at det hele har været så svært så længe.

En depression tager tid at komme sig over, MEN det kan godt lade sig gøre.

Heldigvis kommer de fleste sig endda vel og det.

Man kan godt komme sig spontant over en depression, men det kommer godt nok an på en del.

Er depressionen primært forårsaget af noget afgrænset, som et tab, er det lettere at komme sig over.

Og er man ”kun” let deprimeret – dvs. genkender man kun et par af symptomerne, kan man muligvis godt selv komme ud af det.

Men rigtig mange har brug for professionel hjælp til at komme ovenpå igen, og det kan være en god idé, at man ikke udelukkende får hjælp fra fx sin kæreste, da det kan overbelaste parforholdet utroligt meget.

Behøver jeg at komme på medicin?

Forskningen peger ret entydigt på, at det bedste middel mod en depression, er kombinationen af samtaleterapi og medicin. Voila.

Men hvorfor medicin? Kan man ikke klare sig uden?

Rigtig mange mennesker, har ikke lyst til at tage medicin imod en depression. Og det er meget forståeligt.

Tanker om bivirkninger, udtrapning og i det hele taget bare dét, at man indtager et fremmed stof, skræmmer mange.

Men det virker altså! Og det har særligt en stærk effekt på moderat til svært deprimerede.

Hvis vi vender tilbage til hvad der egentligt sker i hjernen under en depression, går medicinen ind og tilfører hjernen et stof, der ligner vores naturlige glædeshormoner.

Fordi det er syntetisk, kan det selvfølgelig ikke gøre det nøjagtigt lige så godt for hjernen, men det er tæt på. Mange oplever, at det bliver en del lettere at komme ud af depressionen, efter at de er begyndt på medicin.

Hvis man forestiller sig, at man som deprimeret står nede i en dyb kløft, og forsøger at komme op, så hjælper medicinen til at give én et stort skub ned fra bunden af kløften til et helle halvvejs oppe af kløften.

Herefter kan samtaleterapien trække én resten af vejen op af hullet, og på den måde samarbejder de 2 behandlingsformer.

Nogle gange kan det faktisk være nødvendigt, at man starter på medicin, hvis man vil have tilstrækkeligt ud af samtaleterapien. For hvis man ikke har ressourcer til at reflektere og gøre de aftalte ting imellem sessionerne, vil samtalerne ikke hjælpe nok.

Alt er i alt, er hovedbudskabet, at du kan få hjælp, og det er langt bedre at søge den i dag, hvor du måske mærker lidt motivation, end i morgen, hvor det hele igen kan virke uoverskueligt.

You can do it!

Behandling af depression

Vi har hjulpet mere end 7000 unge!

Lyt til podcast-episoder om depression og nedtrykthed

Udvalgte episoder fra UngTerapis brevkasse-podcast, RadioPsykologerne.

Relaterede emner: