Amalie Vatne Brean

Psykolog i København

OBS: Amalie stopper i UngTerapi i juni 2020.

Book en tid hos Amalie Vatne Brean nu

Amalie stopper hos UngTerapi i juni 2020

Amalie Vatne Brean tilbyder bl.a.

✔️ Dansk, engelsk og norsk
✔️ Individuelle samtaler
✔️ Parterapi
✔️ Forælder-ung-samtale
✔️ Forældrepakke
✔️ Forældresparring

Amalie Vatne Brean arbejder bl.a. med disse emner

Vi har alle smertefulde følelser. Det er hverken sygt, unormalt eller usundt. Som regel er det, der gør ondt, helt normale reaktioner i en kompleks verden.

Det betyder til gengæld ikke, at vi skal blive ved med at have det på den samme måde. Ofte kan det at tale med en professionel være et rigtig skridt i en ny retning.

Som psykolog er jeg også blot et menneske – og jeg ser det som en styrke, at jeg kender til det at være ung i en kaotisk verden fuld af til- og fravalg.

Jeg ved, at det kan være svært at række hånden ud efter hjælp, og jeg gør altid mit bedste for, at det skal blive en tryg oplevelse for dig.

Der findes ikke en grænse for, ”hvor svært man skal have det” for at starte i terapi, og jeg vil behandle alt, du kommer med, med stor respekt.

Livet er fuld af modsætninger, og jeg tror på, at vi alle forsøger så godt, vi kan.

Jeg er fascineret af, at vi som mennesker bærer på mange komplekse følelser og har utrolig stor respekt for, hvor svært det kan være at leve.

Det hjælper ikke, at vi lever i en tid, hvor man som ung ofte kan få et indtryk af, at man ville blive lykkelig, hvis bare man var ”perfekt”. Hvad det nu end er for en mærkelig størrelse…

Hvis du kender følelsen af ikke at være tilstrækkelig, vil jeg gerne hjælpe dig til at finde eller genvinde en følelse af, at du faktisk er mere end god nok.

Min tilgang til terapi

Mine nøgleord i terapilokalet er tryghed og nysgerrighed. Det betyder for det første, at jeg fokuserer på at skabe et trygt rum med plads til hele dig. For det andet betyder det, at jeg hele tiden er nysgerrig på, hvem akkurat du er som menneske. Jeg tror på, at den relation vi skaber sammen, er bærende for terapiens udvikling. Derfor tilpasser jeg terapien til dig og din situation. Jeg arbejder med andre ord fleksibelt men er særligt inspireret af eksistentielle og psykodynamiske tilgange.

Helt konkret trækker jeg blandt andet på eksistentiel psykologi og mentaliseringsbaseret terapi. Det betyder kort fortalt, at jeg lægger vægt på forståelse af eget liv og livets grundvilkår og på forståelse af vores egne følelser og relationer. Når det virker meningsfuldt for din situation, inddrager jeg teknikker fra mindfulness, kognitiv terapi og compassion-fokuseret terapi.

Det er vigtigt for mig, at du oplever samtalerne som meningsfulde og relevante, og jeg vil derfor løbende snakke med dig om det, vi laver sammen.

Amalie Vatne Breans arbejdserfaring

Amalie Vatne Brean har erfaring med terapi og rådgivning af studerende på social- og sundhedsskolen SOSU C.

Her har hun bl.a. arbejdet med identitet og selvværd, angst og depression.

Hun har også flere års erfaring med samtaleforløb med unge i Kvinderådgivningen Brunhilde og som privatpraktiserende psykolog.

Derudover har hun bl.a. kvalificeret sig gennem kurser som Compassion Fokuseret Terapi (CFT), Internal Family Therapy og en række kurser som fokuserer på relationsudvikling og relationen mellem forældre/børn.

Hun modtager løbende supervision for at kvalitetssikre sit arbejde.

Uddannelse

Amalie Vatne Brean er uddannet cand.psych (psykolog) fra Københavns Universitet.

Mød psykologerne

Vi er unge psykologer, med speciale i unge. Her kan du møde alle psykologerne i UngTerapi, læse mere om den enkelte og finde en du har kemi med.

Mød Psykologerne

Se priser

Hos UngTerapi får du psykologhjælp til studiepriser, hvis du er under 30 eller studerende. Vi tilbyder både individuelle samtaler, parterapi og gruppeforløb.

Se vores priser

Online booking

Find en tid, der passer godt i din kalender. Vi har et enkelt og overskueligt online bookingsystem, hvor du nemt kan booke en tid – også på mobilen!

Book en tid nu

Ring til os

København: 60 80 87 09

Mandag: 12.15 – 15.00 Tirsdag: 13.00 – 16.00 Onsdag: 7.30 – 11.00 & 15.00 – 17.00 Torsdag: 9.00 – 12.00 & 15.00 – 17.00 Fredag: 12.15 – 15.00

Aalborg: 60 80 81 67

Har ikke faste telefontider

Skriv til os

Har du spørgsmål?

 

Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores Privatlivspolitik.