Jeg græder hver dag og skærer i mig selv

Jeg skriver til jer fordi jeg håber I kan hjælpe mig med min uoverskuelige situation.

Jeg har i lang tid gået og haft det svært med min vægt og med mad, men det er egentlig ikke det jeg vil skrive til jer om nu. For det er som om, det problem er gået lidt i sig selv, men der i stedet er kommet nogen endnu større problemer:

Jeg har virkelig overvejet hvordan jeg kunne begynde at snakke med en læge eller en psykolog, da jeg begyndte at have det så dårligt.

Jeg kan bare ikke overskue en eneste ting, ikke engang en så lille ting som at børste mine tænder.

Min mor bliver så sur på mig når jeg ikke vil gå ture med hende eller være sammen med familien.

Jeg sover næsten ikke i øjeblikket da jeg tænker for meget og græder for meget, og så har jeg haft super svært ved at koncentrere mig, blandt andet når mine lærere snakker.

Jeg føler mig totalt gemt i mine egne tanker.

Jeg glemmer også virkelig let i øjeblikket og jeg ved ikke hvad der sker, men jeg vil bare helt klart bytte min nuværende tilstand ud med den spiseforstyrrelse, jeg tidligere har haft.

Jeg er bange for at alt det her, det vil påvirke mig når jeg starter i gymnasiet om en måneds tid.

Jeg græder hver dag, og den eneste løsning i øjeblikket er selvskade. Når jeg ikke kan græde også selvom der intet er at græde over, er det super beroligenede for mig at skære i mig selv.

Det startede i mig for nogen måneder siden, hvor jeg begyndte at bide i mig selv så hårdt jeg kunne. Nu skærer jeg i mig selv med barberblade. For det meste kun overfladiske sår som så går væk efter nogen uger. Jeg skærer kun steder der ikke er tydelige, så folk ikke opdager det, men jeg tænker ikke rigtig når jeg gør det.

Så der var en dag hvor jeg skar i mit eget håndled, og jeg havde helt glemt at jeg skulle på arbejde den dag, og jeg blev sindssygt sur på mig selv. Jeg lod som om jeg havde slået mit håndled og tog noget forbinding rundt om, men der gik det bare op for mig selv, hvor lidt jeg vil have at folk skal vide hvordan jeg går og har det.

Jeg ved at jeg ønsker hjælp, men det hele det er svært for mig at forstå.

Desuden er det eneste jeg vil, at drikke mig fuld hver aften og nat. Jeg elsker følelsen af at slippe helt væk fra mine egne, rigtige tanker, men det er bare ikke en god løsning.

Jeg har også tænkt på at begynde at ryge hash, da det hjælper på mit helt fucked hovede.

Jeg ved at jeg lyder komplet sindssyg og jeg ved at jeg har brug for hjælp, jeg ved dog ikke hvordan jeg skal opsøge den.

Det skal lige siges at jeg aldrig har haft lyst til at tage mit eget liv. Det er ikke derfor jeg skærer i mig selv. Jeg gør det kun for at holde op med at græde og for at få smerten til at gå væk.

Det her brev blev alt for langt og kompliceret, men jeg håber inderligt på at I kan hjælpe mig.

Kærlig hilsen Mig