Brevkasse-podcast:
Jeg har lavt selvværd og dårlig selvtillid
Abonnér: Apple / iTunes | Spotify | Google | Podimo | Buzzsprout | Stitcher | TuneIn | PocketCast | iHeartRadio | Castro | Castbox | YouTube | RSS | E-mail
“Jeg har et lavt selvværd og dårlig selvtillid, i det hele taget føler jeg mig bare ikke god nok.”
Sådan indledes brevet i denne podcast-episode af RadioPsykologerne. Vi har modtaget et brev fra en brevskriver, som kæmper med lavt selvværd. Hun skriver:
“Jeg har et lavt selvværd og dårlig selvtillid, i det hele taget føler jeg mig bare ikke god nok. Jeg kan være nok så sikker i mig selv når jeg er alene, men så snart der er andre mennesker involveret, kan jeg blive så usikker at jeg kan tvivle på om selv mine egne følelser overhoved er rigtige. Det ved jeg jo godt at de er, lige meget om andre oplever det på en anden måde, så er det jeg oplever lige så sandt.
Meget af det tror jeg skyldes en slem angst for konflikt, som jeg har haft siden jeg var helt lille. Det har bare udviklet sig til et ekstrem, hvor bare det at diskutere noget så småt som hvilken film man syntes var sjovest, sætter mig i flugt eller frys instinkt. Også hvis jeg bare overhører nogle andre i et lokale have en mindre uenighed. Min frygt er at det i sidste ende ender med at man stort set er ærkefjender for livet (Det lyder dramatisk og det er meget irationelt, men det kommer fra et barndomstraume fra da mine forældre gik fra hinanden, som sidder så dybt i mig at det ikke hjælper at tænke rationelt). Kort sagt; Jeg er bange for at blive efterladt, at ødelægge et dybt venskab over en uenighed eller at blive hadet af folk jeg er tvunget til at være sammen med hver dag.
Det resulterer altså i at jeg begynder at sætte spørgsmål med mine egne følelser og hele den måde jeg oplever virkeligheden på, bare for at undgå “konflikt”. Hvilket gør at jeg bare generelt føler mig helt forkert og utryg i sociale sammenhæng.
Jeg har prøvet to forskellige “taktikker” for at navigere i fx folkeskolen;
Enten har jeg puttet et stort smil på hver dag, holdt godt øje med hvad folk ville have af mig og forventer og så opført mig efter det. Bare for at passe ind.
Lige meget hvor umage jeg gjorde mig, er der enten nogle “venner” som har dolket mig i ryggen, eller jeg er blevet efterladt og mobbet. Altid uden jeg helt kunne forstå hvad jeg dog gjorde forkert!
Mit eneste bud er at de har kunnet gennemskue min usikkerhed.
Det andet jeg så prøvede var at sige “rend mig!”, og være helt ligeglad med om jeg var som andre ville have. Jeg smilte hvis jeg var glad og var grå hvis jeg var trist. Ikke noget med at prøve på at passe ind længere, jeg var ligeglad om jeg så bare var ensom, for jeg kunne simpelthen ikke klare at jeg ikke kunne få lov til at være mig og blive accepteret for det.Men det har heller ikke rigtig virket, for jeg er stadigvæk usikker og bange for konflikt, og jeg bliver stadigvæk svigtet af dem jeg troede jeg hørte med, uden at kunne forstå hvorfor andet end at banke mig selv i hovedet over ikke at være god nok.
Jeg er bare hoppet fra den ene ekstrem til den anden uden at ændre på hvordan jeg har det indeni (Som så bliver min udstråling og det som afgør om folk ser mig som et let mobbe offer, eller som nogen man kan respektere).Jeg ville bare gerne kunne være mig selv i fred. Være venlig og hjælpsom mod folk, bare for at være venlig i stedet for at få noget ud af det (Være med og accepteret i en gruppe). Jeg vil gerne kunne være ærlig om hvem jeg er og ikke putte et stort falsk smil på hver gang jeg går uden for døren.
Men det er som om det ikke er godt nok, jeg mangler at kunne stå op for mig selv og sige fra, at udstråle selvtillid, så jeg kan være mig selv i fred.
Og jeg går rundt med en kæmpe knusende vrede og had indeni, mod alle dem som ikke bare kan være ærlige og acceptere andre som dem de er.
Nu går jeg og veksler mellem brændende vrede mod andre, og selvhad og skyld mod mig selv.Hvad kan jeg gøre?
Har I ideer til hvordan jeg kan komme ud med min vrede?
Har I ideer til hvordan jeg gradvist kan udfordre min konflikt angst, så jeg kan blive bedre til at sige fra og være mig selv uden frygt for at verden går under over et skænderi?
Har I ideer til hvordan jeg kan øve mig på at stole mere på at det jeg føler og tænker er sandt og ok, og at min dømmesans ikke er helt forkert. Altså bedre selvtillid?”
Lyt med i denne episode, når psykolog Maja Vain Gilbert og psykolog Charlotte Kjærgård tager i denne episode brevet fra Charlotte op.
Links til ressourcer, der er omtalt i episoden:
Maja Vain Gilbert
Autoriseret psykolog
Charlotte Kjærgård
Autoriseret psykolog
Vil du læse mere om RadioPsykologerne eller skrive et brev til os?
Så gå ind på forsiden for vores podcast og tjek os ud.