Brevkasse-podcast:
Min “kæreste” vil flytte sammen med sin veninde
Abonnér: Apple / iTunes | Spotify | Google | Podimo | Buzzsprout | Stitcher | TuneIn | PocketCast | iHeartRadio | Castro | Castbox | YouTube | RSS | E-mail
Dagens brevskriver står over for en træls situation. Hun bor 2 timer fra sin “kæreste”, som hun har været on-off med de sidste 3 år uden at kalde hinanden kærester. Nu vil han flytte sammen med sin gode veninde, og det har hun det ikke godt med.
Hun har blandt andet skrevet:
“Inden vi begyndte på det her igen, fik han dog en rigtig god veninde fra studiet. De er sindssygt tætte, og jeg kan mærke at han virkelig værdsætter hende som en veninde. Men jeg har det svært med det og de ses hver dag, selvom han virkelig prøver at gøre mig tryg ved hende. Jeg prøver at være loose og ikke at lægge for meget i det.
Jeg arbejder virkelig meget med mig selv, for selvfølgelig er det okay at være venner. MEN de bor lige nu hver for sig, og har snakket en smule om at flytte sammen i en to-værelses-lejlighed. Mest på grund af det økonomiske aspekt. Det er mest hende, der gerne vil, og hende der har spurgt, da hun ikke bor særlig fedt for tiden.
Han har spurgt mig om min holdning, og hvis jeg skal være ærlig, synes jeg ikke at det er særlig fedt. Jeg tror at det vil gå ud over vores forhold, fordi jeg vil komme til at have det svært med det. Og det har jeg virkelig virkelig ikke lyst til at det skal. For jeg vil have det så svært med at vide at han boede sammen med en anden kvinde, også selvom det bare var en veninde.
Jeg stoler så meget på ham, og selvfølgelig må de gerne ses hver dag, selvom jeg synes at det kan være hårdt at æde i starten. Jeg ved at han elsker mig og jeg elsker ham, men må jeg gerne sætte grænser for det med at flytte sammen med en anden kvinde? Er det normalt eller kan I godt forstå min bekymring?”
Lyt med i denne episode, når psykolog Maja Vain Gilbert og psykolog Charlotte Kjærgård tager i denne episode brevet fra op. Vi får også lige kommet omkring Coronavirussen og hele den situation vi står i for tiden..
Maja Vain Gilbert
Autoriseret psykolog
Charlotte Kjærgård
Autoriseret psykolog
Vil du læse mere om RadioPsykologerne eller skrive et brev til os?
Så gå ind på forsiden for vores podcast og tjek os ud.