“Tanken om at skulle dele mine inderste tanker og følelser med en fremmed skræmmer mig fra vid og sans”

Dette brevkassebrev er fra en ung pige, som har oplevet mange svigt og er bange for at åbne sig op over for en psykolog.

Hej Maja.
Jeg hedder Marianne, og jeg skriver til dig, fordi jeg har tumlet med nogle problemer i et godt stykke tid.
Problemerne har været af forskellig art, og i bund og grund har de ført til, at jeg har en stor mistillid til folk omkring mig.

Jeg har følt, at mennesker, som burde have hjulpet mig, svigtede. Og det har ført til, at jeg mere eller mindre er stoppet med at tale om mine følelser og tanker. Det er selvfølgelig ikke holdbart i længden.

Jeg har talt med min kæreste om dette mange gange, fordi det selvfølgelig heller ikke er godt for et parforhold. Han er selv virkelig glad for at tale med en psykolog, og han syntes, at jeg burde gøre det samme. Jeg er også selv nået til den erkendelse, at jeg er nødt til at tale med nogle professionelle.

Men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det. Det er det meste skræmmende, jeg overhovedet kan forestille mig. Tanken om at skulle dele mine inderste tanker og følelser med en fremmed skræmmer mig fra vid og sans. Så hvad pokker skal jeg gøre? Det ligger så dybt i mig ikke at tale om mine tanker og følelser, at jeg slet ikke kan se, hvordan jeg nogensinde skal komme til at kunne tale om det.

Jeg håber, du kan hjælpe mig.

De bedste hilsner,
Marianne

Svar

Hej Marianne

Tusind tak for dit brev, og hvor er det modigt, at du åbner op! For det gør du jo netop lige nu, hvilket jeg tænker er et bevis for, at du godt kan.

Ja, jeg ved godt at et brevkassebrev ikke er det samme som at sidde foran en psykolog, men det er en rigtig god start.

Der er nok en rigtig god grund til, at du ikke ønsker at åbne op. Du beskytter dig selv fra noget, der tidligere har skadet dig. Det er helt naturligt, at vi mennesker lærer af vores erfaringer – også selvom det ikke nødvendigvis er det bedste for os. Lad derfor være med at bebrejde dig selv for det, men se det som en stor omsorg, du viser over for dig selv.

Når det er sagt, er det selvfølgelig vanskeligt, når denne omsorg går ind og forhindrer, at du kan arbejde med dig selv, og dine udfordringer. Det handler jo i bund og grund om, at komme ind til kernen af din frygt, og konfrontere den. Hvad er det det drejer sig om? Hvordan er du blevet såret tidligere? Hvilken reel indflydelse har det haft på dig? Hvad frygter du mest af alt der skal ske, ved at åbne dig op?

Alle disse spørgsmål er noget, du vil arbejde med hos psykologen, hvor du vil blive taget i hånden hele vejen. Derfor er det vigtigt, at du på et tidspunkt får mod til, at gå til en psykologsamtale.

Lige nu er problemet, at du sandsynligvis fokuserer mere på det, du frygter, end på hvordan ønskescenariet egentligt ser ud.

Derfor kunne det være godt for dig, at tænke over følgende: hvordan føles det, at være klar til at gå til psykolog? Skal du gøre noget for det? Hvordan føles det i kroppen, og hvad tænker du? Ville du kunne gå til en samtale, og kun fortælle det, du føler behag ved? Hvad er du allermest bange for, at der skal ske?

Jeg har haft mange førstesamtaler, hvor der ikke blev fortalt så meget om selve problemet, men hvor det mest handlede om, at lære hinanden at kende, og bygge en tillid op. Så se det som, at du selvfølgelig kun skal åbne op, hvis du føler dig tryg ved det. Du har kontrollen, og det at gå til psykolog betyder IKKE, at det forventes, at du servere dig selv på et sølvfad. Ingen er interesserede i, at du skal overskride dine egne grænser.

Det vigtigste for dig vil være, at du møder op, og vænner dig til konteksten. Mind dig selv om, at der intet pres er, og at du kan tage det helt roligt.

Som jeg skrev i starten, har du allerede taget et meget stort skridt til at åbne dig op, ved blot at skrive her. Du er derfor allerede begyndt din rejse mod, at konfrontere det, der er svært, og det skal du huske på.

Du kan meget mere, end du tror. Det er meget ofte vores forestillinger, der begrænser os, og ikke vores egentlige evner.

Stort held og lykke med det!

Maja Vain Gilbert

Tjek også vores brevkasse-podcast, RadioPsykologerne