Psykolog Inga Endsleff

 

Inga Endsleff

Autoriseret psykolog
København
Født i 1993

Book en tid

 

Jeg tilbyder bl.a.

✔️ Tilskud hos “danmark”
✔️ Individuelle samtaler
✔️ Parsamtale
✔️ Onlineterapi
✔️ Forældresparring

Jeg arbejder bl.a. med disse emner

Adresse

Kvægtorvsgade 1, kælderen,
1710 København V

OBS: Ny adresse fra 1. maj:
Falkoner Allé 1, 3. sal
2000 Frederiksberg C
– Er aftalen efter kl 16.00 eller i weekenden, låses hoveddøren, så kommer jeg ned og henter dig.

 

Jeg møder stadig mange unge der oplever fokus på at være rigtig, vælge rigtigt, gøre det rigtigt, og for alt i verden ikke begå fejl eller vise man har det dårligt. På grund af dette oplever de unge at være forkerte, mislykkede eller føle at der er noget helt galt med dem.

 

Jeg tror vi oplever nogle svære ting i livet og får nogle reaktioner, mønstre og løsninger på det vi oplever. Derfor tænker jeg, at der skal være fokus på hvad man har oplevet frem for hvad der mon er galt med én.

Det jeg brænder for som psykolog er at skabe et rum, hvor vi kan tale frit om det der fylder, uden at skulle bekymre sig om det er for stort/småt, for skamfuldt, rigtig eller forkert. Jeg ved at terapi ikke er en tur i Tivoli, men det er vigtigt for mig at det ikke er grænseoverskridende eller ubehageligt, hvorfor klare linjer og humor er vigtige elementer i den terapi jeg tilbyder.

 

De bedste redskaber jeg har, er min interesse i at forstå dig og det du kommer med. Jeg hører fra klienterne at de føler sig forstået og kan mærke at jeg oprigtigt interesserer mig for dem! At have en god relation er noget af det vigtigste i mit terapeutiske arbejde.

”Det skal give mening for dig!”

Det særlige ved at være ung er at alt går meget hurtigt. Hver måned og år har vigtige milepæle. Derfor har jeg også fokus på at der skal ske udvikling og at det skal være i dit tempo. Det skal være meningsfuldt for dig som klient. Du skal kunne mærke en forskel og opleve at samtalerne kan bruges til noget. Hos mig laver vi sammen en plan med udsigt til fremgang og udvikling!

Terapeutiske metoder

Jeg arbejder ud fra den overbevisning at man er ekspert i eget liv – uanset alder – men nogle gange skal man støttes i at opdage og mærke egne behov. Derfor tilpasses terapien til hver enkelt.

Jeg er inspireret af en række forskellige psykoterapeutiske tilgange, såsom psykoanalytisk-, kognitiv-, narrativ- og systemisk terapi. Det betyder, at jeg kan arbejde med tanker og tankemønstre, svære følelser, bearbejdning af tidligere oplevelser og udfordringer i relationer.

Uddannelse og arbejdserfaring

Jeg er uddannet psykolog, cand.psych. fra Aalborg Universitet med kandidatretningen Kulturpsykologi.

Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og er autoriseret af Psykolognævnet.

Det er vigtigt for mig at være nysgerrig og suge viden til mig. Derfor har jeg været på en række kurser, der har klædt mig på til at forstå og arbejde med børn og unges udfordringer. Ligeledes har jeg været på kurser for at blive klogere på stress, angst, krisesamtaler, smertehåndtering, læring mm.

I løbet af min karriere har jeg arbejdet på universitetet som vejleder, underviser og forskningsassistent. I forskellige kommunale projekter har jeg har arbejdet med unge i mistrivsel. Jeg har også haft erfaring med private virksomheder, hvor jeg har arbejdet med en bred vifte af problemstillinger.

 

 

Interesseret i en samtale?

 

Book en tid

 

Psykologer i København

Få overblikket her

Psykologer i København

Første samtale

Hvordan foregår første samtale?

Læs om den første samtale
Billig Psykolog til unge

Find din pris

Vi har rabat hvis du er 15-30 år

Priser