Kristine Rask Sonne
Autoriseret psykolog i Hillerød
Dit liv og din hverdag kan have perioder, hvor det går op og ned. Det kan betyde gode stunder, smil, glæde og nærvær, men det kan også bringe svære valg, tab, sorg og ensomhed. Vejen til hvor du ønsker at være eller komme hen kan derfor gå lige ud, men den kan også sno sig, have skilleveje og have omveje.
I alle disse stunder kan det være en hjælp og støtte at have sit “eget rum”. Et rum, hvor du kan sige lige hvad du har lyst til uden at skulle føle skyld eller skam. Et rum, hvor du kan reflektere, være nysgerrig på dig selv, på nye muligheder eller ”bare” få luft for det, som fylder, som kan være svært at gå med alene eller få sagt højt, fordi du måske er bange for at såre eller bekymre andre.
For mig er det vigtigt at give dig en mulighed for at skabe netop det rum. Et trygt rum, hvor du ikke behøver at tænke før du taler, og hvor vi sammen kan udforske og blive klogere på, hvordan livet igen kommer på den rette vej i forhold til dine ønsker og drømme.
Min tilgang til terapi
Jeg er en rolig og positiv person, der går dedikeret til de samtaler jeg engagerer mig i. I mit møde med dig, er min tilgang, at du er eksperten på dit eget liv, hvor vi sammen kan udfolde emner, der fylder i din hverdag og se på dem gennem flere nuancer. I vores snakke vil jeg altid have en ydmyg tilgang til min egen rolle og gennem vores samtaler bestræber jeg mig på at få talt dine ressourcer og værdier frem.
Det falder mig meget naturligt at lytte til og at engagere mig i mine medmenneskers historier og jeg tror på, at de fortællinger vi har om os selv og andre, samt vores måde at anskue verden på, og hvilke ord og sætninger vi bruger i den forbindelse, er af stor betydning for, hvordan vi oplever og anskuer os selv, andre mennesker og verden omkring os.
Af psykologiske metoder inspireres jeg af:
Som psykolog holder jeg af, at tilegne mig viden og er generelt nysgerrig på mine medmenneskers syn på livet. Jeg arbejder ud fra forskellige terapeutiske tilgange alt efter, hvem du er, og hvilke udfordringer og emner du gerne vil vende sammen med mig. Jeg er dog meget inspireret af den narrative tilgang og KAT (Kognitiv Adfærdsterapi). Derudover tænker jeg meget inden for den eksistentielle psykologi.
Uddannelse
- Uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2015.
- Medlem af Dansk Psykologforening.
- Autoriseret af psykolognævnet i 2018.
- Modtager løbende supervision for at kvalitetssikre mit arbejde.
Arbejdserfaring
Jeg har tidligere erfaring fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Børne- og Ungdomspsykiatrien samt fra Skole- og Dagbehandling og Bosted for unge og voksne psykisk sårbare.
Jeg har arbejdet med mangeartede opgaver, der både omhandler den rådgivende funktion for både forældre, børn/unge samt pædagoger, lærere og ledelse ofte omhandlende diagnoser, herunder bl.a. ADHD, ASF, Tilknytningsforstyrrelse og Skizofreni, men også emner og udfordringer som angst og OCD, selvskadende adfærd, tanker om og forsøg på selvmord og skoleværing
Jeg har observeret og superviseret i både i alment regi og i specialklasser. Samt haft samtaleforløb med unge, der havde brug for at snakke om livet og det at være ung i den travle hverdag unge møder og med de krav og forventninger, der ofte følger med.
Kristine Rask Sonne arbejder fra denne adresse:
Har du spørgsmål?
Telefontider
Mandag: 8.30 – 9.30 & 15.30 – 17.30
Tirsdag: 10.15 – 12.45
Onsdag: 8.00 – 10.00 & 13.15 – 16.45
Torsdag: 12.30 – 15.30
Fredag: 8.00 – 12.00
Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores Privatlivspolitik.