Signe Juel Moennike 2019-09-17T11:23:12+00:00

Signe Juel Mønnike

Psykolog

Book en tid hos Signe Juel Mønnike nu!

Signe Juel Mønnike tilbyder:

✔️ Gratis forsamtale (15 min)
✔️ Individuelle samtaler
✔️ Forældrepakke
✔️ Forældresparring

Signe Juel Mønnike arbejder bl.a. med disse emner:

  • Lavt selvværd
  • Svære følelser
  • Livskrise og identitet
  • Stressreaktioner
  • Angst
  • Vanskeligheder med at være tilstede i nuet
  • Indre uro
  • Problemer med at få hverdagen til at hænge sammen
  • Bekymringstanker
  • Ensomhed
  • Præstationspres og forventninger til dig selv
  • Indre kritisk stemme
  • Fastlåsthed og manglende motivation
  • Vanskeligheder og konflikter i familien
  • Problemer i parforholdet eller forholdet med venner og veninder
  • Udfordringer i forhold til at være blevet mor eller far
  • Vanskeligheder i forbindelse med graviditet

Står du et sted hvor du gerne vil ændre noget i dit liv?

Måske vil du gerne have et bedre forhold til dig selv eller andre mennesker? Måske tumler du med følelser af tvivl, utilstrækkelighed, udbrændthed eller utilfredshed? Måske har bekymringerne taget overhånd i din hverdag? Eller måske du blot længes efter at leve mere i overensstemmelse med dine drømme om det gode liv?

Ingen mennesker går gennem livet uden at støde på svære perioder eller vanskeligheder, der gør det svært at leve livet på den måde man ønsker sig. Ofte har vi noget vi gerne vil i vores liv, men som dårligt selvværd, tvivl og kritiske stemmer forhindrer os i at udleve. I terapien vil jeg hjælpe dig med at stå stærkere overfor disse indflydelser, så du kan leve dit liv på den måde du drømmer om.

Man kan have mange forskellige mål med at gå i terapi. Nogle af de ting klienter fortæller at de har fået ud af et forløb med mig, er eksempelvis en større tro på sig selv, mere mod på livet, mere indre ro, en stærkere følelse af hvem de er, tættere og mere harmoniske relationer til andre mennesker, og en mere bekymringsfri hverdag.

Terapien: Udvikling i et trygt rum

Det er vigtigt for mig at tilbyde et behageligt og trygt rum, hvor der er plads til at være dig, med alt hvad det indebærer af sårbarhed, tanker, bekymring, glæde eller hvad der ellers måtte fylde for dig. Jeg er en nærværende samtalepartner, og jeg møder dig i øjenhøjde, med stor respekt for den viden du har om dig selv og dit liv. Jeg ved at det nogle gange kan være grænseoverskridende at indvie andre mennesker i det, man går og tumler med, og derfor er det vigtigt for mig at du har oplevelsen af, at samtalerne foregår på dine præmisser, i dit tempo, og med den plads du har brug for.

Jeg er først og fremmest interesseret i at terapien giver mening for dig som klient, og derfor trækker jeg på forskellige terapeutiske perspektiver og redskaber i samtalerne. For at kunne tage magten over vores eget liv tilbage, har vi brug for at kunne adskille os fra de negative tanker som ellers kan få lov at styre os fuldstændig. Derfor tager jeg ofte udgangspunkt i metoderne mindfulness-baseret kognitiv terapi og mindful compassion terapi, hvor vi arbejder med at finde vej ud af negative tankemønstre og være mere tilstede i nuet, samt at blive mere omsorgsfuld over for dig selv i din hverdag.

Jeg vil derudover være optaget af hvordan forskellige normer og fortællinger – om det at være ung, være mand eller kvinde, være svag eller stærk, dygtig i skolen eller ordblind, udadvendt eller indadvendt, selvsikker eller usikker på sig selv – kan fastlåse os i forskellige mønstre, som vi kan ønske at bryde ud af. Med udgangspunkt i narrativ terapi vil jeg være optaget af at hjælpe dig med at trodse de fremstillinger af dig selv som du ikke længere ønsker at være en del af, sådan at du kan leve dit liv ud fra det der betyder noget for dig og den person du gerne vil være.

Uddannelse og erfaring

Signe Juel Mønnike er uddannet cand.psych. (psykolog) fra Københavns Universitet og har erfaring med at hjælpe unge og voksne med mange forskellige problematikker, gennem samtaleforløb i Psykologisk Korttidsrådgivning Vesterbro samt Psykologisk Rådgivning SIND. Derudover har hun som chat- og telefonrådgiver hjulpet børn og unge via Børnetelefonen.

Signe har via kurser kvalificeret sig inden for bl.a. narrativ terapi, løsningsfokuseret terapi, mindfulness-baseret kognitiv terapi, mindful self-compassion, meditation, og systemisk terapi. Hun modtager derudover supervision for at sikre kvaliteten af sit arbejde.

Ring til os

København: 60 80 87 09

Mandag: 15.30 – 18.15
Tirsdag: 9.00 – 12.00
Onsdag: 10.15 – 13.45
Torsdag: 10.30 – 13.30
Fredag: 10.15 – 13.00

Aalborg: 60 80 81 67

Har ikke faste telefontider

Skriv til os

Har du spørgsmål?

 

Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt.
Læs vores Privatlivspolitik.

COOKIES. Vi bruger dem, så siden fungerer som den skal. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk