Langdistance-forhold

Langdistanceforhold kan være rigtig svære at være i for begge parter. 

Emilie har skrevet til os om hvor svært det er for hende at være i et parforhold hvor hun skal undvære sin kæreste til hverdag. De to psykologer Maja Vain Gilbert og Charlotte Kjærgård tager Emilies brev op i denne episode.

Hej Maja og Charlotte

Jeg står i den situation, at jeg føler nogle ting som jeg ikke helt kan sætte ord på, og har nok brug for at nogen kan fortælle mig hvorfor jeg reagerer som jeg gør.

Jeg har den sødeste kæreste som jeg elsker rigtig højt, men det er desværre langdistanceforhold i øjeblikket, så vi ses kun med op til 2-4 ugers mellemrum. Vi skal flytte sammen om et års tid, så det har heldigvis en ende. Når vi er sammen er alt fantastisk og jeg nyder hvert et sekund, men gruer for når tiden kommer til at vi skal skilles.

Jeg føler virkelig at det er på lånt tid hver eneste gang. Problemet er så, at når vi skilles, så overgår det til at vi skriver og snakker sammen. Det er super hyggeligt, men… af en eller anden grund skubber jeg ham væk, jeg ser mig sur på ham uden grund og har generelt ikke lyst til at svare, snakke eller lignende.

Han prøver at være sød og forstående og holde kontakten meget, selvom vi ikke er fysisk sammen, og alligevel finder jeg ting at se mig sur, irriteret eller frustreret over – eller ked af. Og er der ikke noget at reagere over, ja så bliver jeg det bare alligevel. Jeg har ikke lyst til at svare ham, jeg skubber ham væk når han forsøger at få fat i mig, og opfører mig generelt som om han virkeligt har såret mig eller gjort noget der gjorde mig ked af det. Uden at han har gjort det mindste selvfølgelig.

Nogle gange går der dage efter vi skiltes hvor vi skriver en masse sammen, og alt er hyggeligt, og så pludseligt kommer det. Andre gange er det ret hurtigt efter at vi er skiltes. Og jeg forstår ærligt talt ikke hvad jeg laver, for jeg ønsker jo ikke at skubbe ham væk, og jeg elsker ham lige så meget når vi ikke er sammen. Det gør desværre at perioderne mellem vi ses sjældent er super gode, det er anspændt og energikrævende at være ked af det, vred og frustreret over ingenting.

Jeg har virkeligt prøvet at tænke over om det er noget han gør, men jeg er ret overbevist om at den ligger 100% ved mig. Og når vi ses igen efter sådan en periode, er alt fantastisk igen og dejligt så længe det varer. Jeg kan ikke finde ud af om det er en eller anden forsvarsmekanisme, hvor det er nemmere at undvære ham hvis jeg er “træt af ham”, eller sådan noget? Når jeg er fanget i det, har jeg brændende lyst til at det ikke var sådan og at vi bare kunne skrive hyggeligt sammen og snakke om hinandens dag, det ødelægger helt sikkert en masse for os begge.

Jeg ville ønske at man kunne slukke for det på en knap, men jeg sidder virkeligt fast i de følelser når jeg er i dem, og jeg er frustreret over at jeg ikke kan give min tålmodige kæreste er brugbart svar, når han spørger hvad der foregår og hvad han kan gøre. For jeg ved ærligt talt ikke selv hvad der foregår. Så jeg søger nok både råd til at undgå det, men allermest et bud på hvorfor jeg oplever det jeg gør. Er det en forsvarsmekanisme? Eller er det fordi jeg dybt inde føler at det var ham der gjorde mig ked af det ved at tage afsted igen, og derfor ubevidst bebrejder ham uden grund? Eller noget helt tredje?

Jeg er ikke i tvivl om at der er stærke følelser i spil, jeg er ofte ked af det den dag vi skilles, hvilket jeg tænker er naturligt og forståeligt. Men det virker dybt ulogisk at det efterfølges af sådan en form for vrede og frustration, som gør at man ikke engang kan få det bedste ud af at skrive sammen og snakke sammen. Det giver helt sikkert meget negativt for mig at skulle være ked af det og frustrerer størstedelen af tiden, og det ødelægger lidt forholdet at jeg oftere er træt af ham end glad for ham… og helt ubegrundet, for de få gange vi har været sammen mere end en uge af gangen, fortsætter det gode.

Så jeg er ikke i tvivl om at forholdet ikke fejler noget, jeg har tværtimod nogle følelser og reaktioner som jeg har brug for at forstå før jeg kan handle på dem.

De bedste hilsner, Emilie

Vi vil blive super glade hvis du:

• Abonnerer på os i din podcast app eller på YouTube
• Anmelder os i iTunes

Vil du læse mere om RadioPsykologerne eller skrive et brev til os?

Så gå ind på forsiden for vores podcast og tjek os ud.